”Ja, jeg kan li’ det land, jeg bor i – trods alle mangler”
Danmarkssangenes opkomst og bruddet med fædrelandssangene som nationaldiskursivt fænomen
DOI:
https://doi.org/10.7146/sang.v3i.136970Nøgleord:
Communal singing, popular music discourse, counter-narratives, the 1970’s, the 1980’sResumé
”Despite its deficiencies, I like the country I live in”: The Advent of ”Denmark-Songs” and the Breakaway from National Songs as a Discursive Phenomenon
This article identifies and explores a trend in Danish popular music as well as communal singing which arose during the early 1970’s as an antidote to the long-established national songs and songs about the nation. The trend revealed a rather new way of thematizing national identification matters in which a critical attitude towards the country was explicit, although the songs always reflected a deep devotion as well. In this way, the songs in question established a counter-narrative to the national songs which was apparent from the early 1970’s to the mid-1980’s, but was resumed again in the early 2000’s.
By analyzing three distinct ”Denmark songs” by, respectively, No Name (”Fødelandssang”, 1972), Trille (”Danmark”, 1979) and Gnags (”Danmark”, 1986), the article points to three different ways in which such critical yet loving attitudes could be implemented. It is argued that this counter-narrative, which focused on elements of discontinuity, was a function of a self-conscious and critical folk and rock movement during the 1970’s and 1980’s in which the distancing involved was a result of the breakdown of the ”great” narratives of Denmark as a unified nation, fueled by the heated debate prior to the country’s incorporation into the EU in 1973.
Referencer
Adriansen, Inge. 2016. ”Brug af sange i nationsopbygningen”. I Hjertesproget: 16 forsknings- og praksisbaserede studier af sangens egenskaber, vilkår og virkning, redigeret af Stine Isaksen og Peter Frost, 27-52. Herning: Videncenter for Sang.
Andersen, Emma Berggreen. 2020. ”Skandinavisk sang – den nationale selvopfattelse”. Videncenter for Sang, 9. december. https://videncenterforsang.dk/skandinavisk-sang-den-nationale-selvopfattelse/.
Anderson, Benedict. 2001. Forestillede fællesskaber: Refleksioner over nationalismens oprindelse og udbredelse. 2. udgave. Oversat af Lars Jensen. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag.
Bille, Torben. 2011. ”Skousen & Ingemann står stadig”. Midt i en beattid, 1. maj. http://www.torbenbille.dk/tag/herfra-hvor-vi-star/.
Borčak, Lea Wierød og Henrik Marstal. 2022. Fællessang – fælles sag? 12 kapitler om sang som kollektiv handling. København: Forlaget Højskolerne.
Clague, Mark. 2014. ”’This is America’: Jimi Hendrix’ Star Spangled Banner Journey as Psychedeling Citizenship”. Journal of the Society for American Music 8 (4): 435-478.
Cornelius, Jens, Henrik Marstal og Inge Marstal, red. 2008: Den nye sangskat – 225 dansksprogede sange efter 1965. København: Alinea. Damsholt, Tine. 2000. ”Jeg ser de bøgelyse øer – og dette folk er vort: Om emotionalisering, subjektivering og danske sange”. Tidsskriftet Antropologi 42: 49-68.
Giertsen, Anette. 1982. ”Indledning”. I Vinyllyrik: 227 tekster fra dansk rock- og folkemusik 1967-82, redigeret af Anette Giertsen, 11-16. København: Dansklærerforeningen/ Skov og Medley Records.
Hansen, Bente, Mogens Kløvedal, Ebbe Kløvedal Reich og Peter Poulsen, red. 1975. Fælleden 3.
Hansen, Bente, Mogens Kløvedal, Ebbe Kløvedal Reich og Peter Poulsen, red. 1976. Fælleden 4.
Hedetoft, Ulf. 1995. Signs of Nations: Studies in the Political Semiotics of Self and Other in Contemporary European Nationalism. Aldershot: Dartmouth.
Hvidt, Eva. 1998. ”Alsang”. I Politikens lystige viser og enkelte sørgelige. Bind. 4. Redigeret af Benedicte Riis, 158-159. København: Politikens Forlag.
Jensen, Thorkild Borup. 1992. ”Besættelsestidens digte og sange som udtryk for nationaloplevelse og bevidsthed”. I Dansk identitetshistorie. Bind. 4: Danmark og Europa 1940-1990, redigeret af Ole Feldbæk, 9-391. København: C.A. Reitzels Forlag.
Koudal, Jens Henrik. 2005. ”På sporet af ’originale nationaltoner’”. I Veje til danskheden: Bidrag til den moderne nationale selvforståelse, redigeret af Palle Ove Christiansen, 95-123. København: C.A. Reitzels Forlag.
Koudal, Jens Henrik. 2007. ”Nationalsange – kongehymner, revolutionsmarcher eller folkesange?” I Det ombejlede folk: Nation, følelse og social bevægelse, redigeret af Palle Ove Christiansen og Jens Henrik Koudal, 97-125. København: C.A. Reitzels Forlag.
Kristensen, Bent Egaa Bastholm. 2007. Historisk metode: En indføring i historieforskningens grundlæggende principper. København: Hans Reitzels Forlag.
Lyotard, Jean-François. 1982. Viden og det postmoderne samfund. Oversat af Finn Frandsen. Aarhus: Sjakalen.
Marstal, Henrik. 2006. Sange fra glemmebogen – eller huskekager fra fortiden? Forvaltninger af traditionelle sangrepertoirer i dansk rock fra omkring årtusindeskiftet. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet.
