"Uden indre Logik": Organicisme, Neo-Riemannian Theory og Hilda Sehesteds Sange
DOI:
https://doi.org/10.7146/sang.v4i.140702Nøgleord:
kvindelige komponister, musikanalyse, musikteori, neo-riemannian theory, organicisme, Hilda Sehested, liederResumé
Hilda Sehesteds sange blev i 1915 beskrevet som værende "uden indre Logik" og som manglende "den store Gestus", "det store Aandedrag" og "de store Linjer". Dette er en påstand som går igen i receptionen af mange kvindelige komponister - at de ikke kan skrive "logisk" og "sammenhængende".
Formålet med nærværende artikel er tredelt: På den ene side ønsker jeg (i del I) at vise, at nedvurderingen af den kvindelige komponist er tæt forbundet med organicismeparadigmet – eller, sagt anderledes, at organicismeparadigmet i sig selv er kønnet. Når vi taler om de udfordringer, som har spændt ben for den historiske kvindelige komponist, må vi derfor både tale om kønsopfattelser og de værdisystemer, der ligger bag musikalske værdidomme – hvoraf organicisme er ét blandt flere væsentlige. På den anden side ønsker jeg (i del II) at foreslå en gentænkning af organicismen, som trods en belastet historie kan sætte ord på forskellige kvaliteter ved musik. Ved at inddrage analytiske tilgange, som er mere procesorienterede end dem, som lægger sig op ad de ”gamle” organicismer, kan man fremhæve nye sider af musikken. Det tredje delmål er at vise, at dette er særlig relevant i Sehesteds musik. Til dette formål introducerer jeg kort til den amerikanske teoriretning neo-Riemannian theory (del III), og jeg præsenterer tre korte analyser af tre Sehested-sange (del IV). De tre delmål er tilsammen en kritik og forslag til gentænkning af måden hvorpå værker ofte værdisættes på baggrund af mere eller mindre skjulte analytiske og musikæstetiske paradigmer med mere eller mindre skjulte kønnede slagsider.
Referencer
Ahlgren Jensen, Lisbeth. 2019. Hilda Sehested og Nancy Dalberg. København: Multivers.
Bard-Schwarz, David, og Richard Cohn. 2015. David Lewin’s “Morgengruß”: Text, Context, Commentary. New York: Oxford University Press.
Battersby, Christine. 1989. Gender and Genius: Towards a Feminist Aesthetics. Bloomington: Indiana University Press.
Brincker, Jens. u.d. “Nancy Dalberg” på komponistbasen.dk. https://komponistbasen.dk/node/2490#2 (besøgt 17. september 2023).
Broad, Leah. 2023. Quartet: How Four Women Changed the Musical World. London: Faber and Faber.
Citron, Marcia J. 1993. Gender and the Musical Canon. Chicago: University of Illinois Press.
Cohn, Richard. 1996. “Maximally Smooth Cycles, Hexatonic Systems, and the Analysis of Late-Romantic Triadic Progressions.” Music Analysis 15 (1): 9-40.
Cohn, Richard. 1997. “Neo-Riemannian Operations, Parsimonious Trichords, and their Tonnetz Representations.” Journal of Music Theory 41 (1): 1-66.
Cohn, Richard. 1998. “Introduction to Neo-Riemannian Theory: A Survey and a Historical Perspective.” Journal of Music Theory 42 (2): 167-180.
Cohn, Richard. 1999. “As Wonderful as Star Clusters: Instruments for Gazing at Tonality in Schubert.” 19th-century Music 22 (3): 213-232.
Cohn, Richard. 2004. “Uncanny Resemblances: Tonal Signification in the Freudian Age.” Journal of the American Musicological Society 57 (2): 285-323.
Cohn, Richard. 2011. “Tonal Pitch Space and the (Neo -)Riemannian Tonnetz.” I The Oxford Handbook of Neo-Riemannian Music Theories, redigeret af Edward Gollin og Alexander Rehding, 322-348. New York: Oxford University Press.
Cohn, Richard. 2012. Audacious Euphony: Chromaticism and the Triad’s Second Nature. New York: Oxford University Press.
Cook, Nicholas. 2007. The Schenker Project: Culture, Race, and Music Theory in Fin-de-siècle Vienna. New York: Oxford University Press.
