https://tidsskrift.dk/dttk <p>&nbsp;</p> <p>Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke er et tidsskrift for akademisk teologi med et kirkeligt perspektiv, som udgives af Menighedsfakultetet i Aarhus.</p> <p>Tidsskriftet publicerer forskningsartikler inden for det teologiske fagfelt og præsenterer også populærvidenskabelige bidrag, der relaterer sig til moderne kirkeliv og kristendom.</p> <p>Tidsskriftet indførte fagfællebedømmelse primo 2013. På dette tidspunkt gennemgik udvalgte artikler fagfællebedømmelse, mens det i dag gælder alle forskningsartikler. Disse bliver således nu vurderet af en eller flere redaktionsuafhængige fagfæller, før de eventuelt antages. Tidsskriftet er anerkendt som et videnskabeligt tidsskrift af Kundskabsdepartementet i Norge og Forskningsministeriet i Danmark.</p> Menighedsfakultetet i Aarhus da-DK Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 1903-6523 <p>Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:</p><ul><li>Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/" target="_new">Creative Commons Attribution-licens</a>, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.</li><li>Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket efter publiceringen er omfattet af en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/" target="_new">Creative Commons Attribution-licens</a>, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.</li></ul> https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/118523 Kurt Christensen ##submission.copyrightStatement## 2020-02-13 2020-02-13 47 1 3 4 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/118524 <p>I denne artikkelen drøfter forfatteren forholdet mellom religionsfrihet og den kristne misjon i et menneskerettighetsperspektiv og spør etter samsvar og spenninger. Han påviser hvorledes kristendommen og kristen misjon har bidratt til fremveksten av religionsfrihet og menneskerettigheter like fram til FNs menneskerettighetserklæring av 1948. Videre redegjøres det for hvilke rettigheter religionsfriheten gir med tanke på omvendelse og praktisering av religion. Religionsfriheten sammenholdes så med misjonens holistiske selvforståelse, og det påvises at det ikke foreligger noen prinsipiell konflikt. Etter en kort redegjørelse for religionsfrihetens kår i verden i dag drøftes en del spørsmål om eventuelle etiske konflikter som misjonen kan forårsake, og vedtatte regler for atferd i misjonen (Codes of Conduct) før artikkelen peker på hvorledes kirke og misjon bør støtte og kjempe for religionsfrihet og bekjempe brudd på denne. Den avsluttes med å understreke behovet for toleranse som pliktsiden av retten til religionsfrihet. Artikkelen henter inn kildemateriale fra offentlige erklæringer, kirkelige og økumeniske uttalelser og bøker og artikler fra ulike forfattere.</p> Tormod Engelsviken ##submission.copyrightStatement## 2020-02-13 2020-02-13 47 1 5 34 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/118525 <p>I artiklen sammenlignes Johannes Brenz’ kristologi med Martin Luthers syn på Kristi lidelse og død og Kristi menneskelige naturs allestedsnærvær. Ifølge begge deltager og tilregnes guddommeligheden den menneskelige lidelse og død i den personlige forening. Brenz hævder, at Kristus skjuler anvendelsen af den udvekslede guddommelige majestæt og egenskaber i fornedrelsestilstanden. Han benytter derfor en samtidighed mellem fornedrelse og ophøjelse, ikke helt overensstemmende med Luthers syn. Begge savner et adækvat sprog til at udtrykke den uforanderlige Guds lidelse og død i Kristus.</p> Bjarke Nørholm Pihl ##submission.copyrightStatement## 2020-02-13 2020-02-13 47 1 35 53 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/118526 <p>I mit arbejde som psykolog i sygehusvæsnet støder jeg på mennesker, der er ramt på eksistensen, når de oplever at kroniske smerter sætter en barriere for deres håb og drømme for livet. Indimellem bliver åndelige og eksistentielle spørgsmål udtalt i terapien, men oftest ikke. Måske fordi den sundhedsfaglige ramme, som jeg møder patienterne i, ikke fordrer en åbenhed om disse spørgsmål. Litteraturen peger ellers på at åndelig og eksistentiel lidelse i høj grad er forbundet med fysisk, psykisk og socialt helbred og velbefindende. Litteraturen finder også, at sundhedspersonale ofte undlader at adressere dette på grund af blufærdighed, mangel på tid eller en oplevelse af manglende færdigheder til at tage den svære samtale. Artiklen sætter fokus på spørgsmålet om sundhedspersonale skal spørge ind til samt inddrage patientens/klientens åndelige og eksistentielle overvejelser i forbindelse med livskriser som alvorlig sygdom. Der præsenteres forskellige mulige måder dels at opspore åndelig og eksistentiel lidelse, og rationalet for at inddrage en persons tro i behandling diskuteres.</p> Heidi Frølund Pedersen ##submission.copyrightStatement## 2020-02-13 2020-02-13 47 1 55 69 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/118527 Søren Dalsgaard ##submission.copyrightStatement## 2020-02-13 2020-02-13 47 1 71 81 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/118529 Simon Møller Olesen ##submission.copyrightStatement## 2020-02-13 2020-02-13 47 1 83 87 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/118530 Michael Agerbo Mørch ##submission.copyrightStatement## 2020-02-13 2020-02-13 47 1 89 92 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/118531 Harald Hegstad ##submission.copyrightStatement## 2020-02-13 2020-02-13 47 1 93 95