https://tidsskrift.dk/dttk/issue/feed Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 2022-04-08T09:47:20+02:00 Kurt Christensen dttk@teologi.dk Open Journal Systems <p> </p> <p>Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke er et tidsskrift for akademisk teologi med et kirkeligt perspektiv, som udgives af Menighedsfakultetet i Aarhus.</p> <p>Tidsskriftet publicerer forskningsartikler inden for det teologiske fagfelt og præsenterer også populærvidenskabelige bidrag, der relaterer sig til moderne kirkeliv og kristendom.</p> <p>Tidsskriftet indførte fagfællebedømmelse primo 2013. På dette tidspunkt gennemgik udvalgte artikler fagfællebedømmelse, mens det i dag gælder alle forskningsartikler. Disse bliver således nu vurderet af en eller flere redaktionsuafhængige fagfæller, før de eventuelt antages.</p> https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/132197 Introduktion 2022-03-30T10:38:12+02:00 Kurt Christensen mangler@mangler.dk 2022-04-08T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Forfatter og Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/132198 (Hvordan) kan teologi være sand? Wolfhart Pannenbergs sandhedsforståelse 2022-03-30T10:41:55+02:00 Peter Søes mangler@mangler.dk <p>Denne artikel undersøger Wolfhart Pannenbergs forståelse af, hvordan teologiske udsagn kan være sande. Artiklen viser, hvordan dette efter hans opfattelse forudsætter, at Guds åbenbaring kan knytte til ved de naturgivne betingelser for menneskets religiøsitet og gudstro, og hvordan han fremfører dette i opgør med Karl Barth. Videre viser artiklen, hvordan Pannenberg forstår sandhed som en altomfattende sammenhæng, som virkeliggøres historisk, og som man teologisk kan argumentere for. Endelig viser artiklen, hvordan både åbenbaringens menneskelige begrundelsessammenhæng og den argumenterende efterprøvning af den kristne læres sandhed for Pannenberg er en del af åbenbaringen selv, forstået som Guds historiske selvvirkeliggørelse, som endegyldigt foregribes i Jesus. Afsluttende diskuterer artiklen Pannenbergs sandheds- og åbenbaringsforståelse og rejser herunder særligt spørgsmålet om, i hvor høj grad den er bundet til de kristologiske forudsætninger, den har hos ham.</p> 2022-04-08T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Forfatter og Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/132199 Trosopdagelse i en sekulær kultur 2022-03-30T10:50:32+02:00 Anne Mie Skak Johanson mangler@mangler.dk <p>Med udgangspunkt i en kulturbeskrivelse samt en analyse af 40 danske trosfortællinger giver artiklen et bud på en relevant og nutidig missional tilgang i en dansk sammenhæng. Kulturen i Danmark beskrives i artiklen som post-sekulær med et overvejende sekulært verdensbillede, der dog samtidig har en ny åbenhed overfor det åndelige. Kulturen er tillige præget af rationalistisk tænkning, individualisme og et manglende sprog for religion og tro. For at undersøge, hvordan det kristne budskab bedst modtages i en sådan post-sekulær kultur, blev der indsamlet trosfortællinger. Her berettede danskere, der havde skiftet overbevisning og verdensbillede fra ingen eller udefineret tro til personlig kristen tro, om de begivenheder og overvejelser, der førte til trosforandringen. Alle i undersøgelsen var medlemmer af folkekirken både før og efter deres trosforandring. Størstedelen af deltagerne i undersøgelsen fortalte, at deres sekulære verdensbillede blev forstyrret af en åndelig oplevelse. Det næste skridt i trosforandringen var en tilegnelse af viden om kristendommen, da religiøs viden og kompetencer var svag eller fraværende. Endelig blev der fortalt om en personlig integration af den kristne overbevisning og det nye kristne verdensbillede. Vejen til tro i en dansk post-sekulær kultur ser altså ud til at følge aksiomet: Guddommelig Berøring – Grundlæggende Undervisning – Gennemgribende Transformation (<em>Touch – Taught – Transformed</em>). For kirken i Danmark er en relevant og nutidig missional tilgang tilsyneladende den, at kirken faciliterer: Tilgængelig spiritualitet, Forståelig indføring i kristendommen, og Åbent og trygt trosfællesskab.