”INGEN BÅND, DER BINDER MIG…”: INDUSTRIENS UDFLYTNING OG MODERNISERING I HOVEDSTADSOMRÅDET I EFTERKRIGSÅRENE

  • Jørgen Burchardt Grafonom, GTØ, cand.phil., forsker ved Museum Vestfyn
Nøgleord: Industrihistorie, Købehavn, Efterkrigstiden, infrastruktur, transport

Resumé

”Ingen bånd, der binder mig…”: Industriens udflytning og modernisering i Hovedstadsområdet i efterkrigsårene

Jørgen Burchardt

 

København var længe landets helt dominerende industriby med de vigtigste virksomheder, hvortil arbejderne kørte eller gik fra de ofte nærliggende boligkvarterer.

Byens stilling ændredes efter befrielsen, da omegnskommunerne voksede med stor hast. I midten af 1960’erne var deres industriareal større end hovedstadens, og efter få år var de vokset til op mod det tredobbelte.

Vejtransport blev billigere takket være lastbilers bedre teknik, og det gav mulighed for at drive virksomhed i omegnen. Her fik man mange fordele: fabriksbygningerne lå fjernt fra storbyens voksende trafikkaos, fra indeklemte grunde uden udvidelsesmuligheder og fra klager fra omgivende beboere. Omegnskommunerne tilbød billig jord med plads til udvidelse, rationel étplansbygning og parkeringspladser.

Inden opførelsen af omegnskommunernes store boligkvarterer i 1960’erne, kom arbejderne til fabrikkerne med offentlig transport og cykel. Først sent fik arbejderne motorkøretøjer.

Tidsånden var til planlægning og store politiske planer, men det var erhvervsledernes individuelle beslutninger, som primært styrede udviklingen.  Offentlig planlægning var endnu ikke et aktivt redskab, men de resulterede ofte i gode lokale planløsninger med adskilte zoner for industri, boliger og natur.

Tyske Alfred Webers teori fra 1909 om industrilokalisering passede dårligt på omegnskommunernes vækst, hvilket universiteterne i øvrigt sent fik øjnene op for.

