https://tidsskrift.dk/temp/issue/feed Temp - tidsskrift for historie 2021-01-20T13:45:06+01:00 Niels Wium Olesen temphist@cas.au.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124354 OLDTIDENS MØNTBILLEDER 2021-01-20T11:29:49+01:00 Tønnes Bekker-Nielsen tonnes@sdu.dk <p>Mønter var antikkens eneste massemedium og møntbilleder udgør, rigtigt fortolket, en vigtig kilde til oldtidens historie; ikke blot økonomisk historie, men også kultur- og mentalitetshistorie. Alt for ofte anvendes møntbilleder dog kun som illustrationer i historiske fremstillinger. En dybere analyse fordrer imidlertid et kendskab til møntproduktionens teknik, til møntmediets udviklingshistorie og til dets særlige ikonologi. Gennem en række nedslag i antikkens historie og møntproduktion forsøger denne artikel at udforske samspillet mellem møntproduktion, herskerideologi og selviscenesættelse i oldtidens græske og romerske samfund.</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124360 KONGENS RIDDERSPIL 2021-01-20T11:34:24+01:00 Kasper Steenfeldt Tipsmark tipsmark@cas.au.dk <p>Christian 4.s kroning i 1596 blev fejret med Nordens hidtil største fest, hvormed den netop myndige konge lagde grunden for sin fyrstelige reputation, og markerede sig som en europæisk monark af format. Dette gjorde han blandt andet med en række storslåede ridderspil, der indebar ringridning, balgrenden og turnering. På dette tidspunkt i historien havde den middelalderlige ridder imidlertid fået en anden og måske mindre afgørende rolle på slagmarken, hvilket rejser spørgsmål til de praktiske og færdighedsskærpende dimensioner af kongelige ridderspil, men også inviterer til at se nærmere på ridderspillenes andre og bagvedliggende funktioner af mere social karakter.</p> <p>Gennem en analyse af de samlede ridderspil ved Christian 4.s kroning undersøges det, hvilke funktioner disse ridderspil havde, og hvordan de fungerede som katalysatorer for social interaktion under kroningsfestlighederne i 1596 og ved hoffet mere generelt. I forlængelse af dette argumenteres der for, at ridderspillene ikke kun bør opfattes som kongelig pragtudfoldelse og elitær underholdning, men at de også må ses i et bredere, sociokulturelt og politisk perspektiv som en særlig scene for magt, ære, køn og sociale relationer ved hoffet.</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124361 REPUBLIKANISME FOR ØJET 2021-01-20T11:41:41+01:00 Bertel Nygaard bertel.nygaard@cas.au.dk <p>Stregtegningerne fra forfatteren Meïr Goldschmidts satiriske københavnske ugeblad <em>Corsaren</em> blev væsentlige led i udviklingen af et nyt, radikalt og bredt appellerende politisk standpunkt i begyndelsen af 1840’erne. Heri kan man se et tidligt eksempel på samspil mellem moderne, demokratiserende politik og enkle visuelle udtryk med budskaber, som var tydelige og umiddelbart forståelige i den samtidige kontekst. Desuden kan <em>Corsaren</em>s både tekstlige og visuelle publikumsappel vise en lige så karakteristisk moderne tendens til flygtighed og foranderlighed i de politiske standpunkter, delvis forbundet med politisk-kulturel kontekstfølsomhed, men også på et mere generelt plan forankret i fokus på fremstillingsformens varelignende karakter, dens ’salgbarhed’ over for publikum.</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124362 SOCIOLOGEN THEODOR GEIGER OG EUGENIKKEN 2021-01-20T11:47:03+01:00 Marie Sørensen marie9690@hotmail.com <p>Følgende artikel beskæftiger sig med den tysk-danske sociolog Theodor Geigers arbejde med eugenik omkring nationalsocialisternes magtovertagelse. Begivenheden markerer en skillelinje i Geigers liv, da han blev tvunget til at forlade sit akademiske lærerembede, hvorefter han emigrerede til Danmark. I 1934 publicerede han værket <em>Erbpflege</em> i Tyskland, som året efter blev efterfulgt af en dansk version, <em>Samfund og Arvelighed.