https://tidsskrift.dk/dttk <p>&nbsp;</p> <p>Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke er et tidsskrift for akademisk teologi med et kirkeligt perspektiv, som udgives af Menighedsfakultetet i Aarhus.</p> <p>Tidsskriftet publicerer forskningsartikler inden for det teologiske fagfelt og præsenterer også populærvidenskabelige bidrag, der relaterer sig til moderne kirkeliv og kristendom.</p> <p>Tidsskriftet indførte fagfællebedømmelse primo 2013. På dette tidspunkt gennemgik udvalgte artikler fagfællebedømmelse, mens det i dag gælder alle forskningsartikler. Disse bliver således nu vurderet af en eller flere redaktionsuafhængige fagfæller, før de eventuelt antages. Tidsskriftet er anerkendt som et videnskabeligt tidsskrift af Kundskabsdepartementet i Norge og Forskningsministeriet i Danmark.</p> Menighedsfakultetet i Aarhus da-DK Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke 1903-6523 <p>Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:</p><ul><li>Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket er omfattet af en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/" target="_new">Creative Commons Attribution-licens</a>, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.</li><li>Forfattere bevarer deres ophavsret og giver tidsskriftet ret til første publicering, samtidigt med at værket efter publiceringen er omfattet af en <a href="http://creativecommons.org/licenses/by/3.0/" target="_new">Creative Commons Attribution-licens</a>, der giver andre ret til at dele værket med en anerkendelse af værkets forfatter og første publicering i nærværende tidsskrift.</li></ul> https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/116487 Kurt Christensen ##submission.copyrightStatement## 2019-10-23 2019-10-23 46 3 191 192 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/116488 <p>Artiklens forfatter skriver på baggrund af fire studier af Bibelens anvendelsespotentiale i sjælesorgen med det formål at anskueliggøre, hvad disse arbejder hver har at sige om emnet. De udvalgte forfattere er den tyske pastoralteolog Peter Bukowski, den svenske religionspsykolog Owe Wikström og den danske universitetsteolog Troels Nørager. Artiklens arbejde skildrer en sjælesorgshistorisk fremstilling dækkende en 10-årig periode (1984-1994), der belyser potentialet i Bibelen for den sjælesørgeriske praksis. Artiklen fremdrager af studiet af de fire pastoralteologiske bidrag praksisnære pointer, som lægger op til netop at bruge de bibelske tekster i den sjælesørgeriske praksis. Løbende bringer artiklens forfatter de tre teologers bidrag i diskussion med andre relevante aktører inden for det sjælesørgeriske felt og sætter ligeledes deres pointer i relation til den praksisnære sjælesørgeriske hverdag.</p> Thomas Gudbergsen ##submission.copyrightStatement## 2019-10-23 2019-10-23 46 3 193 213 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/116493 <p>Kevin Vanhoozers bibelhermeneutik står for mig og mange andre i den evangelikale tradition som et overbevisende bud på, hvordan vi skal læse Bibelen. Han hævder selv at være afgørende inspireret af Karl Barth på dette punkt. Denne artikel viser, at hans kommunikationsteoretiske tolkning af Barths forståelse af Bibelen ved hjælp af talehandlingsfilosofiske begreber handler om to ting: dels en hermeneutik centreret omkring begrebet ’Skriftens sag’, dels en forståelse af Bibelen som divine discourse. Artiklen argumenterer for, at det første er en dækkende gengivelse af et anliggende hos Barth, mens det andet er en fejltolkning. Denne fejltolkning betyder, at Barth bringes tættere på evangelikal bibelforståelse, end der er dækning for i hans tekster. Samtidig betyder den, at et afgørende anliggende i Barths teologiske projekt ikke bearbejdes i Vanhoozers hermeneutik.</p> Peter Søes ##submission.copyrightStatement## 2019-10-23 2019-10-23 46 3 215 232 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/116497 <p>Det er tydeligt for kendere, at oplysningstiden og oplysningsfilosofien har påvirket tænkningen i vesten, hvilket har givet markante teologiske nedslag. I denne artikel fremholdes en nyere kritik af oplysningsfilosofien og dens påvirkning af teologien. Der peges på vigtigheden i at forstå mennesket og menneskelig erkendelse som en helhed, så følelse og fornuft ikke helt separeres. Til sidst i artiklen beskrives, hvordan moderne dansk teologi er formet af oplysningsfilosofi i sin læsning af Bibelen, og der peges på, at der i Danmark er behov for en holistisk forståelse af menneskelig erkendelse for at få en mere fornuftig eksegetisk læsning af Bibelen.</p> Jakob Valdemar Olsen ##submission.copyrightStatement## 2019-10-23 2019-10-23 46 3 233 253 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/116502 Carsten Haugaard Nielsen ##submission.copyrightStatement## 2019-10-23 2019-10-23 46 3 255 262 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/116505 Tonny Jacobsen ##submission.copyrightStatement## 2019-10-23 2019-10-23 46 3 263 271 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/116507 Kjetil Fretheim ##submission.copyrightStatement## 2019-10-23 2019-10-23 46 3 273 276 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/116508 Line Rudbeck ##submission.copyrightStatement## 2019-10-23 2019-10-23 46 3 277 280 https://tidsskrift.dk/dttk/article/view/116510 Michael Agerbo Mørch ##submission.copyrightStatement## 2019-10-23 2019-10-23 46 3 281 283