Mageskiftet, Holstens samling og den danske helstat 1773-1800
DOI:
https://doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v136i1.161526Abstract
For 250 år siden – den 16. november 1773 – blev der i Kiel præsenteret en aftale, som afsluttede dannelsen af den dansk-norske helstat. Holsten blev samlet under den danske konge, og en fredelig tid begyndte. Europas største kanal blev bygget tværs gennem Holsten, erhvervslivet udviklede sig, universitetet i Kiel blev udbygget, oplysningen skred frem. Indbyggerne i helstaten levede sammen, uanset om de talte dansk eller tysk. Økonomisk varede de gode år en generation, nationalt set noget længere. Først i 1830’erne slog den dansk-tyske helstat for alvor revner.
Hvad skete der i Kiel dengang for 250 år siden? Hvad var indholdet i den skelsættende aftale? Hvad var baggrunden, og hvilke følger havde aftalen?
Artiklen her skitserer de lange linjer i en sag, som var af allerstørste betydning for det danske monarkis ydre og indre historie i 1700-årene.
References
Bauch, Wolfgang: „Restaurierung Erbbegräbniss von Saldern“, i: DenkMal. Zeitschrift für Denkmalpflege in Schleswig-Holstein Jg 22, 2015.
Brandt, Otto: Caspar von Saldern und die nordeuropäische Politik im Zeitalter Katharinas II. 1932.
Bülck. Walter: Geschichte des Studiums der praktischen Theologie an der Universität Kiel. Kiel 1921.
Feldbæk, Ole: ”Fædreland og Indfødsret. 1700-tallets danske identitet”, i: Dansk Identitetshistorie bd. 1,1991 s. 111-230.
Feldbæk, Ole og Winge, Vibeke: ”Tyskerfejden 1789-1790. Den første nationale konfrontation”, i: Dansk Identitetshistorie bd. 2, 1991 s. 9-109.
Feldbæk, Ole: ”Kampen om hertugdømmerne”, i: Dansk Udenrigspolitiks historie 2, 2002.
Fischer, Ole: „Toleranz ist gut, wenn sie nur gehörig eingeschränkt wird.“ Adam Struensee als Generalsuperintendent in Schleswig und Holstein. ZSHG bd.135, 2010.
Friis, Aage (udg.): Bernstorffsche Papiere I, 1904.
Henningsen, Lars N.: Provinsmatadorer fra 1700-årene, 1985.
Henningsen, Lars N.: ”Mønsterregion i det danske monarki 1721-1814”, i: Sønderjyllands historie 1, Indtil 1815, 2008.
Henningsen, Lars N.: „Eine schleswigsche Lateinschule als Brückenbauer zwischen „Eiderdänen“ und „Schleswig-Holsteinern“ um 1790“, i: Grenzfriedenshefte 3/2008 s. 187-198.
Henningsen, Lars N.: Værdikamp og folkeuro. Bønder, præster og øvrighed i 1790’ernes Slesvig. 2016.
Holm, Edvard: Danmark-Norges Historie fra Den store Nordiske Krigs Slutning til Rigernes Adskillelse I, 1891, III,1, 1897, III 2, 1898, IV 1, 1902, V, 1906.
Janssen, Veronika: ”Ei ei, Herr Pastor, das ist ja eine ganz neue Religion. Die Adlersche Kirchenagende von 1797 zwischen Gemeinden, Predigern und Obrigkeit. Kiel 2017.
Jessen-Klingenberg, Manfred: „Die Erneuerung der Christian-Albrechts-Universität unter der vormundschaftlichen Regiering Katharinas II“, i: Die Gottorfer auf dem Weg zum Zarenthron, Schleswig 1997 s. 145-148.
Jordan, Karl: Christian-Albrechts-Universität Kiel 1665-1965. 1965.
Klose, Olaf og Degn, Christian: „Die Herzogtümer im Gesamtstaat 1721-1830“, i: Geschichte Schleswig-Holsteins bd. 6, 1960.
Kragelund, Patrick: Abildgaard. Kunstneren mellem oprørerne, 1999.
Krüger, Karin: ”Dansk identitet i nyklassisk kunst”, i: Dansk Identitetshistorie 1, 1991 s. 231-418.
Leth Jespersen, Mikkel og Hansen, Hans Schultz (red.): Sønderjysk søfarts historie, bd. 1. indtil 1814. 2021.
Mai, Heinz: „Großfürst Peter und die „Russisch-Kaiserliche Schleswig-Holsteinische Kriegs-Macht““, i: Die Gottorfer auf dem Weg zum Zarenthron, Schleswig 1997 s. 127-133.
Pries, Robert: Das Geheime Regierungs-Conseil in Holstein-Gottorf 1716-1773, 1955.
Rasch, Aage: Ejderkanalen, 1978.
Scharff, Alexander: Verfall und Wiederaufstieg der Christian-Albrechts-Universität im 18 Jahrhundert. 1967.
Schleswig-Holsteinisches Biographisches Lexikon (SHBL)
Schleswig-Holsteinisches Kirkengeschichte (SSHKG) II, 2. Hft.
Schoen, Sven: „Die Verwaltung des Herzogthums Holstein-Gottorf“, i: Die Gottorfer auf dem Weg zum Zarenthron, Schleswig 1997 s. 89-96.
Stoltz, Gerd: Der alte Eiderkanal – Schleswig-Holsteinischer Kanal, Heide 1984.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfatteren/forfatterne og Sønderjyske Årbøger har ophavsretten til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet.
Artikler i Sønderjyske Årbøger må citeres, downloades og videresendes til ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og Sønderjyske Årbøger.
