Søren Kierkegaard og C. S. Lewis om fantasi, fornuft og følelse

Abstract

Denne artikel er en sammenligning af Søren Kierkegaard og C. S. Lewis med særlig fokus på deres forståelse af fantasi og fornuft, og hvordan denne forståelse bestemmer deres menneskesyn og tanker om formidling. Kierkegaard og Lewis er ofte blevet anvendt i to noget forskellige traditioner, hvor Kierkegaard læses som en kritiker af apologetik og en dyrker af det paradoksale i modsætning til Lewis, som er dybt engageret i apologetik, ønsker at forene tro og fornuft og ellers skriver for børn og lægfolk. Jeg argumenterer for, at lighederne dem imellem er større end forskellene, og at en fordel ved en samlæsning er, at det derigennem er lettere at få øje på Kierkegaards apologetiske projekt, samt på Lewis’ bredere apologetiske sigte og hans dybdeborende hermeneutik.