https://tidsskrift.dk/eaa Erhvervshistorisk Årbog beskæftiger sig primært med dansk erhvervslivs historie efter 1750, men er åben over for artikler med andre emner, der har erhvervshistorisk relevans. da-DK <p>Ophavsret til artikler publiceret i Erhvervshistorisk Årbog er fastlagt i henhold til den modelaftale, <strong>License to publish</strong><em>,</em> som UBVA har offentliggjort under rubrikken <strong>Ophavsret og forskningspublicering</strong>. Indsendelse af en artikel til Erhvervshistorisk Årbog indebærer en accept af dette. Modelaftalen kan findes ved hjælp af dette link: <a title="blocked::http://www.ubva.dk/Forside" href="http://www.ubva.dk/Forside">http://www.ubva.dk/Forside</a></p><p> </p> kt@sa.dk (Kenn Tarbensen) kt@sa.dk (Kenn Tarbensen) Fri, 22 Dec 2023 16:15:32 +0100 OJS 3.3.0.13 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/142763 <p>I årene fra 1998 til 2004 nedskrev Preben Emil Olsen sine erindringer, som han herefter afleverede sammen med fotoalbums til Erhvervsarkivet. Han var uddannet maskinarbejder og arbejdede som værkfører, arbejdsstudietekniker, driftschef, projektleder, montagechef og produktionschef på østjyske maskinfabrikker, især hos Thomas Ths. Sabroe &amp; Co. og Kosan Crisplant A/S i Aarhus. Det var mellemlederstillinger, som gav ham et indgående kendskab til ledelsen og andre forhold i disse virksomheder, ligesom de førte ham rundt omkring i verden til virksomhedernes mange projekter. Preben Emil Olsen lagde ikke skjul på sine holdninger og beskrev mange forhold og personer kontant og uden omsvøb, så beskrivelserne går visse steder tæt på. Hans personbeskrivelser må anses for partsindlæg, og publiceringen er således ikke udtryk for holdninger hos redaktionen af Erhvervshistorisk Årbog, som imidlertid har anset hans erindringer for et så vigtigt bidrag til de store virksomheders historie, at de ikke bør tilbageholdes. Det gælder f.eks. vedrørende arbejdspladskulturen og samarbejdsrelationer, men også ved at give et indblik i de globale aktiviteter, der netop prægede Thomas Ths. Sabroe &amp; Co. og Kosan Crisplant A/S i 1900-tallets sidste halvdel.</p> <p>Erindringerne rummer også en del personligt stof, især familieforhold og private ferierejser. Dette er enten udeladt i nedenstående version eller er kort sammenfattet af redaktøren. Erindringerne er opdelt i to hoveddele; først en kronologisk gennemgang af Olsens arbejdspladser, dernæst en gennemgang af rejser, sorteret alfabetisk efter lande.</p> <p>Preben Emil Olsen døde i 2022, og publiceringen sker efter aftale med hans søn, Mogens Olsen.</p> Preben Emil Olsen Copyright (c) 2023 Erhvervshistorisk Årbog https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/142763 Fri, 22 Dec 2023 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/142765 <p>Med en ét-årig sproglig handelseksamen i bagagen blev forfatteren fra 1970 udlært hos shippingfirmaet Wendelbo Nielsen &amp; Co./Lehmann Junior på Aarhus havn, hvor han arbejdede frem til 1987. Herefter skiftede han job til Falcks vagtcentral i Aarhus, og efter endnu en afstikker til havnen, nemlig hos Århus Stevedore Kompagni fra 1991 til 1996, vendte han tilbage til Falck, hvor han rundede arbejdslivet af, da han gik på efterløn i 2011.</p> <p>Ole Ryolf har således delt sit arbejdsliv mellem sine to store interesser, som blev grundlagt allerede i barndommen: skibsfarten og Falcks Redningskorps. I disse erindringer fortæller han løst og fast fra disse virksomheder, om arbejdsfunktioner, arbejdskulturen, om festligheder og dertil en række mindeværdige oplevelser. I erindringerne møder vi blandt meget andet synet på indførelse af EDB. Et kamera har altid været Ole Ryolfs trofaste følgesvend, hvilket afspejles i artiklen.</p> <p>--</p> <p>With an exam form from the business College, the author in 1973 finished training as a shippingman after three years apprenticeship with the shipping company Wendelbo Nielsen &amp; Co./Lehmann Junior at Aarhus harbour. He worked there until 1987. During those years, he worked together with many foreign shipping companies, such as Japanese Nippon Yusen Kaisha, Brazilian Aliança, and Lloyd Brasileiro, Argentinean Empresa Lineas Maritimas Argentinas, East German DSR as well as companies from West Germany and other countries.<br><br>In 1987 he changed his profession and became a dispatcher at the Danish private salvage organization Falck, but a few years later, now working in the check-in-gate in the container terminal at Århus Stevedore Kompagni. He worked there from 1991 until 1996, and then returned to Falck, where he worked until his retirement in 2011.<br><br>Ole Ryolf split his working life between his two big interests, both formed in his childhood: shipping and Falck. In his memoirs, he talks about many things, big and small, from his time, like work functions, work culture, celebrations and many memorable events. In the memories, we learn – among many other things – his opinion about the appearance of EDB. All those years, a camera has been Oles faithfull follower – this is clearly seen in his posts.