Temp - tidsskrift for historie https://tidsskrift.dk/temp da-DK <p>Copyright temp - tidsskrift for historie og forfatterne.</p> <p>Artikler publiceret i Temp må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.</p> temphist@cas.au.dk (Niels Wium Olesen) temphist@cas.au.dk (Kasper Lynge Tipsmark) tor, 17 jan 2019 00:00:00 +0100 OJS 3.1.1.4 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 FORTÆLLINGSANALYSE FOR HISTORIKERE https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112040 <p><strong>Fortællingsanalyse for historikere </strong></p> <p>Formålet med denne artikel er at vise og diskutere, hvordan fortællingsanalyse kan anvendes til besvarelse af historiske problemstillinger. Historikeres brug af fortællingsbegrebet er åbenlyst ikke nogen ny idé, men denne artikel bidrager med konkretiseringen af en række analytiske redskaber, som kan hjælpe udviklingen yderligere på vej. Med afsæt i en kombination af narratologi og kognitionsstudier fokuseres på fortællingers performativitet og dynamikken mellem samfundsprocesser og fortællinger om dem. Herfra udvikles to, gensidigt afhængige, analytiske greb. Det første er en skelnen mellem tre niveauer – tekst, historie, fortælling – hvor relationerne mellem niveauerne og de kontekster, de refererer til, bruges til en præcisering af fortællingsanalysens temporalitet og performativitet og til en operationalisering i en konkret analyse. Med det andet analytiske greb konkretiseres fortællingsstrukturen, dens grundlæggende komponenter og relationerne mellem dem. De to analytiske greb eksemplificeres i forbindelse med et studie af fortællingen om Texas i begyndelsen af 1900-tallet med særlig fokus på etniske fællesskaber og magtforhold.</p> Anne Magnussen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112040 tor, 17 jan 2019 12:53:23 +0100 TROPOLOGISK FORTÆTNING: HAYDEN WHITES HISTORIETEORI https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112041 <p><strong>Tropologisk fortætning: Hayden Whites historieteori</strong></p> <p>Denne artikel, der er foranlediget af Hayden Whites bortgang tidligere i år, introducerer hans tilgang, metode og begrebsapparat. Den er et exposé, der særlig er henvendt til den nye historikergeneration, som ikke var født, da <em>Metahistory</em> udkom for første gang, og som stadig var børn, da den nye bølge af inspiration, foranlediget af Whites arbejder, i slutningen af 1980’erne nåede de danske kyster. For derfor at demonstrere brugen af Whites teoriapparat ved et par velkendte eksempler, er to ledende skikkelser i den nylige danske koldkrigshistoriografi, nemlig Bent Jensen og Poul Villaume, blevet valgt ud for at vise, hvorledes konkurrerende fortællinger bliver formet af forskelle i <em>emplotment</em>, argument, ideologi og i sidste ende af et grundlæggende, figurativt sprog. Det sidstnævnte udgør i form af klassiske troper de fortættede, irreducible former for den begrænsede mængde grundfortællinger, som findes, på den ene side i opposition til hinanden, men på den anden side komplementære, da de sammen indikerer, hvordan ethvert politisk omstridt fænomen kan opfattes. Troperne er konstruerede og kan spille en af to roller i Whites teorisystem. De tjener som gengivelser i kortform af resultaterne af de analytiske fremgangsmåder, som er blevet lagt ned over teksterne, og som normalt betragtes som resultat af empirisk baserede undersøgelser. Men alternativt er de kerneelementer i en metafysisk ræsonneringskæde, som skildrer moderne historiografi som rodfæstet i retoriske funktioner, som er indlejret i naturligt sprog og følgelig er universel. Selv hvis denne fortolkning ikke kan bevises at være sand, er den effektiv på en pragmatisk måde, idet den antyder, hvilke forforståelsesmodaliteter, der styrer den historiske diskurs, og hvordan læsere kan afkode og vurdere den.