Resumé
Leonardo da Vinci (1452-1519) bruges ofte som symbol på Renæssancen - den periode i Europas historie, hvor antikkens kunst og videnskab blev genopdaget og medførte en sprudlende kreativitet og åndelig fornyelse. Han fik en alsidig uddannelse som kunstner og forbedrede sin kunst gennem videnskabelige studier af natur og mennesker. Leonardos arbejdsmetode tog udgangspunkt i sanserne og i eksperimenter. Kunst og videnskab gik hånd i hånd i en form for kreativ dualisme, hvor de to erkendelsesformer stimulerede hinanden. Leonardo havde et helhedssyn på naturen, som vi i dag kan lære meget af, men han var også fuld af modsætninger, hvilket var en del af hans metode. Vi skal i denne artikel se eksempler på, hvordan han brugte videnskaben i kunsten og kunsten i videnskaben.
Referencer
[1] C. D. O’Malley editor, Leonardo’s Legacy – An International Symposium, University of California Press (1969).
[2] Paolo Galluzzi (1996), Renaissance Engineers – From Brunelleschi to Leonardo da Vinci, Giunti 1996.
[3] Redaktion H. Anna Suh (2006), Leonardo da Vinci – Optegnelser, Parragon Books Ltd.
[4] William Wray (2005), Leonardo da Vinci – In His Own Words, Arcturus.
[5] Michael J. Gelb (2005), Lær at tænke som Leonardo da Vinci, Borgen.
[6] Michael White (2000), Leonardo da Vinci – The First Scientist, Abacus.
[7] Mario Taddei (2007), Leonardo da Vinci’s Robots, Leonardo3 Italy, http://www.leonardo3.net.
[8] Fritjof Capra (2007), The Science of Leonardo, Doubleday.
[9] God webside med Leonardos tegninger, www.UniversalLeonardo.org.
Fra og med årgang 38 (2027 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–37 (1990 - 2026) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.