Cusick, Suzanne G. 1999. “Gender, Musicology, and Feminism.” I Rethinking Music, redigeret af Nicholas Cook og Mark Everist, 471-498. New York: Oxford Univer¬sity Press.
Davies, Joe, red. 2022. Clara Schumann Studies. Cambridge: Cambridge University Press.
Deisinger, Marko. 2021. “‘Schließlich waren alle Genies der Kunst immerhin doch Männer …’ Zum Geniebegriff bei Heinrich Schenker.” Zeitschrift der Gesellschaft für Musiktheorie 18 (1): 9-33.
DeNora, Tia. 2000. Music in Everyday Life. Cambridge: Cambridge University Press.
Dubiel, Joseph. 1990. “‘When you are a Beethoven’: Kinds of Rules in Schenker’s ‘Counterpoint’.” Journal of Music Theory 34 (2): 291-340.
Duerksen, Marva. 2008. “Schenker’s Organicism Revisited.” Intégral 22: 1-58.
Ewell, Philip. 2020. “Music Theory and the White Racial Frame.” Music Theory Online 26 (2).
Frisch, Walter. 1982. “Brahms, Developing Variation, and the Schoenberg Critical Tradition.” 19th-Century Music 5 (3): 215-232.
Frisch, Walter. 1984. Brahms and the Principle of Developing Variation. Berkeley: University of California Press.
Gates, Eugene. 1997. “Damned if You Do, and Damned if You Don’t: Sexual Aesthetics and the Music of Dame Ethel Smyth.” The Journal of Aesthetic Education 31 (1): 63-71.
Grimes, Nicole. 2012. “The Schoenberg/Brahms Critical Tradition Reconsidered.” Music Analysis 31 (2): 127-175.
Hammerich, Golla. 1895. Forord [ubetitlet] i Sang-Album af Nordiske Kvinder. København: Wilhelm Hansen.
Hanslick, Eduard. 1854. Vom Musikalisch-Schönen: Ein Beitrag zur Revision der Aestethik der Tonkuns. Leipzig: Rudolph Weigel.
Harrison, Daniel. 1994. Harmonic Function in Chromatic Music: A Renewed Dualist Theory and an Account of Its Precedents. Chicago: University of Chicago Press.
Hestholm, Marion. 2009. “The Organic Montage – Aesthetic Organicism Revisited.” Studia Musicologica Norvegica 35 (1): 19-37.
Hyer, Brian. 1989. Tonal Intuitions in Tristan und Isolde. Ph.d.-afhandling, Yale University.
Hyer, Brian. 1995. “Reimag(in)ing Riemann.” Journal of Music Theory 39 (1): 101-138.
Hyer, Brian. 2011. “What is a Function?” In The Oxford Handbook of Neo-Riemannian Music Theories, redigeret af Edward Gollin og Alexander Rehding, 92-139. New York: Oxford University Press.
Kerman, Joseph. 1980. “How We Got into Analysis and How to Get Out.” Critical Inquiry 7 (2): 311-331.
Kirkegaard-Larsen, Thomas Jul. 2018. “Transformational Attitudes in Scandinavian Function Theories.” Theory and Practice 43: 77-110.
Kirkegaard-Larsen, Thomas Jul. 2021. “KØN SANG: Kvindelige komponisters sange mellem gammel og ny musikvidenskab.” SANG 2 (1-2): 6-15.
Klumpenhouwer, Henry. 1994. “Some Remarks on the Use of Riemann Transformations.” Music Theory Online 0 (9).
Kopp, David. Chromatic Transformations in Nineteenth-Century Music. Cambridge: Cambridge University Press.
Korsyn, Kevin. 1993. “Schenker’s Organicism Reexamined.” Intégral 7: 82-118.
Kramer, Jonathan. 1994. “Unity and Disunity in Carl Nielsen’s Sixth Symphony.” I The Nielsen Companion, redigeret af Mina Miller, 293-344. London: Faber and Faber.
Larsen, Teresa Waskowska og Jan Maegaard. 1981. Indføring i romantisk harmonic. København: Engstrøm & Sødring.
Lewin, David. 1986. “Music Theory, Phenomenology, and Modes of Perception.” Music Perception 3 (4): 327-392.
