Criminal justice in a small Nordic country: The case of Iceland
DOI:
https://doi.org/10.7146/ntfk.v108i1.125562Nøgleord:
Prison policies, non-custodial sanctions, Scandinavian exceptionalism, recidivism, foreign prisoners, Fængselspolitik, ikke-frihedsberøvende straf, skandinavisk ekseptionalisme, recidiv, udenlandske fangerResumé
Abstract
Crime concerns have deepened in Iceland in the new millennium. The number of criminal court decisions increased until 2013, when it temporarily levelled off before reaching a new peak in 2019. This development has put pressure on the prison system, as a long list of convicts awaiting completion of their sentences has accumulated. This paper uses official data, previous research and media accounts to examine the response of Icelandic authorities to this trend. One of the main questions addressed in the article is whether the criminal policy adopted by Icelandic authorities suggests a movement toward punitive or non-custodial measures. As it turns out, the Icelandic prison system has undergone major changes to meet this penal challenge. A new modern prison has recently been built close to Reykjavík to replace three smaller, older facilities that have been
closed. This suggests a punitive turn. Yet at the same time, non-custodial sanctions have been increasingly introduced and implemented in lieu of sentences to closed security prisons. These non-custodial sanctions include electronic surveillance, additional community service work and an increased possibility to serve time in open prison units. It is contended here that a combination of practical budget concerns and rehabilitation sentiments lies behind this criminal policy development.
Abstract
Kriminaliteten i Island har skabt voksende bekymringer i det nye årtusind. Antallet af strafferetlige afgørelser var stigende indtil 2013, hvor det fladede ud for en tid. Men i 2019 nåede antallet nye højder. Denne tendens har skabt et pres inden for fængselssystemet, der bl.a. viser sig i ophobning af domfældte, der må vente på at afsone deres dom. I denne artikel undersøges de islandske myndigheders reaktion på denne udvikling på baggrund af officielle data, tidligere forskning og mediernes dækning. Et af de mange spørgsmål, der bliver stillet i denne artikel, går ud på hvorvidt den islandske kriminalpolitik går i retning af mere eller mindre indespærring. Det islandske fængselssystem har gennemgået gennemgribende ændringer. Et moderne fængsel er for nylig blevet opført i umiddelbar nærhed af Reykjavik, hvilket ville antyde en straffende tendens, mens tre mindre og ældre fængselsinstitutioner er blevet lukket. Samtidigt har myndighederne i stigende grad anvendt ikke-frihedsberøvende straffe som alternativ til de lukkede fængsler. Blandt de nye metoder er elektronisk overvågning, mere samfundstjeneste og øgede muligheder for afsoning i åbne fængsler. Artiklen vil vise, at såvel budget- som resocialiseringshensyn står bag denne udvikling i straffepolitikken. Artiklens danske titel er: Straf i et lille nordisk land: Tilfældet Island.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Forfattere, der publicerer deres værker via dette tidsskrift, accepterer følgende vilkår:
Forfattere, der publicerer deres artikler i NTfK, accepterer som udgangspunkt følgende vilkår:
Artikler der er publiceret fra 1/1 2024 og fremefter, er tildelt en CC-By 4.0 Licens. Dette indebærer, at
forfattere bevarer ophavsretten til deres artikler og giver tidsskriftet ret til første publicering. Endvidere gives andre ret til at dele artiklen med en anerkendelse af forfatteren og første publicering i NTfK. Forfattere, der ikke ønsker denne licens, skal give tidsskriftets redaktør besked herom senest i forbindelse med at de læser korrektur på artiklen.
Artikler udgivet i perioden fra 1/1 2021 til 31/12 2023 er udgivet under en CC-BY-NC Licens.
Artikler, der er publicerede i NTfK før 1/1 2021 er underlagt dansk ophavsret. Dette indebærer, at artiklerne må citeres, der må linkes til dem på tidsskrift.dk og de må downloades. Artiklerne må ikke genudgives uden aftale med redaktøren.
Forfattere kan indgå flere separate kontraktlige aftaler om ikke-eksklusiv distribution af tidsskriftets publicerede version af værket (f.eks. sende det til et institutionslager eller udgive det i en bog), med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
Forfattere har ret til og opfordres til at publicere deres værker online (f.eks. i institutionslagre eller på deres websted) forud for og under manuskriptprocessen, da dette kan føre til produktive udvekslinger, samt tidligere og større citater fra publicerede værker. Initiative for Open Citations.