</p> 2022-04-08T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Forfatter og Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/132200 Kierkegaards kritik af kirken – »den bestaaende Christenhed« 2022-03-30T11:13:14+02:00 Jens Rasmussen mangler@mangler.dk <p>Teologen og forfatteren Søren Kierkegaard taler imod »den bestaaende Christenhed« i skriftet <em>Indøvelse i Christendom</em> fra 1850. Kritikken i Kierkegaards forfatterskab hænger sammen med Kirkekampen i 1854-55. Denne forståelse støtter sig til forskningen siden 1900-tallet, startende med Eduard Geismar, men der eksisterer også den opfattelse, at Kirkegaards Kirkekamp betyder en ændring af hans personlighed eller ligefrem en afsporing af hans forfatterskab.<br>I <em>Indøvelse i Christendom</em> betegner Kierkegaard den eksisterende statskirke kritisk som »den triumpherende Kirke«, hvor man i forkyndelsen betragter Kristus i stedet for at bekende ham. Kirken mangler ganske at tage evangeliet alvorligt, hvor det vigtige for den enkelte kristne er evangeliets strenghed med efterfølgelsen i Kristus. Kirken vil kun triumfere, ikke lide for sagen. Biskop J.P. Mynsters og kirkens forkyndelse står for skud.<br>Denne kritik af forkyndelsen må også ses i en større sammenhæng, for den får senere betydning for Kierkegaards Kirkekamp i 1854-55, hvor han ikke betragter Mynster som et sandhedsvidne efter dennes død i januar 1854. Han kritiserer Mynster og præster, fordi deres forkyndelse ikke dækker det liv, de lever, for de følger ikke kristendommens efterfølgelseskrav. Lægfolket bliver af Kierkegaard endda beskyldt for at deltage i kirkens handlinger udelukkende på grund af skik og brug. Han vil ikke tale om den ydre kirkes fællesskab, for det forflygtiger den enkeltes ansvarlighed, men fremhæver den indre kirke med forkyndelsen, hvor alle de enkelte kristne i denne verden lever under strengheden i lidelse og efterfølgelse. Kierkegaard vil med sin Kirkekamp i skærpet og polemisk form vække dén uro og anfægtelse i den enkelte, som han gennem sit forfatterskab har beskrevet. Der er efter min opfattelse kontinuitet mellem forfatterskab og Kirkekampen, og der må lægges vægt på <em>Indøvelse i Christendom</em> som en af de vigtige forudsætninger.</p> 2022-04-08T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Forfatter og Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/132201 Peter Halldorfs forfatterskab 2022-03-30T11:24:30+02:00 Henrik Højlund mangler@mangler.dk 2022-04-08T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Forfatter og Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/132202 Hvordan formidle et luthersk trosbegreb med hovedvægten på fiducia 2022-03-30T11:27:35+02:00 Andreas Kammersgaard Ipsen mangler@mangler.dk 2022-04-08T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Forfatter og Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/132203 Abraham Kuyper, ny-calvinismen og kirkelivet i Holland 2022-03-30T11:36:35+02:00 Martin Boje Christensen mangler@mangler.dk 2022-04-08T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Forfatter og Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/132204 Mia Rahr Jacobsen og Viggo Julsgaard Jensen (red.): Vi er også kirken (Eksistensen, 2021) 2022-03-30T11:39:47+02:00 Peter E. Nissen mangler@mangler.dk 2022-04-08T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Forfatter og Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/132205 Bodil Lodberg, Johannes Nissen, Susanne Kristophersen og Jens Maibom Pedersen (red.): Diakoni – perspektiver og pejlinger (Eksistensen, 2020) 2022-03-30T11:45:33+02:00 Heine Holmgaard mangler@mangler.dk 2022-04-08T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Forfatter og Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/132206 Jens Rasmussen: Præstegården i lokalsamfundet (Aarhus Universitetsforlag, 2021) 2022-03-30T11:50:32+02:00 Kurt E. Larsen mangler@mangler.dk 2022-04-08T00:00:00+02:00 Copyright (c) 2022 Forfatter og Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke