Lodret frit fald – breddeopgave 96 og 97
Billedet på forsiden viser resterne af den supernova, som Tycho Brahe observerede i 1572, og som blev kendt som Tychos supernova. Til efteråret kan vi fejre 450-året for hans observation, og Kvant bringer i dette nummer en række artikler om Tycho Brahe og supernovaen. Billedet er taget den 29. april 2003 med røntgenteleskopet Chandra. Røntgenstråling er usynlig for det menneskelige øje, så farverne er kunstige, og røntgenstrålerne har derfor fået tildelt farver efter deres energi: rød 0,95-1,26 keV, grøn 1,63-2,26 keV, blå 4,1-6,1 keV. De grønne og røde farver i det indre viser plasma, der ekspanderer med høj hastighed svarende til en temperatur på 10 millioner grader, mens det yderste lag (de blå områder) svarer til en temperatur på 20 millioner grader. Supernovaer er en vigtig kilde til de kosmiske partikler, der rammer Jorden.
PDF

Nøgleord

Lodret Frit Fald
Galilei
Aristoteles
Breddeopgaver

Citation/Eksport

Højgaard Jensen, J. (2022). Lodret frit fald – breddeopgave 96 og 97 . KVANT, 33(2). https://doi.org/10.7146/kvant.167646

Resumé

Kan man mærke Corioliskraften på Rådhuspladsen i København? Og hvad siger Aristoteles, Galilei og moderne fysik om en sten, der falder fra et skibsmast? Jens Højgaard Jensen analyserer to klassiske breddeopgaver og kobler dem med overvejelser om fysikdidaktik. Artiklen kombinerer konkrete beregninger – inklusive formeludledninger med rotationsbevægelser – med overvejelser om, hvordan man bedst lærer at tænke som fysiker. En lækkerbisken for undervisere og alle, der holder af at dykke ned i fysikkens dybe og dagligdags spørgsmål.

https://doi.org/10.7146/kvant.167646
PDF

Fra og med årgang 37 (2026 -) udgives artikler under licensen Creative Commons Kreditering-IkkeKommerciel CC BY-NC 4.0

Artikler i årgang 1–36 (1990 - 2025) er ikke udgivet under Creative Commons. Her er alle rettigheder forbeholdt artiklernes respektive forfattere.