Biografiens materielle muligheder
Clara Lachmann (1864-1920) tegnet gennem familiefotografier, musikinstrumenter og menukort
DOI:
https://doi.org/10.7146/ks.v2024i1.146742Nøgleord:
Biografi, Kvindehistorie, Materiel kultur, Visuel kultur, Clara Lachmann, SkandinavienResumé
Hvilket potentiale besidder ikke-skriftlige kilder som biografiske analyseobjekter og hvordan kan kilder som fotografier, illustrationer og personlige ejendele integreres i biografiske studier? Disse spørgsmål udgør omdrejningspunktet for
denne artikel, der illustrerer og diskuterer anvendelsen af ikke-skriftlige kilder i udforskningen af et levet liv. Artiklen tager udgangspunkt i et konkret biografisk casestudie om den dansk/svenske kulturpersonlighed Clara Lachmann (1864-1920). Skønt Clara oprettede en millionstiftelse i sit navn, der fortsat yder støtte til skandinavisk samarbejde, er store dele af hendes liv forsvundet ud af historien, blandt andet fordi hun kun har efterladt sig få skriftlige spor. Med afsæt i erkendelser fra den nyere forskning i materiel og visuel kultur, viser artiklen, hvordan materielle og visuelle kilder kan bidrage til at afdække hidtil ukendte aspekter af Claras personlige historie, familiens jødiske tilhørsforhold og deres sociale placering. Artiklen knytter forbindelser mellem den biografiske genre og materielle og visuelle kulturstudier og tilføjer herigennem nye metodiske redskaber til den biografiske værktøjskasse.
Referencer
Auslander, Leora 2005: “Beyond Words”. American Historical Review 110/4, s. 1015- 45. University of Chicago Press.
Appadurai, Arjun (red.) 1986: The social Life of Things – Commodities in cultural perspective. Cambridge University Press.
Banke, Cecilie Felicia Stokholm et al. 2018: En indvandringshistorie – Jøder i Danmark i 400 år. Dansk Jødisk Museum.
Banner, Lois W. 2009: “Biography as history”. AHR Roundtable – Historians and Biography, The American Historical Review, 114/13, s. 579-586. The University of Chicago Press.
Bergman, Signe og Mejlhede, Inge Bucka 2016: Det gode selskab – jødiske indvandrere i det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab og Danske Broderskab. KLE-art.
Bland, Lucy og Angela V. John (red.) 1990: Gender and History, 2/1. Blackwell Publishing.
Burke, Peter 2008: Eyewitnessing – The Uses of Images as Historical Evidence. Cornell University Press.
Caine, Barbara 2010: Biography and history. Palgrave Macmillan. Chakravarty, Dorthe og Essen, Sarah von 2019: Nielsine Nielsen – En historisk biografi. FADL’s Forlag.
Damsholt, Tine; Simonsen, Dorthe Gert og Mordhorst, Camilla, 2009. Materialiseringer – Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Aarhus Universitetsforlag.
Dannehl, Karin 2009: “Object biographies – from production to consumption” I Karen Harveys (red.): History and Material Culture. Routledge, s. 123-138.
Davis, Natalie Zemon 1987: Fiction in the Archives – Pardon Tales and Their Tellers in Sixteenth-Century France. Stanford University Press.
Eckeryd, Robert 2017: Acceptans eller utstötning – Ogifta mödrar i Ångermanland 1860-1940. Umeå Universitet.
Egeland, Marianne 2000: Hvem bestemmer over livet? Biografien som historisk og litterær genre. Universitetsforlaget.
Egeland, Marianne 2002: Biografi og historieskrivning, I: Historisk tidsskrift, 81/2-3, s. 253-272. Universitetsforlaget.
Fleming, Robin 2009: “Writing Biography at the Edge of History”. AHR Roundtable – Historians and Biography, The American Historical Review, 114/13, s. 606-614. The University of Chicago Press.
Hamilton, Nigel 2008: How to do biography – A primer. Harvard University Press.
Hamling, Tara og Richardson, Catherine 2010: Everyday Objects – Medieval and Early Modern Material Culture and its Meanings. Ashgate.
Harvey Karen (red.) 2009: History and Material Culture – A student’s guide to approaching alternative sources. Routledge.
Hicks, Dan & Mary C. Beaudry (red.) 2006: The Cambridge Companion to Historical Archaeology. Cambridge University Press.
Hoskins, Janet 1998: Biographical Objects – How Things Tell the Stories of People’s Lives. Routledge.
Jordanova, Ludmilla 2012: The look of the past – visual and material evidence in historical practice. Cambridge University Press.
Jølle, Harald Dag 2013: Innledning til en historiefaglig biografi – Tillegg til Nansen. Opdageren. Ph.d.-afhandling, Institut for historie og religionsvitenskap, Norges Arktiske Universitet.
Kopytoff, Igor 1986: The cultural biography of things – commodization as process, I: Arjun Appadurais (red.) The social life of things – commodities in cultural perspectives. Cambridge University Press, s. 64-91.
