Andersens formegethed

Overflod som verdenslitterær strategi

Resumé

Dette essay undersøger begrebet ’overflod’ (too-muchness) i H.C. Andersens eventyr som en litterær strategi, der bidrager til deres globale appel og oversættelsesmæssige variation. Med afsæt i Rabindranath Tagores ide om bajey khoroch (skødesløs ødselhed) og Lawrence Venutis kritik af forestillingen om invarians i oversættelse argumenterer essayet for, at Andersens overdrevne, overflødige detaljer åbner for fantasi og frihed i adaptation og oversættelse. Gennem nærlæsninger af udvalgte eventyr og deres tidlige oversættelser til engelsk, tysk og fransk vises, hvordan tilsyneladende irrelevante eller legende elementer – såsom henvisninger til lokale vartegn eller intertekstuelle sange – skaber fortolkningsmæssig og kulturel variation. Essayet foreslår, at Andersens omhyggeligt afstemte overflod fungerer som en verdenslitterær strategi, der balancerer det specifikke og det universelle, det lokale og det internationale.