https://tidsskrift.dk/eaa Erhvervshistorisk Årbog beskæftiger sig primært med dansk erhvervslivs historie efter 1750, men er åben over for artikler med andre emner, der har erhvervshistorisk relevans. da-DK <p>Ophavsret til artikler publiceret i Erhvervshistorisk Årbog er fastlagt i henhold til den modelaftale, <strong>License to publish</strong><em>,</em> som UBVA har offentliggjort under rubrikken <strong>Ophavsret og forskningspublicering</strong>. Indsendelse af en artikel til Erhvervshistorisk Årbog indebærer en accept af dette. Modelaftalen kan findes ved hjælp af dette link: <a title="blocked::http://www.ubva.dk/Forside" href="http://www.ubva.dk/Forside">http://www.ubva.dk/Forside</a></p><p> </p> kt@sa.dk (Kenn Tarbensen) kt@sa.dk (Kenn Tarbensen) Wed, 18 Dec 2024 12:44:14 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/152335 <p>I denne artikel udfordres den lokale grundfortælling om Johannes Lauridsen som ”grundlægger” af den sydjyske stationsby Vejen. Der sættes fokus på væsentlige faktorer mellem 1862 og 1874, fra næringslovens ikrafttræden til stationens etablering, altså før 1878, hvor Lauridsen påbegyndte industrielle virksomheder. Det handler om grundstrukturer som geografi, herunder som trafikalt knudepunkt i grænselandet efter 1864, og om agrare forhold som især jord af høj bonitet. Det gav grobund for både større landbrug med driftige gårdmænd og en lang række håndværkere, der servicerede det store opland. Gennem en prosopografisk undersøgelse af håndværkerforeningens stiftende medlemmer i 1872 vises det, at en række af håndværkerne var tilflyttere til Vejen, der således havde en stor tiltrækningskraft. Beboerne i Vejen har også æren af selve stationens placering lige syd for Vejen by i stedet for som oprindeligt planlagt ved Andst Bro i sognets østlige del. De stod bag et andragende i 1871, der fik solid opbakning i sognet. En prosopografisk analyse af de underskrivende viser, at der bl.a. var tale om en gruppe af større gårdejere, der i forvejen var engageret i sognets anliggender som sognerådsudvalg, skolekommission, sparekasse og brugsforening.</p> <p>---</p> <p><strong>The development in Vejen 1862-1874 – driving forces behind the railway town in the south of Jutland</strong></p> <p>This article seeks to challenge the local narrative that claims Johannes Lauridsen is the “founder” of the railway town Vejen in the south of Jutland. The implementation of the Trade Act in 1862 and the establishment of the railway station in Vejen in 1874 marks the temporal scope of the article, all of which occurred before the year 1878 where Lauridsen started his industrial businesses in Vejen. In the years 1862 to 1874 factors such as geography, including Vejen’s role as a traffic center in the Danish border region after the war 1864, and agrarian conditions, such as soil of high quality, are the focus of the investigation. This led to larger farms with industrious farmers and many craftsmen that served Vejen’s surrounding areas. A prosopographical analysis of the founding members of the local craftsmen’s’ guild in 1872 shows that a significant number of the craftsmen were newcomers to Vejen, which shows the attractiveness of the town. The location of the railway station just south of Vejen instead of the planned location by Andst Bro in the eastern part of the parish can be attributed to the people of Vejen. In 1871, they wrote a petition, which received significant support in the parish. A prosopographical analysis of the people who signed the petition shows that it was a group of prominent farmers that were already involved in the affairs of the parish such as the parish council, the school committee, the savings bank and the consumer cooperative.</p> Morten Aaboe Schelde Copyright (c) 2024 Erhvervshistorisk Årbog https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/152335 Wed, 18 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/152336 <p>De mange nyoprettede sparekasser i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet oplevede væsentlige forandringer mellem 1881 og 1920. Den første sparekasselov i 1881 medførte statslig kontrol, og der blev bragt orden i vedtægter, regnskaber og revision. I samme periode opstod der konkurrence fra bankerne, hvilket lagde et markant pres på sparekasserne.</p> <p> </p> <p>I disse forandringer opstod der interne brydninger i sparekassebevægelsen. Resultatet blev, at det socialfilantropiske arbejde, som dannede grundlaget for hele bevægelsens opståen, blev skubbet i baggrunden. Til gengæld øgedes opmærksomheden mod mere forretningsmæssige perspektiver i sparekassernes virke.</p> <p>Ydelser til velgørende formål var dog i hele perioden en fast aktivitet for alle sparekasser, og det fik offentlige institutioner og private borgere med særlige behov glæde af. Men det var andre aktører end de enkelte sparekasser, der løftede nye sparefremmende aktiviteter før og efter århundredeskiftet: Øresparekasser for de allermindst bemidlede borgere var et tidligt initiativ, og skolesparekasser og et sparemærkesystem for børn opnåede stor udbredelse langt op i 1900-tallet. Hertil kom tyendespareforeninger og opsparingsordninger for unge.