Lachmann, Bengt 2016: Sockerkungen – Jacob Lachmann i Skånes och Danska Västindiens sockerindustrier. Universus Academic Press, Lund.
Lindquist, Gunnar 1988: Jacob och Clara Lachmann, I: Ystadiana, 33, s. 7-21.
Lönnroth, Erik 1993: Clara Lachmann fond – Bakgrund och tillkomst, I: Povl Bagge, Erik Lönnroth & Jörgen Weibulls (red.)
Clara Lachmanns fond – En historik. ZetterQvist Tryckeri Ab, s. 35-48.
Magnussen, Anne; Sinclair, Kirstine og Casper Sylvest (red.) 2018: Visuel historie – Tilgange og eksempler. Syddansk Universitetsforlag.
Margadant, Jo Burr (red.) 2000: The new biography – Performing femininity in nineteenth-century France. University of California Press.
Miller, Daniel 1987: Material Culture and Mass Consumption. Basil Blackwell.
Miller, Daniel (red.) 2005: Materiality. Duke University Press.
Mirzoeff, Nicholas (red.) 2002: The Visual Culture Reader. Routledge.
Mortensen, Mette 2004: ”Portræt af borgerskabet – portrætkulturen 1860 – 1880”.
Mette Sandbyes (red.): Dansk fotografihistorie. Kunstbogklubben, s. 39-61.
Nasaw, David 2009: Introduction, I: AHR Roundtable – Historians and Biography, The American Historical Review, 114/13, s. 573-578. The University of Chicago Press.
Painter, Nell Irvin 1990: Sojourner Truth in Life and Memory – Writing the Biography of an American Exotic, I: Gender and History, 2/1, s. 3-16. Blackwell Publishing.
Pedersen, Mikkel Venborg 2018: Den perfekte gentleman – Mænd, stil og idealer i verden af i går. Gads Forlag.
Possing, Birgitte 1992: Viljens styrke – Natalie Zahle, en biografi om dannelse, køn og magtfuldkommenhed. Gyldendal.
Possing, Birgitte 1997: Biografien – En frisk eller en skæv bølge, I: Historisk Tidsskrift, 97/2, s. 439-450.
Possing, Birgitte 2007: Portrættering og omportættering – Om biografi som en dekonstruerende metode, I: Jette Koefoed & Dorthe Staunæs’ (red.) Magtballader – 14 fortællinger om magt, modstand og menneskets tilblivelse. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s. 239-251.
Possing, Birgitte 2015: Ind i biografien. Gyldendal.
Rasmussen, Leonora Lottrup 2023: En kvindelig grænsegænger – Clara Lachmanns stiftelse i 100 år. Makadam Förlag.
Renders, Hans og Binne de Haan, 2013: Theoretical discussion of biography – Approaches from History, Microhistory, and Life Writing. The Edwin Mellen Press.
Renders, Hans; Binne de Haan og Harsma, Jonne 2016: The Biographical Turn – The Lives in History. Routledge.
Rogoff, Irit 2002: Studying Visual Culture, I: Nicholas Mirzoeffs (red.) The Visual Culture Reader. Routledge, s. 24-36.
Rose, Gillian 2007: Visual Methodologies – An Introduction to the Interpretation of Visual Materials. Sage Publications.
Rotberg, Robert I. og Rabb, Theodor K. (red.) 1988: Art and History – Images and their Meaning. Cambridge University Press.
Rydén, Reina 2006: Hur skall vi använda bilder? Ett bidrag til diskussionen om bilder som historisk källmaterial”, I: Historisk Tidskrift (Sverige), 123/3, s. 491-500.
Sandbye, Mette 2014: Looking at the family photo album – A resumed theoretical discussion of why and how, I: Journal of Aesthetics & Culture, 6/1, s. 1-17.
Schmith, Sally Schlosser 2020: Politik og pensler – Guldalderkunstnere og politik i dansk billedkunst fra 1830’erne til 1860’erne. Ph.d.-afhandling, Aarhus Universitet.
Smith, Robert F.W. og Watson, Gemma L. (red.) 2016: Writing the Lives of People and Things, AD 500-1700 – A Multi-disciplinary Future for Biography. Ashgate.
Stoklund, Bjarne 2003: Tingenes kulturhistorie – Etnologiske studier i den materielle kultur. Museum Tusculanums Forlag.
Stragers, Hanne 2022: Skyggezone – En biografi om Inge Lehmann, kvinden, der opdagede Jordens inderste kerne. Gyldendal.
Thomsen, Niels 1997: Biografiens nye bølge – En skæv sø?, I: Historisk Tidsskrift, 97/2, s. 412-429.
Trangbæk, Else 2000: Kvindeidrættens pionerer – Og den moderne kvinde, I: Idrætshistorisk Årbog, 16, s. 75-86.
Vammen, Tinne 1986: Rent og urent – Hovedstadens piger og fruer 1880-1920. Gyldendal.
Veblen, Thorstein 1975 [1899]: Theory of the leisure class. Kelley.
