Nøgleord
Kassel
Astrometri
Citation/Eksport
Resumé
Denne artikel udfordrer den klassiske fortælling om Tycho Brahe som en enestående pioner ved at sætte hans arbejde i relation til samtidige fremskridt i Kassel. Høg viser, hvordan Landgreve Wilhelm IV og hans observatorium spillede en afgørende rolle i udviklingen af præcisionsastronomi, og hvordan der eksisterede en dynamisk vidensudveksling mellem Hven og Kassel. Artiklen afdækker de teknologiske innovationer og metodiske forbedringer, der muliggjorde målinger med hidtil uset nøjagtighed. Samtidig får læseren indblik i den politiske og religiøse kontekst, der indirekte understøttede videnskabelige fremskridt i renæssancen. Det er en fortælling om, hvordan videnskab sjældent udvikler sig isoleret, men i netværk af konkurrence og samarbejde. Artiklen vil appellere til fysikere med interesse for både instrumentudvikling og videnskabshistorie.
Referencer
[1] Wittendorff, A. (1994), Tyge Brahe. G.E.C. Gad, København. 327 pp.
[2] Christianson, J.R. 2008, Tycho Brahe - Renæssancen på Hven. Nyt Teknisk Forlag.
[3] Christianson, J.R. (1999), On Tycho's Island - Tycho Brahe and His Assistants, 1570-1601. Cambridge University Press.
[4] Høg E. (2010), En landmåler i himlen. Kvant 3.
[5] Høg E. (2011), Astrometri fra antikken til i dag. Kvant 3.
[6] Høg E. (2013), Gaia-missionens snørklede tilblivelse. Kvant 4.
[7] Verbunt, F. og Gent, R.H. (2012), The Catalogues of Ptolemaios and Ulugh Beg. A&A 544, A31.
https://doi.org/10.1051/0004-6361/201219596
[8] Hamel, J. (1998, 2002), Astronomical research in Kassel under Wilhelm IV. (Tysk titel: Die astronomischen Forschungen in Kassel unter Wilhelm IV.). Acta Historica Astronomiae, vol. 2, p. 1-173. 1998, 2002, Verlag Harri Deutsch, Thun and Frankfurt am Main.
[9] Hamel, J. & Rothenberg, E. (2007), Rothmann, Christoph. På side 987f af The Biographical Encyclopedia of Astronomers af Virginia Trimble et al. (eds.), Springer Science+Business Media.
https://doi.org/10.1007/978-0-387-30400-7_1192
[10] Repsold, Joh.A. (1919), Zur Geschichte der astronomischen Messwerkzeuge. Astron. Nachr. Band 209, 14 Sp.193-210.
https://doi.org/10.1002/asna.19192092002
[11] Ræder Hans, Elis og Bengt Strömgren (1946), TYCHO BRAHE'S, description of his instruments and scientific work, Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, København 1946.
[12] Staudacher, Fritz (2013), Jost Bürgi, Kepler und der Kaiser, Uhrmacher, Instrumentenbauer, Astronom, Mathematiker, 1552-1632. Verlag Neue Züricher Zeitung, Zürich, 1st Edition 2013, 293 pp. Tredje udgave (2016) er på 312 sider.
[13] Thoren, V.E. (1990), The Lord of Uraniborg, A Biography of Tycho Brahe. Cambridge University Press, Cambridge, 523 pp.
https://doi.org/10.1017/CBO9780511665417
[14] Gaulke, K. (2010), William IV of Hesse-Cassel - the purpose of astronomy for a princely court in the 16th century. Acta Historica Astronomiae (tysk), vol. 40, p. 47-66.
[15] Mackensen, L. von (1982), Die erste Sternwarte Europas mit ihren Instrumenten und Uhren - 400 Jahre Jost Bürgi in Kassel. Calwey Verlag München, Zweite Auflage, s. 1-160.
[16] Eichhorn, H. 1974, Astronomy of star positions. Frederick Ungar, New York.
[17] Pannekoek, A. (1961), A history of astronomy. George Allen and Unwin, London.
[18] Verbunt, F. og Gent, R.H. (2010), Three editions of the star catalogue of Tycho Brahe. A&A 516, A28.
Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0.
Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.