N.F.S. Grundtvig og den såkaldt lystige kristendom

Forfattere

  • Ole Nyborg

Nøgleord:

N.F.S. Grundtvig, N.F.S. Grundtvigs prædikener

Resumé

Denne artikel er en undersøgelse af N.F.S. Grundtvigs (1783-1872) prædikener i perioden fra 1832 til 1856. Artiklen tager udgangspunkt i opfattelsen af Grundtvigs teologi som en “lys”, “glad” eller “lystig” form for kristendom. Det påvises, hvordan Grundtvig selv i sine prædikener tog afstand fra
samtidens optimistiske menneskeopfattelse, en opfattelse, som Grundtvig opfattede som ukristelig, naiv, uansvarlig og urealistisk. I sine prædikener understregede Grundtvig på en markant måde vigtigheden og uundgåeligheden af det kristne menneskes martyrium og af det skarpe skel mellem verden og den kristne menighed. Grundtvigs opfattelse af skellet og “Muren” mellem lysets børn og verdens børn viser sig også i hans opfattelse af kærligheden til næsten. Grundtvigs opfattelse af de kristne som et særligt, udskilt og adskilt “Christen-Folk” adskiller sig markant fra de senere grundtvigianske tanker om folkelighed, fædreland og nationalfølelse.

Downloads

Publiceret

2012-04-04

Citation/Eksport

Nyborg, O. (2012). N.F.S. Grundtvig og den såkaldt lystige kristendom. Dansk Tidsskrift for Teologi Og Kirke, 39(1), 37–50. Hentet fra https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/27174

Nummer

Sektion

Artikler