På færd ind i det ukendte

H.C. Andersen om livet, rejsen og det hinsides

Resumé

Denne artikels hovedformål er at analysere, hvordan ”fortællernomaden” H.C. Andersen (1805-1875) kombinerer begreberne mobilitet, liv og død i sit forfatterskab – især i de verdensberømte eventyr. Forbindelsen mellem at rejse og livet er krumtappen i Andersens velkendte eksistentielle motto: ”At rejse er at leve!”, men at rejse er for Andersen også et middel til metafysisk reflektion. Derfor undersøger denne litterære forskningsartikel spørgsmålet om, hvordan begreberne ’rejse’ og ’liv’ og ’død’ forholder sig til hinanden, og hvad de formidler om Andersens ontologi og epistemologi. Desuden beskrives, hvordan forbindelsen mellem rejse og liv flugter med Andersens litterære og kulturelle kontekst i det 19. århundrede. I den forbindelse diskuteres, hvordan Andersen håndterer forestillingen om livets midlertidighed, især efterlivet eller ”det ubekjendte Land”. For romantikeren Andersen er mobilitet selve livets a priori såvel som et konceptuelt middel til at undersøge, hvad der venter i det hinsides. Undersøgelsens punktnedslag fører til en hypotese om, at der i Andersens værker findes to modaliteter.