</p> Ole Ryolf Copyright (c) 2023 Erhvervshistorisk Årbog https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/142765 Fri, 22 Dec 2023 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/142764 <p>Vesthimmerland gennemgik i 1960’erne og 1970’erne store forandringer. Jernbanerne, der havde været en drivende kraft i udviklingen af området fra slutningen af 1800-tallet til midten af 1900-tallet, forsvandt eller blev reduceret til godsbaner med ganske få afgange. Landbruget blev efter 2. Verdenskrig mekaniseret og efterlod landbrugsmedhjælperne med få muligheder for beskæftigelse. Som hjælp indførte staten egnsudviklingsstøtten, så landkommunerne og de mindre byer kunne søge midler til udflytning af industrivirksomheder fra de større byer, hvor der var mangel på arbejdskraft. Hermed var det muligt at beholde arbejdskraften fordelt over hele landet i stedet for en endnu større centralisering rundt om de større byer. Byrådet i Løgstør og Løgstør Erhvervsråd var succesfulde i bestræbelserne med at få del i egnsudviklingsstøtten i lighed med nabobyen Aars. Det lykkedes at opføre industrihuse til nye virksomheder og en københavnsk køkkenelementfabrik flyttede hele produktionen til Løgstør og kunne opføre en stor fabrik ved hjælp af støtten fra staten. Til gengæld var byrådet i Løgstør splittet i spørgsmålet om hvilken retning, byen skulle udvikle sig i, og en ellers visionær borgmester havde svært ved at realisere sine visioner på grund af interne stridigheder og modstand. På sundhedsområdet tabte man kampen om at bevare sit sygehus til Farsø, mens man måtte se ungdomsuddannelserne, så som gymnasium, teknisk skole og handelsskole blive placeret i nabobyerne Aars og Fjerritslev.</p> <p>--</p> <p><strong>Politics and business in Løgstør in the 1960s</strong></p> <p>In the 1960s and 1970s, Vesthimmerland underwent major changes. The railways, which had been a driving force in the development of the area from the late 1800s to the mid-1900s, disappeared or were reduced to freight trains with very few departures. Agriculture became mechanized after World War II and left farm workers with few opportunities for employment. As an aid, the state introduced regional development aid so that rural municipalities and small towns could apply for funds for the relocation of industrial businesses from the larger towns where there was a shortage of labour. This made it possible to keep the labour force distributed throughout the country instead of an even greater centralization around the larger cities. The city council in Løgstør and Løgstør Business Council were successful in their efforts to get a share of regional development aid in the same way as the neighbouring town of Aars. Industrial houses for new companies were built and a kitchen element factory moved their entire production fra Copenhagen to Løgstør and was able to build a large factory with the help and support from the state. On the other hand, the city council in Løgstør was divided on the question of which direction the city should develop, and an otherwise visionary mayor had difficulty realizing his visions due to internal strife and opposition. In the health area, they lost the battle to keep their hospital to Farsø, while they had to see youth education, such as high school, technical school and commercial school being located in the neighboring towns of Aars and Fjerritslev.</p> Kim Ørsted Iversen Copyright (c) 2023 Erhvervshistorisk Årbog https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/142764 Fri, 22 Dec 2023 00:00:00 +0100 https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/142766 <p>Som fagdisciplin er økonomi generelt mandsdomineret. Ikke mange kvinder har gennem tiderne spillet en afgørende rolle i udviklingen af den økonomiske teori. Der er dog undtagelser. Inden for den post keynesianske skole var Victoria Chick en ganske markant skikkelse for ganske mange år. Som sådan bidrog hun til udviklingen af denne tænkning både teoretisk som også metodologisk. Dette korte essay har til hensigt at belyse især hendes metodologiske opfattelse af økonomi som fag. Som hun selv udtrykte det: ’You cannot simple just do economics. You must consider <strong><em>how</em></strong> to do economics’.</p> <p>--</p> <p>Not that many women have a name within the history of economic thought. However, for most heterodox economists Victoria Chick stands out as one of the most respected and knowledgeable Post-Keynesian scholars. As such, she has for decades been writing on the economics and methodology of Keynes. In this short essay, the focus is primarily on Victoria Chicks work on economic methodology. She argued that methodology should be taken seriously - You cannot simple just do economics. You must consider <strong><em>how</em></strong> to do economics.</p> Finn Olesen Copyright (c) 2023 Erhvervshistorisk Årbog https://tidsskrift.dk/eaa/article/view/142766 Fri, 22 Dec 2023 00:00:00 +0100