Referencer

Alkjær, Ejler: Erhvervslivets beliggenhedsproblemer, København: Harck, 1953.
Bro, Henning: ’Hovedstadsmetropolens kommunalstruktur’. I Bro (red.): Hovedstadsmetropolen efter 1945, Kgs. Lyngby: Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, 2011, 365–390.
Bro, Henning: ’Hovedstadsmetropolens regionalopgaver før 1973’. I Bro (red.): Hovedstadsmetropolen efter 1945, Kgs. Lyngby: Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, 2011, 405–420.
Bronø, A.: ’Problemer omkring Industrikvarterer’, Ingeniøren, 10, 1950, 209–211.
Bruun-Petersen, Jens og John Poulsen: ’Vognbjørnen indføres. 1956’, Jernbanehistorisk årbog, 2006, 34–43.
Burchardt, Jørgen: Gods på vej, Vejtransportens Danmarkshistorie: forsyningskæder, teknologi, regulering, Ringe: Kulturbøger - Danmarks Tekniske Museum, 2017.
Burchardt, Jørgen og Mette Schønberg: Lige ud af landevejen. Med hestevogn og bil på amternes vej 1868-2006, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2006.
Danmarks Statistik: Statistikbanken.
Danmarks Statistik: Statistisk Aarbog 1938, København: Danmarks Statistik, 1938.
Eliasen, Søren: Lokal innovation og produktion af teknologi til fiskeindustri, Roskilde: Roskilde Universitetscenter, 2000.
Fjellerup, Aage: ’Ejler Aljær. Erhvervslivets Beliggenhedsproblemer’, Ledelse og Erhvervsøkonomi, 1945, 84–88.
Forchhammer, Grethe: ’Københavns Industris Lokalisering’, Geografisk Tidsskrift, 1948, 74–109.
Friis, Peter og Peter Maskell: Om Alfred Weber og hans lokaliseringsteori, København: Institut for Trafik-, Turist- og Beligggenhedsforskning, Handelshøjskolen i København, 1980.
Halberg, Henrik: ’Industriens placering i og omkring København’, Ingeniøren, 12, 1946, 153–161.
Halberg, Henrik: ’Rationelle Regler for Industribebyggelse’, Ingeniøren, 1948, 241–251.
Halberg, Henrik: ’Industri-Byplan’, Ingeniøren, 10, 1950, 217–222.
Halberg, Henrik: ’Kollektive muligheder i et industrikvarter’, Ingeniøren, 10, 1950, 222–223.
Handelshøjskolen i København (udg.): Beretning over forskningsaktiviteter, publikationsvirksomhed m.v. for kalenderåret 1989, København: Handelshøjskolen, 1990.
Hansen, Brita P.: ’Ændringer i industriens lokalisering i Hovedstadsområdet siden 1930'erne’, Geografisk Tidsskrift, 70, 1971, 165–177.
Hansen, Edmund: ’Teknik og byplanforhold mv’, Gladsaxe Bogen, 1991, 135–168.
Hansen, Preben: Industribyggeri i USA, Teknisk bistand under Marshallplanen, København: Udenrigsministeriet; Høst & Søns Forlag, 1953.
Henriksen, Thomas: Øresundsregionen og industriens lokalisering, En undersøgelse af motiverne bag til- og fraflytning af industrivirksomheder i den dansk-svenske Øresundsregion, København: Harck, 1967.
Henriksen, Thomas: Noter til beliggenhedslære for HA-studerende, København: Erhvervsøkonomisk Forlag; Einar Harcks Forlag, 1968.
Henriksen, Thomas: Noter til beliggenhedslære for HA-studerende, København: Erhvervsøkonomisk Forlag; Nyt Nordisk Forlag, 1969.
Hirsch, Julius: Beliggenhedslære, København: Det Handelsvidenskabelige Forskningsinstitut, 1941.
Hollesen, Lisbeth: ’Priorparken - Brøndbys nye bydel’. I Henning Bro (red.): Hovedstadsmetropolen efter 1945, Kgs. Lyngby: Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, 2011, 279–308.
Hovedstadskommissionen: Materialesamling til Hovedstadskommissionens betænkning. Bilag e-j, København: Indenrigsministeriet, 1995.
Isaksen, Vagn, Ella Bredsdorff og Edmund, Hansen: Industrikvarteret i Gladsaxe, København: Dansk Byplanlaboratorium, 1988.
Jackson, Kenneth T.: Crabgrass frontier. The suburbanization of the United States, New York: Oxford University Press, 1985.
Jacobsen, Kurt og Anders Ravn Sørensen: CBS gennem 100 år, København: Historika, 2017.
Jensen, A. H.: Alfred Webers beliggenhedsteori, Århus: Erhvervsøkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus, 1967.
Knudsen, Tim: ’Poul Lyager: Københavns generalplantilløb 1932-1958 (anmeldelse)’, Historiske Meddelelser om København, 1994, 233–234.
Laursen, Jens F.: ’Historien om GNT Automatic’, Årbog. Gladsaxe Lokalhistoriske Forening, 2016, 53–58.
Lyager, Poul: Københavnske generalplantilløb 1932-1958, København: Dansk Byplanlaboratorium, 1992.
Madsen, Hans H.: Skæv og national, Dansk byplanlægning 1830 til 1938, København: Bogværket, 2009.
Mikkelsen, Jørgen: Hovedstadsrådet - brobygger, blindtarm eller borgmesterklub?. I Henning Bro (red.): Hovedstadsmetropolen efter 1945, Kgs. Lyngby: Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, 2011, 421–438.
Mortensen, Mette Tapdrup: ’Industrikvarterer i forandring 1935-2015’, Fabrik & Bolig, 2012, 14-35.
nn: ’Gladsaxe's brændende Problemer’, Ingeniøren, 1950, 212–213.
nn: ’Virksomheder i Gladsaxe industrikvarter’, Ingeniøren, 1950, 213–216.
nn: ’Mere plads - og færre klager’, Produktivitetsnyt, 9, 1954, 10–13.
nn: ’Hvem har fået Produktivitets Nyt?’, Produktivitetsnyt, 7, 1957, 15.
Overskyldraadet: Grundværdikort over København og Frederiksberg pr 1. september 1956 paa Overskyldraadets Foranstaltning, København: Statens Ligningsdirektorat, 1957.
Overskyldraadet: Grundværdikort over København og Frederiksberg ved vurderingen pr. 1. august 1965, København: Engelsen og Schrøder, 1966.
Rasmussen, Steen Eiler og Peter Bredsdorff: Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn, København: Dansk Byplanlaboratorium, 1947.
Rae, John B.: The road and the car in American life, Cambridge, Mass.: MIT Press, 1971.
Schaeffer, K. H. og Elliott Sclar: Access for all, Transportation and urban growth, Harmondsworth, Baltimore: Penguin Books, 1975.
Skjøt-Pedersen, Lise: ’Forstaden som aktør i velfærdsstaten’. I Henning Bro (red.): Hovedstadsmetropolen efter 1945, Kgs. Lyngby: Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, 2011, 109–131.
Strøyberg, Ole: ’Analyse af danske industrikvarterer’, Byplan, 100, 1965, 161-166.
Sørensen, Karen J. og Per Boje: Fra klondyke til moderne velfærdskommune, Gladsaxes politiske historie 1900-2000, Søborg: Gladsaxe Kommune, 2001.
Termansen, Jesper: Byplanhistoriske erindringer, Fra midten af 40'erne til begyndelsen af 50'erne, København: Dansk Byplanlaboratorium, 1986.
Tønsberg, Jeppe: ’Industrisamfundets afvikling’. I Henning Bro (red.): Hovedstadsmetropolen efter 1945, Kgs. Lyngby: Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, 2011, 71–86.
Voss, Charlotte:’ Gladsaxe industrikvarter 1930-1950’. I Henning Bro (red.): Hovedstadsmetropolen efter 1945, Kgs. Lyngby: Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver, 2011, 87–108.
Weber, Alfred: Über den Standort der Industrien, Ier Teil. Reine Theorie des Standorts,. Tübingen: P. Siebeck, 1909.
Weber, Alfred og Carl J. Friedrich: Alfred Weber's theory of the location of industries, Chicago, Ill.: The University of Chicago Press, 1929.
Aagesen, Aage: ’Om Københavns geografiske Afgrænsning’, Geografisk Tidsskrift, 1942, 123–140.
Publiceret
2020-01-13
Citation/Eksport
Burchardt, J. (2020). ”INGEN BÅND, DER BINDER MIG…”: INDUSTRIENS UDFLYTNING OG MODERNISERING I HOVEDSTADSOMRÅDET I EFTERKRIGSÅRENE. Temp - Tidsskrift for Historie, 10(19), 102-124. Hentet fra https://tidsskrift.dk/temp/article/view/118081