</p> Jan Pedersen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112041 tor, 17 jan 2019 13:08:10 +0100 EN FORTIDSHISTORIKER OG EN SAMTIDSHISTORIKER: LUDVIG HOLBERG OG CHARLOTTA DOROTHEA BIEHL https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112042 <p><strong>En fortidshistoriker og en samtidshistoriker: Ludvig Holberg og Charlotta Dorothea Biehl</strong></p> <p>Ludvig Holberg (1684-1754) og Charlotta Dorothea Biehl (1731-88) er to kendte, danske forfattere, der begge skrev skuespil, moralfilosofi, selvbiografi og historie. Som historikere repræsenterer de forskellige, men komplementære typer inden for samme historiografiske paradigme. Han skrev om fortiden for samtiden, hun skrev om samtiden for eftertiden. Han skrev for den fremvoksende borgerlige offentlighed, hun blev de facto kongelig historiograf. Den type tekster, hun skrev, var lige præcis de kilder, han allerhelst ville benytte og bittert beklagede at mangle. Begge hylder de upartiskhed og mente, at historien skulle være sammenhængende, læselig og lærerig (såkaldt pragmatisk historie). Begges historiske værker rummer ræsonnementer og vurderinger, men hos Holberg er de placeret i særskilte afsnit, mens Biehl integrerer dem i sin tekst. De to adskiller sig også i persontegningen, der hos Holberg forbliver moralfilosofisk og skabelonagtig, mens Biehl udviser betydelig større psykologisk dybde, og i sproget, der hos Holberg er præget af dagligdags vendinger, satire og komik, mens Biehl mere gør det i spidse bemærkninger og ironi.</p> Sebastian Olden-Jørgensen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112042 tor, 17 jan 2019 13:16:21 +0100 “KRAGEN VED NOK HVAD SOE DEN SKAL RIDE PAA”: FRUENTIMMER-TIDENDEN OG TRYKKEFRIHEDENS FØRSTE DEBAT https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112045 <p><strong>“Kragen ved nok hvad Soe den skal ride paa”: Fruentimmer-Tidenden og trykkefrihedens første debat</strong></p> <p>Som det første land i verden indførte Danmark-Norge 14. september 1770 ubetinget ytringsfrihed. Men hvordan indledtes trykkefriheden i praksis? Hvordan kan man iagttage overgangen fra en offentlighed underlagt censur og en ny offentlighed bygget på fuldstændig trykkefrihed? Ændringen kan studeres i <em>Fruentimmer-Tidenden</em>, der var et af de tidsskrifter, hvis udgivelse påbegyndtes nogle år inden skrivefrihedens indførelse og vedblev at udkomme et stykke ind i trykkefrihedsperioden. I artiklen undersøges en hidtil overset debat, der startede i <em>Fruentimmer-Tidenden</em>, og som er særligt illustrativ for overgangen til trykkefrihed. Den er præget af de første spæde forsøg med den nye frihed og er samtidig medskaber af forestillinger om et kvindeligt publikum og førtes i øvrigt af to mandlige skribenter, der brugte fiktive kvindelige forfatterstemmer. Denne trykkefrihedsperiodens første meningsudveksling udspillede sig som en diskussion om køn og moral, men handlede også om selve hensigten med trykkefriheden, dvs. hvilken type skrifter og hvilket indhold, der burde eller ikke burde udsendes.</p> Ulrik Langen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112045 tor, 17 jan 2019 13:28:19 +0100 “AT ABSTRAHERE FRA STATUENS REALE INDHOLD”: ET MIKROSTUDIE AF H.W. BISSENS STATUE AF A.S. ØRSTED https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112049 <p><strong>”<em>At abstrahere fra Statuens reale Indhold”</em>: Et mikrostudie af H.W. Bissens statue af A.S. Ørsted</strong></p> <p>I guldalderen var et kunstværk ikke blot en smuk genstand, det var i stigende grad ofte også en politisk genstand – værket kunne således både forstille et politisk motiv og være skabt på baggrund af kunstnerens eget politiske motiv. Gennem en mikro-analyse af tre breve fra Niels Lauritz Høyen, Orla Lehmann og Casper Paludan-Müller undersøger artiklen hvorfor billedhuggeren Herman Wilhelm Bissens statue af jurist og politiker Anders Sandøe Ørsted ikke kunne finde finansiering i 1842. Motivet var for politisk, mente de adspurgte, og de var ikke interesserede i at tage del i en æstetisk hyldest af en politik de ikke bakkede op om. Analysen af de tre breve viser, hvordan kunst, politik og national identitet fik indflydelse på hinanden i tiden frem mod enevældens fald og hvordan toneangivende borgere havde magt til at definere den kunstneriske visualisering af danskhed der fik lov at hænge fremme i perioden og som i høj grad også er den der hænger fremme i dag.</p> Sally Schlosser Schmidt ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112049 tor, 17 jan 2019 13:37:46 +0100 FATTIGHAVER OG FORHANDLINGER AF MEDBORGERSKAB: ET STUDIE AF FORHANDLINGEN MELLEM FATTIGHJÆLPSMODTAGER OG FATTIGUDVALG I TIDEN EFTER 1849 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112053 <p><strong>Fattighaver og forhandlinger af medborgerskab: Et studie af forhandlingen mellem fattighjælpsmodtager og fattigudvalg i tiden efter 1849 </strong></p> <p>Med udgangspunkt i fattighaverne i Aarhus, sætter denne artikel fokus på forhandlingen mellem fattighjælpsmodtager og fattigudvalg. Eftersom offentlig fattighjælp, i tiden efter junigrundlovens indførelse, var knyttet til et tab af både civile