Lewin, David. 1987. Generalized Musical Intervals and Transformations. New Haven: Yale University Press.
Marder, Michael. 2013. Plant-thinking: A Philosophy of Vegetal Life. New York: Columbia University Press.
McClary, Susan. 1991. Feminine Endings: Music, Gender, and Sexuality. Minneapolis: University of Minnesota Press.
Montgomery, David L. 1992. “The Myth of Organicism: From Bad Science to Great Art.” The Musical Quarterly 76 (1): 17-66.
Mooney, Michael Kevin. 1996. The “Table of Relations” and Music Psychology in Hugo Riemann’s Harmonic Theory. Ph.d.-afhandling, Columbia University.
Nielsen, Carl. 1925. “Meditationer.” Musik: Tidsskrift for Tonekunst 9 (6): 71-72.
Nowak, Adolf. 2001. “Wandlungen des Begriffs ‘musikalische Logik’ bei Hugo Riemann.” I Hugo Riemann (1849-1919): Musikwissenschaftler mit Universalanspruch, redigeret af Tatjana Böhme-Mehner og Klaus Mehner, 35-48. Köln: Böhlau Verlag.
Nowak, Adolf. 2015. Musikalische Logik: Prinzipien und Modelle musikalischen Denkens in ihren geschichtlichen Kontexten. Hildesheim: Georg Olms Verlag.
Parks, Richard S. 1994. “Pitch Structure in Carl Nielsen’s Wind Quintet.” I The Nielsen Companion, redigeret af Mina Miller, 541-598. London: Faber and Faber.
Parsons, Laurel, og Brenda Ravenscroft, red. 2017. Analytical Essays on Music by Women Composers: Concert Music, 1960–2000. New York: Oxford University Press.
Parsons, Laurel, og Brenda Ravenscroft, red. 2018. Analytical Essays on Music by Women Composers: Secular & Sacred Music to 1900. New York: Oxford University Press.
Parsons, Laurel, og Brenda Ravenscroft, red. 2022. Analytical Essays on Music by Women Composers: Concert Music 1900-1960. New York: Oxford University Press.
Pastille, William. 1984. “Heinrich Schenker, Anti-Organicist.” 19th-Century Music 8 (1): 29-36.
Pollan, Michael. 2013. “The Intelligent Plant.” The New Yorker, 23. december 2013.
Polth, Michael. 2001. “Ist die Funktionstheorie eine Theorie der Funktionalität?” Musiktheorie 16 (4): 319-324.
Ramirez, Miguel. 2013. “Chromatic-Third Relations in the Music of Bruckner: A Neo-Riemannian Perspective.” Music Analysis 32 (2): 155-209.
Rehding, Alexander. 2003. Hugo Riemann and the Birth of Modern Musical Thought. Cambridge: Cambridge University Press.
Reti, Rudolph. 1961. The Thematic Process in Music. London: Faber & Faber.
Rings, Steven. 2011. Tonality and Transformation. New York: Oxford University Press.
Rodgers, Stephen, red. 2021. The Songs of Fanny Hensel. New York: Oxford University Press.
Rothstein, William. 1990. “The Americanization of Heinrich Schenker.” I Schenker Studies, redigeret af Hedi Siegel, 193-203. Cambridge: Cambridge University Press.
Schenker, Heinrich. 1954. Harmony, oversat af Elisabeth Mann Borgese, redigeret og annoteret af Oswald Jonas. Chicago: The University of Chicago Press.
Schenker, Heinrich. 1979. Free Composition, oversat og redigeret af Ernst Oster. Hillsdale, NY: Pendragon Press.
Schenker, Heinrich. 2004 [1921]. “The Mission of the German Genius,” oversat af Ian Bent. I Der Tonwille, vol. 1, redigeret af William Drabkin, 3-20. New York: Oxford University Press.
Schoenberg, Arnold. 1975. “Brahms the Progressive.” In Style and Idea, redigeret af Leonard Stein, 398-441. London: Faber and Faber.
Sehested, Hilda. u.d. Sange. København: Wilhelm Hansen.
Sehested, Hilda. 1907. Sange med Klaver. København: Wilhelm Hansen, Musik-Forlag.