</em> Gennem en komparativ analyse af de to værker vil artiklen belyse, hvorvidt Geigers geografiske og samfundsstrukturelle position havde indflydelse på hans arbejde med eugenik. Dermed udgøres den teoretiske ramme af de to forskelligartede konceptioner af eugenik, der prægede Tyskland og Danmark i tiden, henholdsvis en nationalsocialistisk eugenik og en socialistisk eugenik. I den eksisterende forskning fortolkes Geigers positionering til nationalsocialismen både som opportunistisk og oppositionel. Med en dansk-tysk indgangsvinkel vil artiklen participere i og nuancere den bestående debat ved fastslå, at Geiger ikke ændrer sine grundholdninger til eugenik i værkerne. Derimod ændrer hans kritiske røst sig over for den nationalsocialistiske eugenik sig. Dermed foretager Geiger en strategisk tilpasning til nationalsocialistiske forestillinger inden hans emigration. Denne tilpasning skal opfattes som Geigers bestræbelse på at hævde sin sociologiske stemme, når det kom til samfundsmæssige diskussioner, snarere end et ønske om at samarbejde med regeringsmagten.</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124363 ATOMKRIGENS ARKITEKTUR 2021-01-20T11:52:28+01:00 Rosanna Farbøl rosannafarboel@gmail.com <p>Denne artikel undersøger relationen mellem kold krig og velfærd ved at afdække hvordan Civilforsvaret i stigende grad blev bygget ind i velfærdsstatens arkitektur fra midten af 1950’erne. Artiklens hoveddel er tre case-studier: et socialt boligbyggeri, en skole og et hospital, der alle havde vitale funktioner i det beredskab, der var etableret af Civilforsvaret for at imødegå den frygtede atomkrig. Ved at indkredse, hvordan kulturelle og politiske forestillinger og ideer om sikkerhed og det gode samfund materialiseredes og omvendt hvordan arkitektur og materialitet fik kulturel og politisk betydning søger artiklen at levere et originalt bidrag til den danske forskning i atomkultur og civilforsvar. Samtidig belyser artiklen en række civilforsvarsforanstaltninger og -praktikker som evakuering, beskyttelsesrumsbyggeri og sygehusberedskab, der ikke tidligere er beskrevet i dansk forskning. Artiklen fremfører det argument, at for det første var civilforsvaret gennemsyret af velfærdsstatstankegangen, ambitionen om at sikre borgernes lighed og sikkerhed fra vugge til grav og sociale normer som ro, renlighed og regelmæssighed. For det andet, materialiserede og reproducerede civilforsvarsarkitekturen myten om velfærdsstatens beståen og overlevelse efter atomkrigen, hvorved arkitekturen gav materiel substans til påstandene om katastrofens sandsynlighed og til ideen om (velfærds)statsligt beredskab.</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124364 DEN FORSINKEDE FRYGT 2021-01-20T13:45:06+01:00 Marianne Rostgaard rostgaard@dps.aau.dk Ivan Lind Christensen ilc@dps.aau.dk <p>Artiklen analyserer hvordan videnskabelig viden om radioaktiv stråling blev formidlet i den danske dagspresse i årene 1945 – 1963. Udgangspunktet er en undren over en ubekymrethed i formidlingen af atomernes og kernevåbnenes virkning i dansk dagspresse og populærkultur frem til slutningen af 1950erne. Med udgangspunkt i Sergei Moscovicis teori herom analyserer artiklen, hvordan videnskabelig viden transformeres til common sense forestillinger, og forankres i, hvad Moscovici kalder en hverdagslig forståelsesramme. Analysen viser, at der for det første sker et skifte fra kernefysisk til biologisk-medicinsk viden som det videnskabelige grundlag for