NATURHISTORIE SOM DELT, CIRKULERET, TRANSFORMERET OG ANVENDT VIDEN
Naturhistorisk viden og naturhistoriske praksisser på landet ca. 1780-1820
DOI:
https://doi.org/10.7146/ks.v10i2.118021Nøgleord:
videnscirkulation, naturhistorie, natursyn, menigmand, læsning, videnstransformation og -tilegnelse, emotionalisering, præster og bønder på landet o. 1800Resumé
I slutningen af 1700-tallet nærede mange store forhåbninger til naturhistorien – både med hensyn til dens direkte nytte og dens evne til at opvække forædlende følelser. Viden om naturhistorien måtte derfor distribueres ud, f.eks. til indbyggerne på landet – og dermed opstod særlig litteratur til disse modtagere, især landalmuen. I denne videnscirkulationsproces dannedes nogle knudepunkter: den videnskabelige elite primært i København, præsterne, som blev en slags mellemmænd i videnscirkulationen, og landalmuen eller bondestanden. I processen skete både omformninger af viden og tilbageløb af den.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Artikler udgivet i Kulturstudier må ikke frit offentliggøres på egne eller institutionelle hjemmesider i deres helhed det første år. I tilfælde af, at den institution man er tilknyttet kræver publicering indenfor systemet, kan man her med fordel angive en kort sammenfatning af artiklen, og så et link til Kulturstudier, hvor artiklen ellers er frit tilgængeligt.