og politiske rettigheder, behandler artiklen mødet mellem modtager og giver, ikke kun som en forhandling om fattighjælp, men også som en forhandling af medborgerskab. Selvom fattighaverne var en del af byens offentlige fattigforsorg, medførte tildelingen af en fattighave ikke rettighedsfortabelse. Havernes brugere havde derved muligheden for på én og samme tid, at være offentlige fattighjælpsmodtagere og politiske medborgere. Mens offentlig hjælp blev set som værende umyndiggørende og i opposition til det politiske medborgerskab, argumenterer artiklen for, at fattighaverne blev givet i kraft af ansøgerens myndighed og samtidigt understøttede udviklingen af samme. Gennem en analyse af ansøgninger til haver viser artiklen, hvordan ansøgerne fik forhandlet sig til en have ved at fremstille sig selv som myndige medborgere, der på bedste vis forsøgte at forsørge deres familie. Derudover udgjorde selve havebruget en konkret mulighed for fattighjælpsmodtagerne til at bevise, at de var i besiddelse af den arbejdsomhed og selvstændighed, der gjorde dem til værdige, politiske medborgere. Gennem kontrol og eftersyn med haverne, søgte fattigudvalget samtidigt at kultivere en bestemt tilsigtet adfærd hos havebrugerne, hvorfor haverne også kan ses som et led i en moralsk opdragelse af de fattige.</p> Leonora Lottrup Rasmussen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112053 tor, 17 jan 2019 13:49:27 +0100 RÆV I GALGE https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112032 <p>En ræv står på galgens stige. En kat er ved at lægge løkken om halsen på ham, mens andre dyr holder stigen og sikrer, at han ikke stikker af. Sceneriet overværes af dyrenes konge, løven, som har dømt ham til døden. Ræven ser lidt stakkels og fortabt ud, som han står der. Men hvis man kender ham, ved man, at han har fortjent det. Og man ved for øvrigt, at han nok skal klare frisag i sidste øjeblik, for det gør han altid.</p> Jeppe Büchert Netterstrøm ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112032 tor, 17 jan 2019 09:50:41 +0100 KOLONIHISTORIE UDEN KOLONI: OM GRØNLANDSBINDET I DEN NYE DANSKE KOLONIHISTORIE https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112033 <p>Anmeldelse af&nbsp;<em></em>bindet om Grønland i bogserien&nbsp;<em>Danmark og Kolonierne</em> fra 2017.</p> Thorkild Kjærgaard ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112033 tor, 17 jan 2019 10:57:38 +0100 MOD BEDRE VIDENDE: GRØNLAND OG POLITISK-IDEOLOGISK HISTORIESKRIVNING https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112034 <p>Kommentar til Thorkild Kjærgaards udlægning af forholdet mellem Danmark og Grønland.</p> Søren Rud ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112034 tor, 17 jan 2019 11:13:47 +0100 THORKILD KJÆRGAARDS BJØRNETJENESTE TIL RIGSFÆLLESSKABET https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112035 <p>Kritk af Thorkild Kjærgaards skildring af rigsfællesskabet mellem Danmark og Grønland.</p> Ulrik Pram Gad ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112035 tor, 17 jan 2019 11:22:40 +0100 EN LØS KANON PÅ GLETSJEREN https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112036 <p>Kritik af Thorkild Kjærgaards fremstilling af det historiske forhold mellem Danmark og Grønland.</p> Simon Mølholm Olesen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112036 tor, 17 jan 2019 11:35:00 +0100 OM LÆRING OG INDSIGT FRA KRIG https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112037 <p>Anmeldelse af:</p> <p>Michael Hesselholt Clemmesen (red.)<br>Om læring og indsigt fra krig<br>Syddansk Universitetsforlag, 2018<br>Bind I: 361 s., bind II: 330 s.</p> Troels Dahlgaard Astrup ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112037 tor, 17 jan 2019 11:47:04 +0100 DANSKERNE PÅ GULDKYSTEN https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112038 <p>Anmeldelse af:</p> <p>Per Oluf Hernæs (red.):<br>Vestafrika. Forterne på Guldkysten<br>Gads Forlag 2017, 397 s.</p> Niels Kastfelt ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112038 tor, 17 jan 2019 00:00:00 +0100 KRIMINALITETENS KULTURHISTORIE https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112039 <p>Anmeldelse af:</p> <p>Tyge Krogh, Louise Nyholm Kallestrup og Claus Bundgård Christensen (red.):<br>Cultural Histories of Crime in Denmark, 1500 to 2000<br>London: Routledge 2018, 280 s.</p> Lars Andersen ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/temp/article/view/112039 tor, 17 jan 2019 12:00:59 +0100