Temp - tidsskrift for historie

Nyt fra redaktøren

Niels Wium Olesen — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Nyt fra ansvarshavende redaktør

Populærmusik som historie

Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Indledning til temanummeret om populærmusik som historie

Populærmusik som historiske oplevelser

Bertel Nygaard, Silke Holmqvist, Morten Michelsen — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

I denne artikel diskuterer vi muligheder og analysestrategier for det, vi kalder en oplevelseshistorisk tilgang til musikken, ved at veksle mellem teoretisk-metodiske refleksioner, elementer af historiografi og to praktiske analyser af oplevelsesfællesskaber i start-1980’ernes århusianske punkmiljø og de modkulturelle sociomusikalske rytmer et årti tidligere. Ud fra en overordnet interesse for musikkens historicitet og implikationer for hhv. socialisering og udfordring af herskende sociale normer peger vi særligt på erkendelsespotentialer i mødet mellem beslægtede, teoretisk-metodiske hovedstrømme inden for nyere musik- og historieforskning. Den ene er Christopher Smalls musicking, dvs. musikken som praksis og ikke som objekt. Den anden er faghistorikernes interesse for følelser og sanser som centrale aspekter af historisk variable oplevelser af verden, bl.a. som det kommer til udtryk i Benno Gammerls begreb om følelsesstilarter. Musicking og oplevelseshistorie bindes sammen gennem inddragelsen af Henri Lefebvres refleksioner over rum og tid i det levede og oplevede hverdagsliv.

Modernitetens klang

Jakob Ingemann Parby — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Med udgangspunkt i komponisten og dirigenten H. C. Lumbyes virke og værk undersøges sammenhænge mellem Københavns musikscenes udvikling og de soniske konsekvenser af byens urbanisering og industrialisering i 1800-tallets anden halvdel. Perioden betegnes indenfor den lydhistoriske forskning som en særligt auskultativ æra – en epoke dedikeret til lyd og lytning. Det var samtidig en periode, der udsatte borgernes nerver for en sanselig overbelastning, der døvede oplevelsesevnen og, indenfor musikken, fordrede stadig mere komplekse og kraftfulde kompositioner for at holde koncertpublikummets opmærksomhed fanget. Lumbyes karriere overlappede med både periodens fremskridtstro og forventninger til teknologiens muligheder og den fremvoksende debat om de støjgener, der opstod i forbindelse med byudviklingen. Hans virke kan anskues som en alternativ model for analysen af samspillet mellem urbanisering og populærmusik: komponisten og musikeren som fortolker af modernitetens klang, der tilgængeliggjorde byens nye lyduniverser for flere og samtidig udbredte den fokuserede lytning som koncertpublikummets auditive ideal.

Digital kulde og klanglig realisme

Mads Walther-Hansen — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Artiklen undersøger hvordan den optagede populærmusik og nye lydteknologier er blevet beskrevet i amerikanske musikmedier, og hvordan disse beskrivelser kan ses som et udtryk for lytternes sensoriske virkelighed i bredere forstand. Nye lydindspilnings- og afspilningsteknologier har løbende ændret betingelserne for den lyd musiklytterne er blevet mødt med, og idealet for ’den gode lyd’ har en ændret sig på afgørende punkter fra de tidlige mekaniske optagelser over introduktionen af flersporoptagelsen til udbredelsen af den digitale lyd.

Musikproducenternes fokus på at skabe realistiske indspilninger i begyndelsen af 1900-tallet, blev i midten af 1900-tallet suppleret af nye forståelseskategorier, hvor idealet for den optagede musik i højere grad pegede med en særegen æstetik, der ikke havde den virkelige verden som reference. Den optagede musik blev nu beskrevet gennem multimodale metaforer – som når lydens kvalitet blev beskrevet som ’varm’ eller ’blød’. Artiklen argumenterer for, at den måde at forstå og kategorisere auditive sanseoplevelser, som de sproglige metaforer er et udtryk for, kan studeres som fragmenter af hverdagens betydningsproduktion. Metaforerne illustrerer menneskers forestillingsevne, og de åbner for en dybere forståelse af rammerne for sanselig erkendelse på et givent tidspunkt i historien.

Støj fra det fjerne

Bertel Nygaard — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Elvis Presleys grammofonplader og biograffilm blev først almindeligt tilgængelige i Danmark i sommeren og efteråret 1958, to år efter de første presseomtaler af Presleyfænomenet. Denne ujævne reception affødte en lang forhåndsbearbejdning af fænomenet gennem krydsmodale forestillinger og hvad man kan betegne som mere eller mindre imaginært sansede og følte for-oplevelser, der blev formet og udøvet både diskursivt og kropsligt. Disse for-oplevelser blev typisk kendetegnet ved foragt, frygt og fascination, udtrykt gennem temaer som kønstvetydighed, seksualitet, ukonventionelle kropspraksisser og overskridelse af raceskel. I de senere, direkte, fysiske møder med Presleyprodukterne indgik for-oplevelserne som forudsætninger og målestokke.