</p> <p>I en turbulent tid før og efter århundredeskiftet levede en del af den oprindelige sparekasseidé således videre i regi af andre aktører, dog i et tæt praktisk samarbejde med de enkelte sparekasser.</p> <p>---</p> <p>Between philanthropy and business. The savings bank movement in change 1881-1920</p> <p>The many newly established savings banks in Denmark in the second half of the 19th century experienced significant changes between 1881 and 1920. The first Savings Bank Act in 1881 brought state control, and order was brought to statutes, accounts and auditing. During the same period, competition from banks emerged, which put significant pressure on savings banks.</p> <p>These changes caused internal rifts in the savings bank movement. As a result, the social philanthropic work that formed the basis of the entire movement was pushed into the background. On the other hand, more attention was paid to the more commercial perspectives of the savings banks' activities.</p> <p>However, charitable donations were a regular activity for all savings banks throughout the period, benefiting public institutions and private citizens. But it was actors other than the individual savings banks that promoted new savings activities before and after the turn of the century: Penny savings banks for the poorest citizens were an early initiative, and school savings banks and a savings stamp system for children became widespread well into the 1900s. In addition, there were savings associations and savings schemes for young people.</p> <p>In a turbulent time before and after the turn of the century, part of the original savings bank idea lived on under the auspices of other actors, but in close practical cooperation with the individual savings banks.</p> Brian Wiborg Copyright (c) 2024 Erhvervshistorisk Årbog https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/152336 Wed, 18 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/152337 <p>Denne artikel udforsker udviklingen af kompleksitet i kommercielle kontrakter i Danmark siden slutningen af det 19. århundrede. Den undersøger, hvordan og hvorfor disse kontrakter er blevet stadig mere detaljerede gennem en historisk analyse af mutationer i Force Majeure-klausuler. Ved at trække på ny teori om kontraktuel evolution og forskning fra både jura og erhvervshistorie, sporer undersøgelsen, hvordan kommercielle aftaler har tilpasset sig samfunds-, forretnings- og juridiske ændringer over tid ved at analysere kontrakter fra store virksomheder, der findes i danske historiske arkiver. Forskningen fremhæver, at den gradvise forlængelse af kontrakter skyldes en stigning i juristernes udviklende bevidsthed om tendenser og tidligere erfaringer med kontraktudformning samt ændringer i markedsdynamik, globalisering og skiftende relationer mellem kontraherende parter. Endelig diskuterer artiklen potentialet for visualisering som et redskab til kontraktstyring i et moderne erhvervsmiljø og foreslår, at mens kontraktkompleksiteten forventes at fortsætte med at stige baseret på den historiske udvikling, kan visuelle kontrakter tilbyde en lovende tilgang til at forenkle og forbedre kontraktstyring, afhængigt af yderligere empirisk validering.</p> <p>---</p> <p>The Evolution of Commercial Contracts in Denmark</p> <p>This article explores the evolution of complexity in commercial contracts in Denmark since the late 19^th century. It investigates how and why these contracts have become increasingly detailed, through a historical analysis of mutations in Force Majeure-clauses. Drawing new theory on contractual evolution and research from both law and business history, the study traces how commercial agreements have adapted to societal, business and legal changes over time by analyzing contracts from large businesses found in Danish historical archives. The research highlights that the progressive lengthening of contracts is caused by an increase in lawyers’ evolving awareness on tendencies and prior experience in contract drafting as well as changes in market dynamics, globalization and shifting relations between contracting parties. Finally, the article discusses the potential of visualization as a mediation tool for contract management in a modern business environment, suggesting that while contract complexity is expected to continue rising, based on the historical development, visual contracts could offer a promising approach to simplify and enhance contract management, pending further empirical validation.