Sehested, Hilda. 1908-09. Foraarsvers og Sommersange. København: Wilhelm Hansen Musikforlag.
Sehested, Hilda. 1914. Som sagte Vingeslag af Amoriner. Manuskript i Det Kgl. Bibliotek, C II 12, Hilda Sehesteds Samling 20.
Sehested, Hilda. 1912. Tre Sange. København: Skandinavisk Musikforlag.
Sehested, Hilda. 1918. Dansk Lyrik: Fire Sange. København: Internationalt Musik-Sortiment Knud Larsen.
Simpson, Robert. 1979. Carl Nielsen: Symphonist, revideret udgave. New York: Taplinger.
Snarrenberg, Robert. 1994. “Competing Myths: The American Abandonment of Schenker’s Organicism.” I Theory, Analysis and Meaning in Music, redigeret af Anthony Pople. Cambridge: Cambridge University Press.
Solie, Ruth. 1980. “The Living Work: Organicism and Musical Analysis.” 19th-century Music 4 (2): 147-156.
Tarrant, Christopher. 2017. “Breakthrough and Collapse in Carl Nielsen’s Sinfonia semplice.” Danish Yearbook of Musicology 41: 32-49.
Thaler, Lotte. 1984. Organische Form in der Musiktheorie des 19. und beginnenden 20. Jahrhunderts. München: Musikverlag Emil Katzbichler.
Thompson, Evan. 2007. Mind in Life: Biology, Phenomenology, and the Sciences of the Mind. Cambridge, MA: Harvard University Press.
Tymoczko, Dmitri. 2011. “Dualism and the Beholder’s Eye: Inversional Symmetry in Chromatic Tonal Music.” I The Oxford Handdbook of Neo-Riemannian Music Theories, redigeret af Edward Gollin og Alexander Rehding, 247-267. New York: Oxford University Press.
Villagomez, Nanna Staugaard. 2022. Carl Nielsen og det musikalsk moderne: Symphonias lieder i 1890’ernes København. Kandidatspeciale, Københavns Universitet.
Watkins, Holly. 2011. Metaphors of Depth in German Musical Thought: From E. T. A. Hoffmann to Arnold Schoenberg. Cambridge: Cambridge University Press.
Watkins, Holly. 2017. “Toward a Post-Humanist Organicism.” Nineteenth-Century Music Review 14 (1): 93-114.
Watkins, Holly. 2018. Musical Vitalities: Ventures in a Biotic Aesthetics of Music. Chicago: University of Chicago Press.
Wollgandt, Edgar og Julius Klengel, red. u.d. Brahms: Konzert für Violine und Violoncello mit Begleitung des Orchesters Opus 102. Ausgabe mit Klavier von Edgar Wollgandt und Julius Klengel. Leipzig: C.F. Peters.
Downloads
Publiceret
Versioner
- 2024-03-13 (2)
- 2024-03-13 (1)
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2023 Thomas Kirkegaard
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Tidsskriftet SANG udgives efter modellen “diamond” open access. Dette betyder, at tidsskriftet tillader sine forfattere at arkivere deres egen artikel i åbne institutionelle arkiver (egenarkivering) eller på eget eller arbejdsgivers netsted i den version og det format, som er blevet godkendt af tidsskriftets redaktion (den accepterede version, opsat i tidsskriftets format i pdf), efter at artiklen er blevet publiceret (uden forsinkelse).
Tekster udgivet af SANG følger Creative Commons licens BY-NC. Dette betyder at, du har frihed til at:
- Dele — kopiere og redistribuere materialet via ethvert medie eller format
- Tilpasse — remixe, transformere og bygge videre på materialet
Licensgiveren kan ikke tilbagetrække disse friheder så længe du følger licensvilkårene:
- Kreditering — Du skal give passende kreditering, lave et link til licensen, og fortælle om eventuelle forandringer af værket. Det må du gøre på enhver fornuftig måde, men ikke tage hensyn til om licensholderen kan godkende din anvendelse.
- Ikke-kommercielt brug — Du må ikke bruge materialet til kommercielle formål.
Ingen yderligere begrænsninger — Du må ikke tilføje juridiske termer eller teknologiske tiltag som juridisk forhindrer andre i at gøre hvad licensen tillader.
