RENÆSSANCEADELENS FORHOLD TIL KRIG 1563-1660 - AFMILITARISERING, REMILITARISERING ELLER KONTINUITET?
Nøgleord:
Adel, renæssance, Adelsvælden, krigshistorie, mentalitetshistorieResumé
Renæssanceadelens forhold til krig 1563-1660 – Afmilitarisering, remilitarisering eller kontinuitet?
Mathias Stii Malmborg
Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, E-mail: mathiasmalmborg@gmail.com.
Denne artikel undersøger idéen og idealet om adelskab i den danske adelstand i årene 1563-1660. Med udgangspunkt i adelens oprindelige samfundsrolle som krigere, belyser artiklen et forskningsmæssigt negligeret aspekt af den danske renæssanceadel: standens fortsatte ideologiske dyrkelse af krig og krigsførelse. Dette forhold er ellers afgørende i forståelsen af adelstandens ideologi og selvforståelse i århundredet før enevældens indførelse. I dansk historieforskning er renæssanceadelen ofte blevet beskrevet som en stand, der undergik en pacificeringsproces efter middelalderens afslutning. Selvom dette utvivlsomt er korrekt i et socialt perspektiv, har man forsømt at undersøge adelens interne kulturelle holdning til udviklingen. Artiklen forsøger belyse dette aspekt og dermed nuancere billedet og forståelsen af renæssanceadelen med udgangspunkt i, at adelens sociale pacificering blot er del af den overordnede fortælling. Ud fra en analyse af periodens kilder med ophav i adelstanden fremgår det, at adelen ganske vist kulturelt set fortsatte med at dyrke krig og forsvaret af riget som et særligt adeligt ansvarsområde, men også at forholdet udviklede sig markant efter samfundsudviklingen. Forholdet til krig var vigtigt for datidens adel, men forholdet udviklede sig fra en middelalderlig krigerisk tilgang til en kontrolleret professionel tilgang.
Referencer
Bang, Gustav (udg.): Breve til og fra Kristoffer Gøje og Birgitte Bølle, Kbh.: Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, 1898-99.
Briand de Crèvecoeur, Emmanuel: Herluf Trolle – Kongens Admiral og Herlufsholm Skoles Stifter, Kbh.: Reitzel, 1959.
Bricka, C.F. (udg.): Dansk Biografisk Lexikon – tillige omfattende Norge for tidsrummet 1537-1814, bd. VI, IX og XV, Kbh.: Gyldendal, 1892, 1895 og 1901.
Bricka, C.F. og Gjellerup, C.F. (udg.): Den danske Adel i det 16. og 17. Aarhundrede – Samtidige Levnetsbeskrivelser uddragne af trykte og utrykte Ligprædikener, Kbh.: Rudolf Klein, 1874- 75, bd. I-II.
Fridericia, J.A.: Adelsvældens sidste Dage – Danmarks Historie fra Christian IV’s Død til Enevældens Indførelse (1648-1660), Kbh.: P.G. Philipsens Forlag, 1894, reprografisk genudgivet, Kbh.: Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, 1975.
Hansen, Svend Aage: Adelsvældens grundlag, Kbh.: Gads Forlag, 1964.
Ingesman, Per & Jensen, Jens Villiam (red.): Riget, magten og æren – den danske adel 1350-1660, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2001.
Jespersen, Leon: ’Otte Skeel rejseinstruks 1652 – adel, uddannelse og standsfunktion under adelsvælden’, Historie, 1994, 249-273.
Jespersen, Leon: ’Indledning om det 17. århundrede (1600-1660)’. I Per Ingesman og Jens Villiam Jensen (red.): Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2001, 478-496.
Jespersen, Leon og Larsen, Christian (udg.): Som jeg har ment mit fædreland det vel – Christen Skeels politiske optegnelser 1649-59, Kbh.: Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, 2004.
Larsen, Chr. (udg.): Eske Brock medt egen handt – Eske Broks dagbøger 1604-1622, Kbh.: Landbohistorisk Selskab, 2005.
Lind, Gunner: Hæren og magten i Danmark 1614-1662, Odense: Odense Universitetsforlag, 1994.
Lind, Gunner: ’Den danske adel og den militære revolution’. I Per Ingesman og Jens Villiam Jensen (red.): Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2001, 576-603.
Lind, Gunner (udg.): ’Hr. Oluf Parsbergs formaninger til sine sønner 1653’, Danske Magazin 50, 2006, 343-358.
Marquard, E.: Breve til og fra Mogens Gyldenstjerne og Anne Sparre, bd. II og III, Kbh.: Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, 1936 og 1941.
Netterstrøm, Jeppe Büchert: ‘Military and Civilian in Fifteenth- and Sixteenth-Century Denmark’. I Gunner Lind (udg.): Civilians at War: From the Fiftheenth Century to the Present, Kbh.: Museum Tusculanum Press, 2014, 83-139.
Olden-Jørgensen, Sebastian: Herluf Trolle – Adelsmand, kriger og skolestifter, Kbh.: Gyldendal, 2016.
Porsmose, Erland: ’Adelsvoldens sidste dage’. I Lars Bisgaard, Michael Bregnsbo, Finn Stendal Pedersen og Aage Trommer (red.): Krig fra først til sidst – Festskrift til Knud J.V. Jespersen, Odense: Syddansk Universitetsforlag, 2006, 75-97.
Poulsen, Bjørn: ’Med harnisk og hest – om adel, krig og vold i dansk senmiddelalder’. I Per Ingesman og Jens Villiam Jensen (red.): Riget, magten og æren. Den danske adel 1350-1660, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag, 2001, 44-77.
Roberts, Michael: Essays in Swedish History, London: Weidenfeld and Nicolson, 1967. Schalk, Ellery: From Valor to Pedigree – Ideas of Nobility in France in the Sixteenth and Seventeenth Centuries, Princeton: Princeton University Press, 1986.
Secher, V.A. (udg.): Corpus constitutionum Daniæ – Forordninger, Recesser og andre kongelige Breve, Danmarks Lovgivning vedkommende, 1558-1660, I-III, Kbh.: Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, 1887-1918.
Wad, Gustav Ludvig (udg.): Breve til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gøje, bd. I, Kbh.: Thaning & Appel, 1893.
Downloads
Publiceret
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Copyright temp - tidsskrift for historie og forfatterne.
Artikler publiceret i Temp må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet.