</p> Peter Due Yding Copyright (c) 2024 Erhvervshistorisk Årbog https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/152337 Wed, 18 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/152338 <p>I de sidste 20-30 år har der fundet en betydelig erhvervsmæssig aktivitet og -beskæftigelse sted inden for området forretningsservice. Artiklen sætter fokus på den historiske udvikling, som ledelseskonsulentbranchen har gennemløbet fra en beskeden start omkring 1945 frem til i dag, hvor branchen i et betydeligt omfang giver beskæftigelse til højtuddannede medarbejdere (erhvervsøkonomer, nationaløkonomer, politologer, ingeniører m.fl.). I en erhvervshistorisk sammenhæng er den danske ledelseskonsulentbranche underbelyst – dens baggrund og udviklingsforløb – hvilket artiklen søger at råde bod på. Et gennemgående tema i artiklen er den amerikanisering, som har præget branchen igennem hele perioden. Over en 80-årig periode redegøres der for konsulentbranchens udviklingsdynamik, transformation og stigende internationalisering, herunder dens betydning for kunder og det omgivende samfund m.fl. Som kommercielt vidensområde diskuteres afslutningsvis branchens professionelle identitet og renommé.</p> <p>---</p> <p>The History of the Danish Management Consulting Industry, 1945-2020</p> <p>The article focuses on the historical development of the Danish management consulting industry from a modest start around 1945 to the present day. Over an 80-year period, the dynamics, transformation and increasing internationalization of the management consulting industry are explained, including its importance for clients and the surrounding society, etc. In the wake of the Marshall plan, the management consulting industry had emerged through three main phases of development. In the first wave (the Scientific Management era), the management consulting industry focused on rationalization and efficiency improvements of work functions and processes in industrial factories and offices. The inspiration came almost exclusively from the USA. The second wave (the Planning era) - spanning from mid-1960s to the 1980s - concentrated on advising top management on corporate strategy and organizational structure. The third wave (the IT and systems era) – a period characterized by globalization and industry convergence of consulting areas - the consulting industry developed and offered new information and communication technology solutions to its clients. Throughout the entire period, a common theme of the article is the Americanization of the management consulting industry as well as its professional identity and reputation is discussed.</p> Jesper Strandskov Copyright (c) 2024 Erhvervshistorisk Årbog https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/152338 Wed, 18 Dec 2024 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/152339 <p>Talrige er de heterodokse bidrag, der gennem årene har kritiseret den makroøkonomiske mainstream tænkning for at være ude af synk med virkelighedens kompleksitet. Udsagnet om at realisere og fastholde et makroøkonomisk output kendetegnet ved fuld beskæftigelse gennem udfoldelsen af markedsmekanismens effektivitet på det lidt længere sigt, er sjældent særligt empirisk valideret. Men faktisk kan den makroøkonomiske mainstream tænkning udsættes for en anden form for kritik. Hvad med inddragelse af etiske og moralske overvejelser i den økonomiske teori? Burde de ikke være inkluderet på en eller anden måde? Fra empirien og adfærdsøkonomien ved vi jo, at sådanne aspekter ofte har betydning for, hvordan husholdninger som virksomheder rent faktisk planlægger og handler økonomisk. Og fra de første bidrag efter økonomis fødsel som fagdisciplin var det jo helt naturligt at inddrage sådanne normative overvejelser i den økonomiske tænkning, som eksempelvis Adam Smith gjorde. Og som Keynes senere påpegede, økonomi er grundlæggende ’a moral science’. Om inddragelsen af etiske og moralske overvejelser i økonomi handler dette essay.</p> <p><strong>---</strong></p> <p>Should economists include ethical considerations in their work?</p> <p>For years, the modern macroeconomic mainstream has been subject to much criticism, especially concerning the mainstreams lack of coherences with facts of real life when stating that modern economies tend to operate around an intertemporal equilibrium path of full employment in the longer run. However, mainstream could be exposed to a different kind of criticism. What about ethical and moral aspects? Can economics do without those? As we know from empirical evidence and behavioural economics, households and firms plan act on a variety of motives. And to some extent, sometimes, they also act by focusing on ethical and moral considerations. Unfortunately, mainstream macroeconomics does not have an explicit ethical foundation. This short essay addresses various aspects of this question.</p> Finn Olesen Copyright (c) 2024 Erhvervshistorisk Årbog https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/152339 Wed, 18 Dec 2024 00:00:00 +0100