Submissions

Author Guidelines

BEMÆRK: Indtil videre bedes manuskripter m.m. sendt til redaktionen pr. mail - og ikke via ojs.

Erhvervshistorisk Årbog er åben for artikler om andre emner, der har en erhvervshistorisk relevans. Det kan være såvel teori/metode som andre eller større geografiske områders erhvervshistorie eller tilgrænsende emner af mere socialhistorisk eller kulturhistorisk art.

Erhvervshistorisk Årbog er et videnskabeligt tidsskrift og bringer derfor artikler, der er skrevet ud fra anerkendte videnskabelige kriterier om originalitet, brug af noter og referencer, og som ikke er publiceret tidligere. Disse artikler sendes til anonymiseret peer review/fagfællebedømmelse.

I en særlig sektion kan årbogen også bringe virksomhedsportrætter, erindringer eller lignende bidrag, som anses for publiceringsegnede uden at leve op til kravene om videnskabelighed.

Det vil tydeligt fremgå, om en artikel er fagfællebedømt eller ej.

Fagfællebedømmelserne vil være retningsvisende for enhver publicering, men det er redaktionen, som har det endelige ansvar for tilsagn om publicering. Redaktionen kan også beslutte på forhånd uden fagfællebedømmelse at afvise publicering, hvis indsendte artikelforslag ikke honorerer de ovenfor opstillede krav til videnskabelighed og originalitet.

Erhvervshistorisk Årbog udkommer med henholdsvis et bredt og generelt nummer om foråret og et temanummer om efteråret. I tilfælde af, at der ikke er basis for et temanummer, vil også efterårets nummer være et bredt nummer. Deadlines for artikler er henholdsvis 15. januar og 15. august.

Artikler kan affattes på skandinaviske sprog og engelsk.

Skrivevejledning
Med artiklen skal vedlægges separat:

• Et abstract på engelsk (Max. 200 ord. Husk engelsk titel)
• Et abstract på dansk (Max. 200 ord.)
• Forfatteroplysninger: navn, titel, institution.

NB: ved fremsendelse af artikelbidrag til Erhvervshistorisk Årbog må der ikke optræde formuleringer som ”som mine tidligere arbejder har vist”. Der skal i stedet henvises som til enhver anden forfatter. Dette gælder både i noterne og i litteraturlisten.

Generelt

• 1 side = 2500 anslag (inkl. mellemrum)
• Indryk 1 cm. Ikke ved første afsnit efter overskrift.
• Hold koder på et minimum. Brug standardopsætning. Skriv uden automatisk orddeling, uden automatisk overskriftstype etc.
• Bruges termer på originalsprog kursiveres disse (og forklares).
• Rent sproglige forkortelser skrives i henhold til retskrivningsordbogen.
• Forkortelser for f.eks. organisationer skrives helt ud første gang efterfulgt af forkortelsen i parentes. Derefter skrives forkortelsen.
• Årstal skrives med tal. F.eks. 1789. 1780’erne. 1700-tallet. 1700-årene.
• Ved datoer skrives måneden fuldt ud. F.eks. 10. december 1948.
• Der må ikke foretages henvisning til litteratur i brødteksten. Ved omtale af litteratur i brødteksten sættes titlen i anførselstegn.

 Vedr. opsætning

• Titel (skriftstørrelse 18, fed)
• Forfatternavn (KAPITAL) (udelades ved første fremsendelse)
• Resterende overskrifter i fed ved første niveau og kursiv ved andet niveau.                     

Citater

• Citater på indtil 4 linjer sættes i teksten med “anførselstegn”.
• Citater på over 4 linjer sættes separat i teksten (med linjeskift oven- og nedenfor). Uden anførselstegn. Ikke kursiv.

Noter

• Slutnoter, ikke fodnoter.
• Noten placeres efter punktum eller komma i brødteksten.
• Der henvises til: forfatterefternavn, markant og genkendelig forkortelse af titlen, sidetal. Eks.: Hansen: Økonomisk vækst, 1, s. 34.
• Ved henvisninger til avisartikler skrives avisens navn, markant ord fra titlen efterfulgt af dato. Eks.: Politiken: “Direkte. (Torben M. Andersen)” 14.08.2011.

• Ved utrykte kilder henvises til: Arkivinstitutionens forkortelse, arkivskabernavn: Arkivserie og bind/side, journalnr., brevdato eller anden entydig reference. Eks.: RA, Grosserer-Societetets arkiv: Kopibog 1883-89, s. 425.
• Vedr. henvisninger til websider, se under litteraturlisten

Referencer

Der opstilles en fortegnelse over anvendt materiale fordelt på Utrykte kilder og Litteratur. Disse anføres på følgende måde:

Utrykte kilder
Oversigten over utrykte kilder opstilles på følgende måde med arkivinstitutionens navn (og forkortelse) (fed), arkivskaberens navn og evt. arkivnr. (kursiv) og arkivserie/arkivaliebetegnelse, evt. pakkenr. Eks:

Rigsarkivet (RA)
Grosserer-Societetets arkiv
Forhandlingsprotokoller 1880-1889
Kopibøger 1883-1892
Journalsager 1889-1892

Præcise referencer til journalnr., datoer m.m. placeres i noten.

Litteratur
Litteraturlisten opstilles alfabetisk efter forfatternavn med efternavn først.  Der angives publiceringssted, men ikke forlag. Bøger anføres på følgende måde:

Bonde, Kirtsen og Henrik Sejerbo Sørensen: Produktivitetsudviklingen i Danmark 1966-2003. København, 2005.

Broadberry, Stephen and Kevin H. O’Rourke (ed.): The Cambridge Economic History of Modern Europe. 2: 1870 to the present. Cambridge, 2010

Hansen, Sv. Aa.: Økonomisk vækst i Danmark 1-2. København, 1972-1974.
Eloranta, Jari and Mark Harrison: ”War and disintegration, 1914-1950” i Broadberry and O’Rourke (ed): Cambridge Economic History of Modern Europe, 2, 2010, s. 133-155

Tidsskriftartikler anføres således;
Nielsen, Kasper Bach: ”Københavns Fondsbørs i årene 1908-30”, Erhvervshistorisk Årbog 53, 2004, s. 115-168.
(Ved nr. + bd.: 60:2)

Artikler i antologier anføres således:
Eloranta, Jari and Mark Harrison: ”War and disintegration, 1914-1950” i Broadberry and O’Rourke (ed): Cambridge Economic History of Modern Europe, 2, 2010, s. 133-155.

Avisartikler og Websider:
Avisartikler og websider anføres ikke i litteraturlisten, men kun i noterne
Avissider: Der henvises til avisens navn, artiklens fulde titel og dato.
Websider: Der henvises i til websiden og dato for, hvornår websiden er konsulteret, skrives i parentes. F.eks. www.temphist.dk/ (18.3.2011)
Der skal kun skrives dato, dvs. der skal ikke skrives set, konsulteret, besøgt el. lign samt dato.