Some languages do not respect the designs of linguists

Abstract

Baseret på tradition og på generationers erfaring har lingvister etableret en sprogmodel, gennem hvilken vi opfatter og analyserer nye sprog, som vi kommer i kontakt med. I denne artikel præsenterer jeg to tilfælde, hvor sprog ikke passer ind i lingvisters model. I det første tilfælde optræder et hyppigt forekommende morfem tre helt forskellige steder i sproget og behandles derfor også tre forskellige steder i beskrivelsen af sproget. Det andet drejer sig om et sæt personpræfikser, som i mayasprog traditionelt beskrives to forskellige steder og med to forskellige sæt funktioner, mens et forsøg på at identificere en fælles betydning for de adskilte forekomster ville fange deres grundlæggende funktion mere hensigtsmæssigt, men det ville bryde med den traditionelle syntaktiske analyse af sproget. Min konklusion er at forstyrrende særheder i enkelte sprog burde tages mere alvorligt af typologer.