Temp - tidsskrift for historie https://tidsskrift.dk/temp Nyt Selskab for Historie da-DK Temp - tidsskrift for historie 1904-5565 <p>Copyright temp - tidsskrift for historie og forfatterne.</p> <p>Artikler publiceret i Temp må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.</p> FORBUDTE, FARLIGE OG FRASTØDENDE FØLELSER https://tidsskrift.dk/temp/article/view/108054 <p>Indledning til temanummeret: Forbudte, farlige og frastødende følelser.</p> Karen Vallgårda ##submission.copyrightStatement## 2018-09-05 2018-09-05 8 16 5 15 ATOMFRYGTEN OG CIVILFORSVARET https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109136 <p>Artiklen behandler dansk civilforsvar i den tidlige atomalder (ca. 1945-1965). Det analytiske perspektiv kombinerer en følelseshistorisk tilgang med ny politisk historie, og introducerer begrebet følelsespolitik. Med det udgangspunkt analyseres atomfrygtens rolle og følelsespolitiske potentiale i indretningen og kommunikationen af dansk civilforsvar i perioden. Civilforsvaret anskues som en arena, hvor følelser som frygt og viljestyrke havde politisk betydning og blev gjort til genstand for analyse, handling og kritik. Analysen falder i tre dele. Den første del fokuserer på statslige analyser af betingelserne for at beskytte civilbefolkningen i tilfælde af atomkrig – analyser, der anerkendte atomfrygtens eksistens, men ellers var karakteriseret ved en nedtoning eller udsondring af følelser. Anden del fokuserer på (forsøg på at udarbejde) oplysningsmateriale om civilforsvar rettet mod offentligheden. I dette materiale forsøgte myndighederne at udnytte og kontrollere atomfrygten gennem autoritativ information. Dernæst vender artiklen sig mod en sarkastisk kritik af civilforsvaret, der gradvist blev udviklet på den politiske venstrefløj. Det konkluderes, at dansk civilforsvar var i en vanskelig situation i den tidlige atomalder, hvilket ikke mindst havde rod i en hastig våbenteknologisk udvikling. Atomfrygten udgjorde en udfordring, men den besad også et betydeligt følelsespolitisk potentiale, der kunne udnyttes af såvel fortalere som kritikere af civilforsvaret.</p> Casper Sylvest ##submission.copyrightStatement## 2018-09-17 2018-09-17 8 16 16 39 FÖRBJUDEN KÄRLEK https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109141 <p>Känslor och känsloyttringar kan förefalla vara allmänmänskliga företeelser, men forskning visar att den generella inställningen till känslor har skiftat mellan olika kulturer såväl som inom en och samma kultur över olika tidsperioder. Under medeltiden värderades exempelvis kontroll och förnuft högre än känslosamhet i det västerländska samhället, men från och med sent 1700-tal kom känslor och kärlek att få allt positivare konnotationer. I den här artikeln undersöks vilka konsekvenser detta kulturella normskifte fick för bedömningen av förbjudna kärleksförbindelser i svenska domstolar.&nbsp; Genom att jämföra tre snarlika brottmål från olika tidsperioder före, under och efter normskiftet blir det uppenbart att såväl jurister som åtalade påverkades av och agerade efter de kulturella normer de var omgivna av. Indirekt fick detta även betydelse för vilken dom de åtalade fick.</p> Bonnie Clementsson ##submission.copyrightStatement## 2018-09-17 2018-09-17 8 16 40 58 SORG SOM OPPOSITION https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109147 <p>Artiklen præsenterer en samtidshistorisk analyse af de seneste 10 års sorgpraksisser i forbindelse med dødsfald på websitet Mindet.dk. Vi undersøger, hvordan brugerne af dette website mindes afdøde og interagerer omkring døden, og hvordan sådanne praksisser gestalter sorgen som følelse. Vi opererer med tre overordnede analytiske begreber, nemlig <em>følelsespraksis, emotionelt rum</em> og <em>emotionelt fællesskab</em>. Vi argumenterer for, at Mindet.dk kan forstås som et særligt emotionelt rum, der muliggør etableringen af et nyt og mere vidtrækkende emotionelt fællesskab end det, der kendertegner sorgpraksisser <em>offline</em>. I de dynamiske udvekslinger på websitet konfigureres sorgen som en udpræget social følelse og som en form for social kritik. Desuden hersker der blandt brugerne af sitet en konsensus om, at Mindet.dk giver mulighed for at udtrykke en sorg, der ikke tillades i andre sammenhænge. Ikke desto mindre er mindesiden – akkurat som alle andre emotionelle rum – klart struktureret, dels gennem formelle retningslinjer (”netiketten”) og overvågning, dels gennem gensidigt regulerende interventioner brugerne imellem.