den viden som formidles fra 1945 – 1963. For det andet ændres den geografiske lokation for, hvor problemer med radioaktivitet udspiller sig, fra Stillehavet til Danmark. Radioaktiviteten kommer nærmere og med målinger af forøget indhold af radioaktive isotoper i regnvandet, i mælken, i kornet på markerne og i sandet på stranden kryber frygten helt ind under huden på folk. Videnskabsfolk bidrog især fra midt 1950erne og frem aktivt til debatten om den radioaktive strålings farlighed. Artiklen argumenterer for, at videnskabsfolkenes deltagelse i debatten, og især den måde den videnskabelige viden formidledes i en bredere offentlighed, bidrager til at forklare, hvorfor debatten om faren ved atomerne i Danmark først kom i årene 1959-1962.</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2021 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124365 FOR SAMFUNDETS OG BØRNENES VEL 2021-01-20T12:17:20+01:00 Anne Hagen Berg anneberg@sam.sdu.dk <p>Den artikel analyserer folketings- og rigsdagsforhandlinger om indførslen af nye vaccinationslove i løbet af det 20. århundrede – mere specifikt fra 1930, hvor århundredets første vaccinationsdebat foregik i Rigsdagen til og med 1986, hvor den sidste debat fandt sted. Med <em>Rigsdagstidende </em>og <em>Folketingstidende </em>som kildemateriale analyserer artiklen, hvordan den lovgivende forsamling har problematiseret og argumenteret for indførslen af nye vacciner i det, der over tid udviklede sig til børnevaccinationsprogrammet. Artiklen analyserer fem debatter: Debatten om ophævelse af tvungne koppevaccinationer 1930-31, indførslen af difterivaccination 1943, indførslen af poliovaccination 1955, indførslen af en rammelov for vaccinationsområdet 1976 samt to debatter om MFR-vaccination 1985-86. Artiklen viser, at vaccinationspolitik i Danmark har været præget af konsensusbeslutninger, og at forældres valgfrihed tidligt blev et grundlæggende princip, dog nuanceret af en idé om moralsk forpligtelse overfor fællesskabet. Mod slutningen af perioden skete imidlertid et skift, som gjorde MFR sværere at indføre: De tidligere vaccinationer blev indført som respons på alvorlige epidemier, men MFR-vaccinen blev i højere grad italesat som en samfundsøkonomisk fornuftig beslutning. Artiklen konkluderer, at evidensgrundlaget for at indføre nye vacciner nok var vigtigt, men ikke afgørende. Problematiseringens form – oplevelsen af alvorlighed – var tilsvarende vigtig.</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124368 JØRGEN TROELSSØN FINK 2021-01-20T13:19:14+01:00 Erik Strange Petersen svanestrange@gmail.com <p>Nekrolog over Jørgen Troelssøn Fink</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124369 STATUEKAMPE, KULTURARVSPRAKSISSER OG HISTORIESKRIVNING 2021-01-20T13:31:07+01:00 Jan Ifversen jif@cas.au.dk <p>Debat om statuekampe, kulturarvspraksisser og historieskrivning.</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124370 THE HISTORY OF CONSUMPTION 2021-01-20T13:36:38+01:00 Mary Hilson mary.hilson@cas.au.dk <p>Anmeldelse af:</p> <p>Kasper H. Andersen, Kristoffer Jensen &amp; Mikkel Thelle (red.):</p> <p>Forbrugets kulturhistorie: Butik, by og forbrugere efter 1660,</p> <p>Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2017.</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/124371 POPULÆRMUSIK OG KULTURARV 2021-01-20T13:41:00+01:00 Rasmus Rosenørn rasmusr@romu.dk <p>Anmeldelse af:</p> <p>Sarah Baker, Catherine Strong, Lauren Istvandity og Zelmarie Cantillon (red.):</p> <p>The Routledge Companion to Popular Music History and Heritage,</p> <p>London and New York, 2018</p> 2020-12-20T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0