https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/issue/feed Sønderjydske Årbøger 2021-04-18T09:05:44+02:00 Klaus Tolstrup Petersen ktp@dcbib.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/123524 Den gale præst 2021-04-18T09:05:44+02:00 Thomas Bonnemann Egebæk ktp@dcbib.dk <p>Præsten Johannes Oldendorph levede 1524-1566, og han var til tider svær at&nbsp;omgås. Flere gange blev han fyret fra sine stillinger både i England og Haderslev&nbsp;på grund af sit iltre temperament. Hans selvbiografi indeholder mange&nbsp;detaljer og beskrivelser af dagliglivet og hoffet i Haderslev under Hertug&nbsp;Hans den Ældre. Selvbiografien er et personligt indblik i en præsts mentalitet,&nbsp;kærlighedsliv og følelser i en tid, hvor selvbiografier ofte havde karakter af&nbsp;kalendere. På trods af de mange kvaliteter har bogen endnu ikke fået en fuld&nbsp;gennemarbejdelse i nyere tid.</p> 2018-01-01T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/123525 Trædeild og skattegravning 2021-04-18T09:05:29+02:00 Martin Sejer Danielsen ktp@dcbib.dk <p>I artiklen analyseres eksempler på den folkloristiske genre sagn fortalt af den&nbsp;sønderjyske fortæller Christian C. Haugaard (1836-1920) i forhold til hans person&nbsp;og den tid, han levede i. Haugaard blev interviewet i Aabenraa i 1894 og&nbsp;1902 af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen (1843-1929), og særligt to&nbsp;sagn fremhæves. Det ene sagn er inspireret af en litterær kilde, og det peger på&nbsp;Haugaards forhold til øvrigheden i den daværende tyske provins. Det andet&nbsp;sagn viser noget om Haugaards holdning til den økonomiske vækst i landsdelen&nbsp;i forhold til hans egne bestræbelser på at få del i den forøgede velstand.</p> 2018-01-01T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2020 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/123526 Krabbe-affæren 2020-12-18T14:03:14+01:00 Klaus Tolstrup Petersen ktp@dcbib.dk <p>Op til det danske folketingsvalg i 1901 kom Venstres spidskandidat i Kalundborgkredsen,&nbsp;den tidligere formand for Folketinget Christopher Krabbe, ud&nbsp;i et voldsomt politisk stormvejr. Krabbes datter havde som redaktør af den&nbsp;dansksprogede avis i Sønderjylland Dannevirke ført en tyskvenlig linje, som&nbsp;havde lagt hende for had blandt de dansksindede sønderjyder. Da Krabbe i&nbsp;nogle avisartikler tog hende i forsvar, rejste der sig både nord og syd for grænsen&nbsp;en bevægelse, som indædt forsøgte at hindre hans genvalg til Folketinget.&nbsp;Valgkampen i Kalundborg udviklede sig derfor til et nationalt anliggende, som&nbsp;drejede sig om forholdene syd for den dansk-tyske grænse, og om hvorvidt&nbsp;Krabbe skulle stå til regnskab for datterens gerninger eller ej. Dette forløb og&nbsp;eftervirkningerne heraf undersøges i denne artikel.</p> 2018-01-01T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/123529 Den sønderjyske dræber 2020-12-18T14:03:49+01:00 Katrine Crone ktp@dcbib.dk Max Odsbjerg Pedersen ktp@dcbib.dk <p>Denne artikel tager afsæt i nogle af de voldsomme oplevelser, som de sønderjyske&nbsp;krigsdeltagere stiftede bekendtskab med under 1. Verdenskrig. Det var særligt&nbsp;oplevelser som drab, vold og ødelæggelse, hvilket mange af de sønderjyske&nbsp;krigsdeltagere senere forsøgte at berette om i krigserindringer. I artiklen undersøges&nbsp;det først og fremmest, hvilke omstændigheder der muliggjorde drabet&nbsp;for sønderjyske soldater, samt med hvilket sprogbrug de generelt nedfældede&nbsp;sådanne oplevelser med vold og drab i deres erindringer.