Sønderjydske Årbøger

Hans Majestæts Haderslevske Amtsfiskeri

Henning Nielsen — Thu, 21 Dec 2023 00:00:00 +0100

En nysgerrighed over for stednavnet ”Slusen”, som betegner indsøen Mindets udløb i Lillebælt ved Hejlsminde, fik forfatteren til at undersøge navnets oprindelse og baggrund. Studier af arkivmateriale viste, at ikke blot Hejlsminde, men også Bankel sø og Slivsø blev inddæmmet i slutningen af 1500-tallet og forsynet med tidevandssluser, som skulle omdanne de oprindeligt saltvandede åbne fjorde til ferskvandssøer, med henblik på opdræt og fiskeri af ferskvandsfisk. Fiskeriet administreredes af amtsforvaltningen i Haderslev og indgik sammen med fiskeriet fra en mængde større og mindre søer i ”Hans Majestæts Haderslevske Amtsfiskeri”. Artiklen fokuserer på de tre indsøer, som udgjorde et dominerende element i fiskeriet.

Sønderjydsk Forening for Fredericia og Omegn

Lisbeth Aagaard Lykke — Thu, 21 Dec 2023 00:00:00 +0100

Sønderjydsk Forening for Fredericia og Omegn blev stiftet i 1889 for at støtte sønderjyderne, der efter 1864 var underlagt preussisk herredømme. Gennem undersøgelser af foreningens forhandlingsprotokoller og regnskaber samt nedslag i lokale aviser afdækkes, hvem initiativtagerne til foreningen var, og hvordan foreningen konkret arbejdede med at fremme interessen for den sønderjyske sag lokalt samt bidrog til sønderjydernes fortsatte tilknytning til Danmark. Undersøgelsen giver dermed et indblik i det sønderjyske støttearbejde i Kongeriget efter 1864 i forhold til initieringen og fastholdelsen af interessen for den sønderjyske sag i Danmark frem til afstemningerne og Genforeningen i 1920.

Pligt, tvang og tilhørsforhold

Steffen Lind Christensen — Thu, 21 Dec 2023 00:00:00 +0100

I eftertidens fortællinger om nordslesvigernes deltagelse i 1. verdenskrig nævnes ofte et tvangsaspekt, idet soldater fra det danske mindretal i Nordslesvig måtte kæmpe for den statsmagt, som undertrykte deres nationalitet. Der peges også på, at mange havde håb om tysk nederlag i krigen, men ikke desto mindre opfyldte langt de fleste dansksindede deres pligt, ligesom de samlet set udgjorde pålidelige soldater i den tyske hær. Hvordan forklarer man dette paradoks? Hvordan opfattede dansksindede soldater krigspligten i samtiden, og hvordan kunne den forliges med deres egne selvopfattelser og tilhørsforhold? Disse spørgsmål søger denne artikel at give svar på.

Der gaar som en Brusen igennem vort Land….

Elsemarie Dam-Jensen — Thu, 21 Dec 2023 00:00:00 +0100

Årene 1919-1920 var en hektisk tid i Sønderjylland præget af store politiske beslutninger og historiske begivenheder, der spillede ind på alle sønderjyders liv. Verdenskrigen kastede stadig skygger, men afstemning og genforening bragte samtidig masser af glæde og fester, hvor fællessang var en central del af aktiviteterne. Artiklen beskæftiger sig med de sanghæfter, som er bevaret, både fra de store fester i landsdelen og fra de lokale fester ude omkring i forsamlingshusene og andre steder, hvor festerne foregik. Desuden belyses sangens rolle i afstemnings- og genforeningstiden. Til sidst i artiklen omtales nogle af de erindringer, der kendes om sangen i perioden.

Nordslesvig klædt i rødt og hvidt i 1920

Katrine Krone — Thu, 21 Dec 2023 00:00:00 +0100

Dannebrogsflaget spillede en central rolle for de danske nordslesvigere både ved afstemningen den 10. februar og Genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920. Siden 1864 havde det danske flag været forbudt, og den 10. februar 1920 kunne det for første gang i 56 år hejses officielt på danske flagstænger. Fem måneder senere udgjorde flaget en vigtig del af festprogrammet ved den store nationale fejring på Dybbøl den 11. juli. Artiklen undersøger de forskellige udtryk, som Dannebrog fik ved disse to begivenheder.

Valdemar Ammundsen – Sønderjyllands første biskop efter Genforeningen

Steen Haarløv — Thu, 21 Dec 2023 00:00:00 +0100

Efter Genforeningen i 1920 blev Valdemar Ammundsen valgt til biskop i Haderslev stift. Han fik stor betydning for overgangen til Folkekirken i Sønderjylland efter Genforeningen, og den såkaldte ”ammundske linje” var et udtryk for hans arbejde for, at kirken skulle rumme alle mennesker i hvert sogn – både dansk- og tysksindede. I denne artikel analyseres Ammundsens betydning som ”Genforenings-biskop” i Sønderjylland.

At tilhøre mindretal og flertal

Jens Andresen — Thu, 21 Dec 2023 00:00:00 +0100

I denne erindringsartikel fortæller Jens Andresen sin historie som grænselandsmenneske. Han er født og opvokset i Sydslesvig som en del af det danske mindretal; uddannet i Danmark og bosat i Løgumkloster-området siden begyndelsen af 1970'erne. Jens Andresen har gennem mange år været valgt til amtsrådet i Sønderjylland og senere til regionsrådet. Gennem næsten 20 år har han været medlem af Grænseforeningens hovedstyrelse, og var 2016-2020 foreningens formand. I denne artikel reflekterer han over sit liv, og om skiftet fra at være en del af et mindretal til at blive en del af flertallet, og om dansk-tysk samarbejde ved grænsen.

Diverse

Forskellige forfattere — Thu, 21 Dec 2023 00:00:00 +0100