SAKKUK, DABS OG KROPPING – MADKULTUR SOM GENVEJ TIL EN OVERSET KULTURARV

Resumé

ABSTRACT
Kulturarv, nationalfortælling og national identitet er også et periferianliggende, som kan analyseres med en metodik, der har karakter af en ”fra neden”-tilgang, og med en optik der har et transnationalt perspektiv for øje mere end en introvert nationalisme für sich. Denne transnationale kulturarv, vises det i artiklen, stod i 1700- og 1800-tallet langt stærkere i periferien af Danmark end i hovedstaden. Artiklen argumenterer for, at man med maden som indikator kan pege på en
overset dansk kulturarv fra Nordjylland til Altona i Holsten, som peger ud over landets grænser og har en tydelig transnational karakter. Den nationalliberale samfundsforståelse med den monocentralisme, der blev et resultat af begivenhederne i 1864, har ikke kunnet levne plads til denne del af den samlede danske kulturarv og heller ikke til en forestilling om Danmark som et flercentreret samfund. Skal man tegne et portræt af den samlede danske kulturarv og nationale identitet, må også kulturpåvirkningerne og netværksorienteringerne til Hertugdømmerne
samt nordpå til Norge/Sverige og vestpå til England medtages. Herved kan der peges på en anden kulturarv end den homogent nationale og monovalente kulturarv. Der findes også en kulturarv i periferien, og den kan fungere som spor, der fører i retning af alternative måder at være dansk på.