Karisma og embede i den missionale kirke

Resumé

Den missionale kirkes tre socialformer – med Troeltschs termer – kirke, sekt og mystik – må sammenholdes for at få en ret forståelse af forholdet mellem embede og karisma. I en kontekst præget af institutionalisering og privatiseret religiøsitet bliver fællesskabet (‘sekt’) den sammenbindende faktor i den missionale kirke. Paulus og Luther underbygger begge den gensidige tjeneste i Åndens kraft i dette fællesskab, hvor embede og nådegave virker sammen. For at skabe rum for dette må der imidlertid være fleksible kirkeordninger med en flerfoldig ledelse. Embedet udspringer af nemlig hele menighedens tjeneste og genkendelse af præstens nådegaver til at tjene. Gudstjenesten bliver da det sted, hvor de nådegaver og tjenester, som er nødvendige for sendelsen til verden, finder hinanden.