Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke

Introduktion

2024-06-12T14:57:25+02:00

Identitet, dannelse og teologi. Om Arne Grøns bidrag til teologien

2024-06-12T15:00:36+02:00

I denne artikel fokuseres der på dele af professor Arne Grøns tænkning med fokus på de spørgsmål, Arne Grøn rejser til teologien på baggrund af en hegeliansk dialektik. Arne Grøns produktion har sit tyngdepunkt i moderne kontinental filosofi, religionsfilosofi og Søren Kierkegaard. I denne artikel udelades dog Arne Grøns bidrag til Kierkegaard-forskningen, for i stedet at lade andre aspekter af hans tænkning få rum, hvilket særligt vil sige Arne Grøns læsning og anvendelse af Hegel. Noget, som dermed fremholdes i artiklen, er Arne Grøns grundige læsning af moderne religionsfilosofi og de skarpe spørgsmål, han på den baggrund rejser, hvilket er spørgsmål, som det er væsentligt for teologien at fastholde, selvom de let kan efterlades som spørgsmål, der ér besvaret.

Har FNs spesialrapportør for tros- og livssynsfrihet sin kritiske vurdering av «danskhed» medført nye tiltak og ny kommunikasjon i den politiske og kirkelige sfæren?

2024-06-12T15:06:20+02:00

Danskhet kan forstås både som en diskursiv strategi og som et mer substansielt begrep, som spesifiserer visse forventninger for å tilhøre det danske kollektivet. De siste par tiårene har vært dominert av en danskhet-forståelse som holder danske verdier opp mot særlig islam. Artikkelen viser at danskhet kan forstås på flere måter enn som en generell avstandstaken fra islam. FNs tidligere spesialrapportør for tros- og livssynsfrihet uttrykte kritikk av danskhet – i tre ulike dokumenter – etter besøket i Danmark i 2016. Han presenterte anbefalinger for en mer inkluderende danskhet. Artikkelen identifiserer innholdet i det substansielle begrepet danskhet, som blant annet kan knyttes til den danske åndsfrihetstradisjonen. Artikkelen drøfter om noen av endringene i politikk og kommunikasjon fra danske politikere eller endringene i kommunikasjon fra folkekirken kan føres tilbake til kritikken og anbefalingene fra FNs spesialrapportør. Artikkelen finner at noen av de politiske endringene er i tråd med anbefalingene fra FNs spesialrapportør, mens folkekirken i sin kommunikasjon nylig har endret begrepsbruken – vekk fra begrepet danskhet.

J.C. Schurmann. En teologs indsats for grundlovens kirke- og religionsparagraffer i 1849

2024-06-12T15:18:01+02:00

J.C. Schurmann (1812-1891) er mest kendt som sognepræst og seminarieforstander i Skårup på Fyn. Han var født og opvokset på Sydfyn, som han vendte tilbage til i 1851 efter studieår på Københavns Universitet og et embede i Aalborg. Hovedsagen i denne artikel er, at Schurmann i sine yngre dage gjorde en politisk indsats, for han var en af de indflydelsesrige i grundlovskomiteen, som var nedsat af Den Grundlovgivende Rigsforsamling i oktober 1848. Han søgte at påvirke forståelsen af grundlovsparagrafferne om religionsfrihed og de to om frihedslove, henholdsvis en lov om en repræsentativ kirkeforfatning og om andre trossamfund. Hans kirkepolitiske betydning har ikke været behandlet før og skildres i denne artikel i anledning af grundlovens 175-års jubilæum her i 2024.

C.S. Lewis

2024-06-12T15:22:43+02:00

Trosbekendelsens placering i de aktuelle højmesseordninger i de lutherske kirker i Norden

2024-06-12T15:29:51+02:00

Jens Rasmussen: Grundtvig og Mynster. Fætre og fjender (Aarhus Universitetsforlag, 2023)

2024-06-13T08:52:05+02:00

Johannes Værge: Kristusbegivenheden: En tolkning (Eksistensen, 2023)

2024-06-13T08:55:58+02:00

Jørgen Kjærgaard og Peter Weincke: Liturgi. Grundbog til folkekirkens gudstjenester og kirkehandlinger, Bind 1-3 (Eksistensen, 2022)

2024-06-13T08:58:38+02:00

Edward Broadbridge og Hans Raun Iversen: Grundtvig. Biografi og breve (Aarhus Universitetsforlag, 2023)

2024-06-13T09:01:11+02:00