&nbsp;</p> Caroline Nyvang Karen Vallgårda ##submission.copyrightStatement## 2018-09-17 2018-09-17 8 16 59 80 ”DE UAPPETITLIGSTE FYRE” – OM FØLELSERNES ROLLE I DÆKNINGEN AF SÆDELIGHEDSSKANDALEN 1906-1907 https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109152 <p>Da to unge homoseksuelle mænd blev arresteret for at ville begå uterlighed i en københavnsk baggård i sommeren 1906 begyndte en omfattende skandale, hvori en række mænd blev arresteret, afhørt og hængt ud i pressens gabestok for at være homoseksuelle. Den københavnske smudspresse kastede sig over Sædelighedsskandalen, som den blev kaldt, og formidlede den mandlige homoseksualitet og homoseksuel prostitution til et bredt publikum i bemærkelsesværdigt følelsesladede narrativer. Denne artikel undersøger smudspressens dækning af Sædelighedsskandalen og fremhæver følelser som væmmelse, forargelse og medlidenhed i smudspressens fremstillinger af de homoseksuelle og prostituerede mænd. Artiklen tager afsæt i en diskursteoretisk følelsesforståelse, og undersøger netop disse problematiske og flertydige følelsers udtryk og virkning i teksten, og den spørger om, hvordan vi kan forstå følelsernes rolle i Sædelighedsskandalen såvel som i den bredere konstruktion af mandlig homoseksualitet som fænomen. I artiklen argumenteres der for, at smudspressens følelsesdiskurser fungerer som anvisninger af mulige følelsesmæssige reaktioner på homoseksualiteten og dens udtryk, og artiklen fremfører begrebet ’emotionelle mulighedsrum’ som en begrebsliggørelse af dette.</p> Cecilie Bønnelycke ##submission.copyrightStatement## 2018-09-17 2018-09-17 8 16 81 99 BERÄTTELSEN OM DROTTNING MARGARETAS MÄRKE – KÄNSLA, KÖN OCH POLITIK I DEN SVENSKA PROPAGANDAN MOT DANMARK UNDER 1500- OCH 1600-TALEN https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109157 <p>I fokus står berättelsen om hur den danska drottning Margareta under sin regenttid i Sverige (1389–1412) lät prägla ett mynt med en bild av sitt eget könsorgan på för att skämma ut svenskarna. Berättelsen har sitt ursprung i Ericus Olais krönika om de götiska kungarna <em>Chronica regni Gothorum</em>, skriven på 1470-talet i en tid av ständiga konflikter mellan danska unionskungar och den svenska rådsaristokratin. Historien kommenterades och återgavs på nytt under 1500- och 1600-talen då danskarna framställdes som Sveriges arvfiender. Artikelns syfte är att analysera de kränkande innebörderna i berättelsen utifrån ett känslohistoriskt perspektiv och då närmare bestämt hur negativa känslor som förakt, hån och avsky har mobiliserats och kommunicerats i anslutning till historien. Analysen tar sin utgångspunkt i en närläsning av de ordval och reaktioner som kan urskiljas hos krönikörer och kommentatorer. Dessa har i sin tur förankrats i en bredare propaganda- och samhällskontext. Ytterligare ett syfte har varit att ge ett kritiskt bidrag till diskussionen om vilken roll genitalierna och det biologiska könet spelade i förmoderna genusföreställningar.</p> Jonas Liliequist ##submission.copyrightStatement## 2018-09-17 2018-09-17 8 16 100 123 DA BETONEN BLEV BELASTENDE - DEN EMOTIONELLE KAMP OM GELLERUPPLANEN I 1960’ERNE OG 1970’ERNE https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109158 <p>Denne artikel undersøger emotionalitetens rolle i Gellerupplanens historiske tilblivelsesproces som ‘sted’ i den danske offentlighed fra 1960’erne til slutningen af 1970’erne. Hovedfokus er på kampen om retten til at definere og kontrollere repræsentationen af Gellerupplanens emotionalitet, der fulgte i kølvandet på fjernsynsudsendelsen “En kirke i beton” i efteråret 1978. For at forstå debattens baggrund indledes artiklen med en analyse af, hvordan planlægningen af Gellerupplanen var styret af særlige emotionelle idealer om det sunde og gode liv for danske velfærdsborgere. Artiklen viser, at hvor Gellerupplanen i begyndelsen primært blev framet som et sted, der ville skabe et emotionelt liv præget af velvære, trivsel og tryghed, var den