Marstal, Henrik. 2020. ”Danmarksfilm”. I Sanghåndbogen: En præsentation af sangene i Højskolesangbogens 19. udgave, redigeret af Jesper Moesbøl, opslag 415. København: Forlaget Højskolerne.
Marstal, Henrik. 2022. ”Det store afdans(k)ningsbal? Postnationale tendenser i det 21. århundredes fællessangskultur”. SANG 3: 27-50.
Michelsen, Morten. 2001. ”’Rytmisk musik’ mellem høj og lav”. Musik og forskning 26: 61-81.
Michelsen, Morten og Annemette Kirkegaard. 2013. ”Introduktion: Rockens historier, kulturer, genrer og geografier”. I Rock i Danmark: Studier i populærmusik fra 1950’erne til årtusindskiftet, redigeret af Morten Michelsen, 11-32. Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Mikkelsen, Morten. 2020. ”601 danmarkssange med udsyn og ånd”. Kristeligt Dagblad, 13. november. https://www.kristeligt-dagblad.d /kulturhistorie/601-danmarkssange-med-udsyn-og-aand.
Munch, Knud og Helge Rørtoft-Madsen, red. 2006. Kampen mod svampen: Facetter af Ebbe Kløvedal Reich. København: Politisk Revy.
Møller, Peter. 1975. ”Indledning”. I Hej du! Danske beatsange med noder og akkorder, red. Peter Møller, 15-39. København: Borgen.
Møller, Peter, red. 1975. Hej du! Danske beatsange med noder og akkorder. København: Borgen.
Nissen, Henrik S. 1992. ”Danskeren 1972: Billeder og budskab”. I Dansk identitetshistorie. Bind 4: Danmark og Europa 1940-1990, redigeret af Ole Feldbæk, 392-420. København: C.A. Reitzels Forlag.
Rasmussen, Søren Hein. 2006. ”Ebbe Kløvedal Reich og de folkelige bevægelser”. I Kampen mod svampen: Facetter af Ebbe Kløvedal Reich, redigeret af Knud Munch og Helge Rørtoft-Madsen, 39-50. København: Politisk revy.
Reich, Ebbe Kløvedal. 1973. Svampen og korset: Fortsatte optegnelser til en krønike. København: Rhodos.
Skyum-Nielsen, Erik. 2006. ”Smerten holder op:Ebbe Kløvedal Reich som lejlighedsdigter og brugspoet”. I Kampen mod svampen: Facetter af Ebbe Kløvedal Reich, redigeret af Knud Munch og Helge Rørtoft-Madsen, 158-167. København: Politisk revy.
Strube, Henrik. 2006. ”I en diffus, tilrøget hippietid”. I Kampen mod svampen: Facetter af Ebbe Kløvedal Reich, redigeret af Knud Munch og Helge Rørtoft-Madsen, 148-154. København: Politisk revy.
Sørensen, Villy. (1977) 2000. ”Det indre danmarksbillede”. I Danske tilstande: En antologi af danske essays, redigeret af Thorkild Borup Jensen, 62-67. København: Schønberg.
Taysom, Joe. 2020. ”Jimi Hendrix Explained Why He Played ’Star-Spangled Banner’ at Woodstock, 1969”. Far Out, 11. august. https://faroutmagazine.co.uk/jimi-hendrix-national-anthem-woodstock-explanation-dick-cavett/. Warming, Per. 1988. Folkelig sang der swinger – fra Grundtvig til Kim Larsen: Sange og samtidsbilleder. Egtved: Edition Egtved.
Washington, Corey A. 2020. ”How Jimi Hendrix Turned the Star Spangled Banner into a Protest Anthem”. Classic Rock, 23. juni. https://www.loudersound.com/features/how-jimi-hendrix-turned-the-star-spangled-banner-into-a-protestanthem.
Østergaard, Uffe. (1984) 2000. ”Ydmyg selvhævdelse – en dansk kunstart”. I Danske tilstande: En antologi af danske essays, redigeret af Thorkild Borup Jensen, 76-85. København: Schønberg.
Downloads
Publiceret
Versioner
- 2022-10-01 (2)
- 2023-04-16 (1)
Nummer
Sektion
Licens
Copyright (c) 2022 Henrik Marstal
Dette værk er under følgende licens Creative Commons Navngivelse –Ikke-kommerciel (by-nc).
Tidsskriftet SANG udgives efter modellen “diamond” open access. Dette betyder, at tidsskriftet tillader sine forfattere at arkivere deres egen artikel i åbne institutionelle arkiver (egenarkivering) eller på eget eller arbejdsgivers netsted i den version og det format, som er blevet godkendt af tidsskriftets redaktion (den accepterede version, opsat i tidsskriftets format i pdf), efter at artiklen er blevet publiceret (uden forsinkelse).
Tekster udgivet af SANG følger Creative Commons licens BY-NC. Dette betyder at, du har frihed til at:
- Dele — kopiere og redistribuere materialet via ethvert medie eller format
- Tilpasse — remixe, transformere og bygge videre på materialet
Licensgiveren kan ikke tilbagetrække disse friheder så længe du følger licensvilkårene:
- Kreditering — Du skal give passende kreditering, lave et link til licensen, og fortælle om eventuelle forandringer af værket. Det må du gøre på enhver fornuftig måde, men ikke tage hensyn til om licensholderen kan godkende din anvendelse.
- Ikke-kommercielt brug — Du må ikke bruge materialet til kommercielle formål.
Ingen yderligere begrænsninger — Du må ikke tilføje juridiske termer eller teknologiske tiltag som juridisk forhindrer andre i at gøre hvad licensen tillader.