Velfærdssamfundets blinde vinkler

Abstract

Denne artikel argumenterer for, at oeconomia-dimensionen i den lutherske trestandsopfattelse er blevet overset, når det handler om at forstå velfærdssamfundets historiske og religiøse rødder. Ved at sætte fokus på den husstandstænkning og kaldsopfattelse, som er vokset ud af trestandslærens oeconomia-forståelse, åbner der sig en sideløbende historie. Den handler om religiøse, kvindelige sociale entreprenører, som inden for rammerne af hjem-metaforen iværksætter en lang række af velfærdssamfundets institutioner: børne-, pige- og ungdomshjem, mødre-spædbørnshjem, vuggestuer og fritidshjem, plejehjem, hjemme- og sundhedspleje, uddannelsessteder og seminarier. Institutioner som i nutidens velfærdssamfund har skiftet karakter fra at være kristelige hjem og i en vis grad finansierede af frivillige og kirkelige kredse til rent skattefinansierede professionelle institutioner. Den udvikling ind i en moderne sekulariseret velfærdstænkning blænder for, i hvor høj grad hjem, kvinder og kristen kaldsopfattelse har været medvirkende til udformningen af det moderne samfund.