</p> 2018-01-01T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/123530 Tysk grænsekamp i København 2020-12-18T14:05:58+01:00 Martin Göllnitz ktp@dcbib.dk <p>Som følge af nederlaget i 1. Verdenskrig og Versaillestraktatens bestemmelser&nbsp;blev Nordslesvig efter en folkeafstemning i 1920 en del af Danmark. Derefter&nbsp;opstod der i Slesvig-Holsten en ”grænselandsideologi” med en hensigt om at&nbsp;opnå en revision af grænseforløbet mellem Danmark og Tyskland. Det var hovedsageligt&nbsp;unge akademikere, der engagerede sig i grænsekampen, og fremfor&nbsp;alt de nordslesvigske studerende, som læste i København. De havde sluttet&nbsp;sig sammen i studentersammenslutningen ”Verbindung Schleswigscher Studenten“&nbsp;og varetog en vigtig grænsepolitisk rolle.</p> 2018-01-01T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/123531 Erindringer om modstandsarbejde, arrestation og fangenskab 1944-1945 2020-12-18T13:21:23+01:00 Hans Flintholm Hansen ktp@dcbib.dk <p>Nogle år inden sin død i 2001 skrev Hans Flintholm Hansen sine erindringer&nbsp;om, hvordan han under besættelsen deltog i forskellige illegale aktiviteter i Sønderjylland&nbsp;inden han blev taget af Gestapo i oktober 1944 og derefter indsat i&nbsp;Frøslevlejren. I april 1945 kom han med De Hvide Busser til Sverige.2 Han har&nbsp;forklaret, at han skrev erindringerne, fordi hans børn havde opfordret ham til&nbsp;det. Det var ikke planen, at erindringerne skulle udgives, men i nært samarbejde&nbsp;med hans børn, Ville Flintholm Østervig, Jørgen Flintholm Hansen og Jette&nbsp;Abild, har vi valgt at gøre det alligevel. Det skyldes, at det er en interessant fortælling&nbsp;om Sønderjylland under besættelsen, som vil interessere mange. Erindringerne er gengivet så tro mod originalteksten som muligt, og der er alene rettet&nbsp;nogle enkelte slåfejl. Desuden har vi været nødt til at beskære manuskriptet&nbsp;noget, og de steder et afsnit er skåret ud er det markeret med […].</p> 2018-01-01T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/123532 Sønderjyder i slesvigsk koncentrationslejr 2020-12-18T14:07:48+01:00 Jens-Christian Hansen ktp@dcbib.dk <p>Syd- og sønderjyske modstandsfolk blev i efteråret 1944 deporteret til koncentrationslejren&nbsp;Husum-Schwesing i Sydslesvig. Husum var en af&nbsp; koncentrationslejren&nbsp;Neuengammes 87 udelejre og var blevet etableret for at huse fanger&nbsp;fra mange forskellige europæiske lande, der skulle grave tankspærringer. Lejren&nbsp;var en blandt flere kz-lejre langs Tyske Bugt og den nederlandske grænse,&nbsp;hvor kz-fanger blev udnyttet som slavearbejdere ved den såkaldte Friservold,&nbsp;der skulle stoppe en eventuel allieret invasion. På grund af de barske arbejdsbetingelser,&nbsp;vejret, volden, sulten og sygdomme kan Husum regnes blandt de&nbsp;lejre, hvor betingelserne for overlevelse var særligt barske for fangerne.&nbsp;</p> 2018-01-01T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/123533 Kortlægning af national mindretalspolitik 2020-12-18T14:09:38+01:00 Adrian Schaefer-Rolffs ktp@dcbib.dk <p>I marts 2015 kom det dansk-tyske grænseområde i centrum for den internationalebevågenhed, da festlighederne omkring København-Bonn-erklæringernes 60 års jubilæum fandt sted i Berlin. De unilaterale erklæringer, som Danmark&nbsp;og Tyskland underskrev i 1955 og som fortsat sikrer sikkerheden og eksistensen&nbsp;for regionens nationale mindretal, bliver betragtet som en milepæl i europæisk&nbsp;mindretalspolitik, men hvorfor er forholdene omkring de danske og tyske mindretal&nbsp;så bemærkelsesværdige? I denne artikel undersøges på grundlag af en&nbsp;række interviews med centrale politiske mindretalsaktører, hvordan mindretalspolitikken&nbsp;i det dansk-tyske grænseområde egentlig fungerer.</p> 2018-01-01T00:00:00+01:00 Copyright (c) 0 https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/123539 Diverse 2021-04-18T09:05:13+02:00 Forskellige forfattere ktp@dcbib.dk 2018-01-01T00:00:00+01:00 Copyright (c) 2018