Sønderjydske Årbøger https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger da-DK <p>Forfatteren/forfatterne og Sønderjyske Årbøger har ophavsretten til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet.</p> <p>Artikler i Sønderjyske Årbøger må citeres, downloades og videresendes til ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og Sønderjyske Årbøger.</p> ktp@dcbib.dk (Klaus Tolstrup Petersen) ktp@dcbib.dk (Klaus Tolstrup Petersen) Tue, 18 Jan 2022 20:06:05 +0100 OJS 3.3.0.10 http://blogs.law.harvard.edu/tech/rss 60 Global søfart og lokal identitet i Sønderjylland https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130315 <p>Ser man bort fra søfolk, der sejlede på skibe hjemmehørende andre steder, var der tre sønderjyske byer, som havde en betydelig global søfart i løbet af 1800-tallet. Det var Aabenraa, Sønderborg og Flensborg. Der var betragtelige forskelle i både karakteren af denne søfart, og hvorledes søfarten og de globale relationer, den var en del af, efterfølgende blev erindret og anvendt i den lokale identitet i hver af de tre byer. I Aabenraa blev søfartstraditionen dyrket intenst i omkring et halvt århundrede efter dens ophør i 1880’erne, og personer, der havde været involveret i den, nød en særlig status. I Sønderborg var ophøret ikke så brat, og den maritime arv blev i høj grad varetaget af byens Skipperlaug, som havde stor indflydelse på udstillingen af søfartssamlingen på Sønderborg Slot gennem det meste af det 20. århundrede. I Flensborg fandt der en vellykket omstilling fra sejl til damp sted, og det var først i efterkrigstiden, at man rigtig begyndte at interessere sig for 17- og 1800-tallets globale søfart, særlig Vestindienfarten, som nu blev en vigtig del af byens identitet.</p> Mikkel Leth Jespersen Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130315 Tue, 18 Jan 2022 00:00:00 +0100 "Før krigen har der aldrig været noget som helst i vejen med mig" https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130316 <p>Denne artikel belyser en af Genforeningens skyggesider: modtagelsen af de mange sønderjyder, der havde pådraget sig svære psykiske lidelser som tyske soldater under 1. Verdenskrig, og som fra 1920 gjorde krigens traumatiserende effekt til et dansk problem. Formålet er at skabe indsigt i, hvordan psykiske krigsskader blev forsøgt forklaret og imødegået i en tid før psykologhjælp og betegnelser som PTSD, samt hvordan livet formede sig for en del af de overlevende sønderjyske krigsdeltagere.</p> Kasper Nissen Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130316 Tue, 18 Jan 2022 00:00:00 +0100 Stenderupslaget https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130317 <p>Under den økonomiske krise i starten af 30’erne blev gårdejer Jørgen Nissen i Stenderup på Sundeved sat ud af sin gård ”Vestervang” af kongens foged den 4. april 1932. Et efterfølgende protestmøde dagen derpå med omkring 1.500 deltagere arrangeret af Landbrugernes Sammenslutning (LS), endte med tumult, stenkast og trukne politistave. Stenderupslaget, som det senere blev kaldt, var den hidtil største konfrontation mellem gældstyngede bønder og politi i mellemkrigstiden. I denne artikel skal baggrunden for protestmødet, dets forløb og de omkringliggende begivenheder beskrives og analyseres.</p> Leif Hansen Nielsen Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130317 Tue, 18 Jan 2022 00:00:00 +0100 Civile tyske flygtninge i Hørup sogn på Sydals 1945-47 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130318 <p>Da den russiske hær i januar 1945 rykkede frem mod de tyske militære styrker på Østfronten, udløstes samtidig massive, civile flygtningestrømme. På tysk forlangende kom der en del til Danmark, enten over landegrænsen eller med skib over Østersøen. Der kom omkring 250.000 tyske flygtninge til Danmark i månederne inden den tyske kapitulation. Disse flygtninge var indkvarteret rundt om på skoler og andre offentlige bygninger, langt de fleste blev efter kort tid indsat i interneringslejre. Én af disse lejre lå i Hørup på Sydals. Frem til befrielsen var det tyske besættelsesmyndigheder, der havde ansvaret for flygtningene,&nbsp; mens det efter maj 1945 var de danske myndigheder, der stod for behandlingen af de tyske flygtninge i Danmark. I artiklen rettes fokus mod forholdene for flygtningene, der var indkvarteret i Hørup sogn.</p> Anton Marckmann Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130318 Tue, 18 Jan 2022 00:00:00 +0100 Når man ikke kan skaffe uddannede lærere https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130319 <p>I de sidste 200 år har politikere, skolemyndigheder og lærerorganisationer ikke haft styr på udbud og efterspørgsel efter lærere, så der skiftevis har været lærerarbejdsløshed og lærermangel, hvilket også har været tilfældet i Sønderjylland efter 1920. Artiklen handler om de mange problemer, den store lærermangel fik for det sønderjyske skolevæsen i perioden fra 1945 til 1970. I denne periode skulle skolelovene af 1937 og 1958 gennemføres i praksis, men lærermanglen var i høj grad med til at forsinke udviklingen. Artiklen, der bygger på en lang række ansættelsessager, fortæller om de mange krumspring, der måtte accepteres, når der manglede kvalificerede ansøgere til lærerembederne, og undervisningen i stort omfang måtte varetages af mere eller mindre ukvalificerede vikarer.</p> Erik Nørr Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130319 Tue, 18 Jan 2022 00:00:00 +0100 Karl Otto Meyer https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130320 <p>Karl Otto Meyer var den politiske leder for det danske mindretal i Sydslesvig gennem fire årtier. Han havde nogle meget stærke holdninger til mange forskellige emner, hvilket blandt andet kom til udtryk i de mange lederartikler, han skrev, mens han var chefredaktør på Flensborg Avis. I denne artikel undersøges det på grundlag af hans avisledere, hvilke holdninger og hvilket grundsyn han forfægtede omkring den sydslesvigske danskhed og det danske mindretal.</p> Mogens Rostgaard Nissen Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130320 Tue, 18 Jan 2022 00:00:00 +0100 Erindringer fra et dansk mindretalsliv https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130321 <p>Annemarie Erichsen fra Wees i Sydslesvig fortæller her om sine mange oplevelser som foreningsaktiv inden for det danske mindretal i Sydslesvig. Rundet af en slægt med både danske og tyske sympatier, som det så ofte ses i grænselandet, blev hendes egen opvækst i årene efter 2. Verdenskrig præget af det danske arbejde – en prægning der siden holdt ved. Da hendes egne børn kom i dansk børnehave, blev det starten på et rigt foreningsliv, først som&nbsp; protokolfører for børnehavens forældreråd, men siden som formand for Den slesvigske Kvindeforening. I denne erindringsartikel fortæller hun om sine mange oplevelser som aktivt medlem af det danske mindretal og ikke mindst om Kvindeforeningen, der har været – og fortsat er – en kilde til nye oplevelser og erfaringer.</p> Annemarie Erichsen Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130321 Tue, 18 Jan 2022 00:00:00 +0100 Diverse https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130325 Forskellige forfattere Copyright (c) 2022 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/130325 Tue, 18 Jan 2022 00:00:00 +0100