offentlige stemning vendt i løbet af 1970’erne. ”En kirke i beton” lagde således lyd og billede til en stemme i samtiden, der opfattede betonmiljøet som socialt degenererende og fremmende for rastløshed, trøstesløshed, frygt og utryghed. Dette budskab blev særligt formidlet gennem en fremstilling af Gellerups utilpassede ungdom og passive beboerklientel, hvis sociale adfærd og emotionelle liv i høj grad blev tilskrevet betonens fremmedgørende karakter. Modsat forsøgte beboerne at fastholde en positiv repræsentation af stedet ved at tilskrive betonmiljøet de emotionelle kvaliteter, som området var blevet associeret med fra begyndelsen. Gennem en følelseshistorisk undersøgelse af historisk foranderlige forestillinger om Gellerupplanens emotionalitet forsøger artiklen således at nuancere det forfaldsnarrativ, som de modernistiske boligbyggerier er blevet indlejret i siden 1970’erne.</p> Mikkel Høghøj Silke Holmqvist ##submission.copyrightStatement## 2018-09-17 2018-09-17 8 16 124 144 FORTIDSBRUG OG FØLELSER - REENACTERES FORTIDSSIMULATIONER OG HÅNDTERING AF 2. VERDENSKRIG https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109166 <p>The article examines the relation between memory and emotions. Employing Sarah Ahmed’s ideas on ’sticky feelings’ and Arlie Hochschild’s ’emotional labour’ it is analysed how WWII reenactors portraying German, British and American soldiers<br>and Danish resisters simulate and handle a past connected with feelings as well as a powerful collective memory. The empirical material consists of interviews with reenactors and observations done at public WWII reenactment events in Denmark. The body is in focus of the analysis of the reenactors’ emotional and memory practices. The reenactors’ choice of war actors they embody, what parts of the war they bodily simulate and what embodied movements they do are analysed as emotion management of WWII so they are done in accordance with what the reenactors presume are appropriate to the other reenactors, the museums hosting the reenactment events and the guests at the events. The reenactors’ engagement with WWII must be understood taking both emotions and the memory context the reenactment activity is played out in into account. Thus, the author argues for a greater exchange between memory studies and history of emotions where the relation between power, time, emotions and memory are examined.</p> Anne Brædder ##submission.copyrightStatement## 2018-09-17 2018-09-17 8 16 145 163 UBEHAG PÅ MARKEDET https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109447 <p>Kontekstuel analyse af postkort med et grædende barn fra St. Croix omkring 1910.</p> Sarah Giersing Mette Kia Krabbe Meyer ##submission.copyrightStatement## 2018-09-24 2018-09-24 8 16 164 170 GRØNLAND – DEN ARKTISKE KOLONI https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109448 <p>Anmeldelse af&nbsp;Hans Christian Gulløv, Peter A. Toft, Søren Thuesen, Inge Seiding, Niels H. Frandsen, Søren Rud, Ole Marquardt, Jens Heinrich og Einar Lund Jensen: Danmark og kolonierne: Grønland – Den arktiske koloni Gads Forlag 2017, 421 s.</p> Simon Mølholm Olesen ##submission.copyrightStatement## 2018-09-24 2018-09-24 8 16 171 177 COLONIES AND METROPOLE https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109449 <p>Review of&nbsp;Michael Bregnsbo, Niels Brimnes, Anne Folke Henningsen, Poul Erik Olsen, Mikkel Venborg Pedersen og Uffe Østergård Danmark – En kolonimagt Gads Forlag, 2017, 480 pages</p> Mary Hilson ##submission.copyrightStatement## 2018-09-24 2018-09-24 8 16 178 186 INDIEN – TRANQUEBAR, SERAMPORE OG NICOBARERNE https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109450 <p>Anmeldelse af&nbsp;Niels Brimnes, Esther Fihl, Erik Gøbel, Helle Jørgensen, Søren Mentz, Simon Rastén, Louise Sebro og Asger Svane-Knudsen: Indien – Tranquebar, Serampore og Nicobarerne. Gads Forlag 2017, 411 s.</p> Stig Toft Madsen ##submission.copyrightStatement## 2018-09-24 2018-09-24 8 16 187 191 EN ANDERLEDES DANMARKSHISTORIE? https://tidsskrift.dk/temp/article/view/109451 <p>Debat om og anmeldelse af <em>100 Danmarkshistorier</em> ved Aarhus Universitetsforlag.</p> Bernard Eric Jensen ##submission.copyrightStatement## 2018-09-24 2018-09-24 8 16 192 202