Denne case rummer to mere generelle elementer, som kalder på at blive udforsket en oplevelseshistorie på tværs af vante skel mellem sanse- og følelseshistorie samt mellem diskurs og socialt medierede kropslige praksisser. Det ene er selve krydsmodaliteten, som er udforsket gennem aktuelle praksisser, men er underudforsket i historisk henseende. Det andet er den temporale kompleksitet i historiske oplevelser, herunder de kulturelle for-oplevelsers kombinationer af empirisk begrundelse og mere eller mindre fantasibårne udkast.

Kommunepop

Janus Clausen — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

I 1960’ernes sidste halvdel skabte Gladsaxe Teen Club, Brøndby Pop-Club og Ballerup Teen-Club forskelligartede musikalske mødesteder, støttet af forstadskommunerne der ønskede trygge mødesteder til ungdommen. Med inspiration i den britiske socialpsykolog Ben Malbons analyse af slut-1990’ernes britiske klubkultur beskriver artiklen klubberne som sociale rum med forskellige sociale praksisser, og den argumenterer for, at den enkeltes deltagelse i fællesskabet bestod i en følelsesmæssig identifikation. Over tid forandrede klubberne rammerne om deltagelsen i fællesskabet. I Gladsaxe Teen Club investerede de f.eks. i diskoteket Box 45 til de ældste medlemmer, hvilket forandrede den samlede oplevelse i klubben, som nu eksisterede med flere sociale rum og sociale praksisser. I Brøndby Pop-Club fjernedes borde og stole fra gymnastiksalen, hvilket gav færre sociale rum at agere i. Ballerup Teen-Club udsmykkede først sent rammerne i Balleruphallen, som blev kaldt uhyggelig og holdt de unge væk. Artiklen viser at klubbernes initiativer, men også medlemmer og kommunerne, havde afgørende indflydelse på de sociale rum og om den enkeltes mulighed for at identificere sig som en del af fællesskabet.

Fra psychedelic happening til følelsesmusik

Morten Michelsen — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

I artiklen analyserer jeg de nye danske rockkritikeres reception af Jimi Hendrix fra 1967 til 1970. Det fremgår, at en gruppe på 20-25 anmelderes sprog om den ny og fremmedartede, psykedeliske musik bevæger sig fra en mere distanceret og beskrivende stil baseret på et ideal om den ”objektive” anmelder frem mod en mere personlig stil, hvor anmelderen erkender sin subjektivitet og gennem en strategi om indlevelse forsøger at tolke de mange sanseindtryk og følelsestilstande, der opstår i mødet mellem lyttere og musik. Gennem at tilskrive musikken en autenticitet, en kompleksitet og en egenartet udtryksfuldhed bidrog forfatterne til at gøre Hendrix musik mere forståelig. Samtidig bidrog de i diskursiveringen af det ny til at legitimere rockmusikken som en ”seriøs” musik med en egen æstetik, der krævede sine kompetente formidlere.

Krig og fred i melodigrandprix

Lisanne Wilken — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Ukraine og Rusland er to af de mest succesfulde lande i Eurovisionen, Det Europæiske Melodi Grand Prix. I dette årtusinde har Rusland vundet én gang og haft 14 top-10 placeringer ud af 19 mulige, mens Ukraine har vundet tre gange og haft 11 ud af 17 sange i top-10.

Siden Sovjetunionens opløsning har Eurovisionen været en af de få internationale arenaer, hvor de tidligere sovjetrepublikker kunne repræsentere deres nationale identiteter og vise deres tilhørsforhold til Europa. Samtidig har sangkonkurrencen været en symbolsk kampplads, hvor russisk og ukrainsk tv har sat postsovjetiske konflikter i spil i sange og sceneshows.

Denne artikel undersøger, hvordan ukrainsk og russisk tv har brugt Eurovisionen til at positionere sig i forhold til Europa og i forhold til hinanden. Den undersøger den politiske interesse, der er for Eurovisionen i Ukraine og Rusland, og den undersøger også, hvordan konkurrenceformatet og European Brodcasting Union (EBU) har bidraget til repræsentationen af postsovjetiske konflikter i det tv-show, der vises for seerne i Europa og i store dele af verden.

En velkendt melodi

Emilie Luther Valentin — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Billede i kontekst

Kilde og data

Johan Heinsen — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Debatindlæg om digital historie

Global historie, hvorfor og hvordan?

NN — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Debattema: Globalhistorie

Globalt forbundne søfartshistorier

Annette Skovsted Hansen — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Debattema: Globalhistorie

Et globalt syn på første verdenskrig

Daniel Steinbach — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Debattema: Globalhistorie

Er det globalhistorie?

Helle Strandgaard Jensen — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Debattema: Globalhistorie

En global begivenhed?

Niels Brimnes — Thu, 06 Jul 2023 00:00:00 +0200

Debattema: globalhistorie