Wagner-Martin, Linda, 1994. Telling Women’s Lives – The New Biography. Rutgers University Press.
Wilkie, Laurie A. 2010: The Lost Boys of Zeta Psi – A Historical Archaeology of Masculinity at a University Fraternity. University of California Press.
Wilkie, Laurie A. 2021: Unburied Lives – The Historical Archaeology of Buffalo Soldiers at Fort Davis, Texas, 1869-1875. University of New Mexico Press.
Yentsch, Anne Elizabeth 1994: A Chesapeake family and their slaves – A study of historical archaeology. Cambridge University Press.
Zubrzycki, Geneviéve (red.) 2017: National Matters – Materiality, Culture, and Nationalism. Stanford University Press.
Aviser
Nationaltidende, 1919, 13. december, s. 11.
Ukendt forfatter, 1902.
Karlstads-Tidningen, 14. Juni, s. 3.
Ukendt forfatter, 1914,
Nationaltidende, 30. januar, s. 2.
Ukendt forfatter, 1902. Stockholms-Tidningen, 11. juni, s. 2.
Internetmateriale
England & Wales Marriages 1837-2005, Newcastle upon Tyne, 1908 (familysearch.org)
Utrykte kilder
Charlottenlund privatarkiv
Clara og Jacob Lachmanns bryllupsalbum, 1891.
Brev fra Hornung & Møller til Jacob Lachmann, 7.12.1904.
Brev til Jacob Lachmann fra Steinway & Sons, 21.03.1906.
Fotografi af Clara som ung.
——— Clara foran flygelet, 1894.
——— Clara og Jacob Lachmann i deres hjem i direktørboligen, 1894.
——— Clara og Olga i herregårdens store salon, omkring 1907.
——— familien Lachmann, Karlsbad omkring 1902.
——— initiativtagerne til Ystad Saltsjöbad, 27. Maj 1897.
——— Johan og Olga, omkring 1903.
Interiørfotografier af herregården Charlottenlund inden familien Lachmanns overtagelse.
Menukort 13.12.1895.
Olgas Lachmanns fotoalbum.
Jørgen Mik-Meyers privatarkiv
Brevkort fra Clara Lachmann til Alma Sara Cohn, ca. 1915. Menukort fra Fromma Mik-Meyers fødselsdag, 30.01.1914.
Mindeord for Fromma Mik-Meyer, 14.12.1919.
Københavns Stadsarkiv
Københavns Politis arkiv, Københavns politis personregistrering, Registerblade for Emil Mik-Meyer; Henry Meyer; Lisa Grühn.
Landsarkivet i Lund
Köpingebro sockerbruks arkiv. Ystads sockerfabriks arkiv.
Öja sockerbruks arkiv.
Malmö Stadsarkiv
Salomon Smith Kammarmusikförening, ämnesordnade handlingar, programblad (1910–1987), minnesskrift med anledning av Salomon Smiths Kammarmusikföreningens tjugofemåriga tillvaro.
Rigsarkivet i Danmark
A/S Plantageselskabet Dansk Vestindien, forhandlingsprotokol for forretningsudvalget 1904-19022.
——— forhandlingsprotokol for generalforsamling og bestyrelse, 1902-1922. Danmarks Statistik, folketælling 1916, København.
Helligånds Sogn, hovedministerialbog, 1885-1891.
Industriforeningen i København, Damernes Udstilling i Tivoli 1911, korrespondance. ——— modtagelses- og udleveringskvitteringer.
Københavns Amt, Ekstraordinære boer, 1832-1934. ——— Valby Sogn, kontraministrialbog, 1819-2003. Københavns Overpræsidium, AJ-sager, 1917.
——— OJ-journaler, 1923.
Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Københavns Skiftekommission, Forseglings- og Registreringsprotokol, 1917.
Povl Bagge, Materiale vedr. Clara Lachmanns fond (1950-1970) (NB: fejlregistreret som Materiale vedr. Clara Lehmanns fond).
Sundhedsstyrelsen, dødsattester, København, 09.07.1917, Lisa Grühn. ——— Øerne, Københavns Amts Lægekreds 1919, Frederiksberg. Trinitatis Sogn, Kontraministerialbog, fødte 1900-1907.
Rigsarkivet i Sverige
Snårestads kyrkoarkiv, församlingsböcker, 1913–1926.
Vemmenhögs, Ljunits och Herrestad domsagas arkiv, vol. FII: 44, 1921. Ystads Sankta Maria kyrkoarkiv, födelse- och dopböcker, 1882–1888. ——— död- och begravningsböcker, 1876–1884.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Artikler udgivet i Kulturstudier må ikke frit offentliggøres på egne eller institutionelle hjemmesider i deres helhed det første år. I tilfælde af, at den institution man er tilknyttet kræver publicering indenfor systemet, kan man her med fordel angive en kort sammenfatning af artiklen, og så et link til Kulturstudier, hvor artiklen ellers er frit tilgængeligt.
