https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/issue/feed Sønderjydske Årbøger 2019-03-19T08:49:06+01:00 Klaus Tolstrup Petersen ktp@dcbib.dk Open Journal Systems https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112174 Skibsreder Jacob Bendixen fra Stolliggård 2019-03-19T08:49:06+01:00 Mikkel Leth Jespersen mije@msj.dk <p align="LEFT">Gennem et langt liv som kaptajn og skibsreder opbyggede Jacob Bendixen et af det danske monarkis største rederier. Han var blandt de første danske kaptajner, der sejlede på Rio de Janeiro i 1820’erne, hvorefter han gik i land på sin hjemegn og fik bygget det ene store skib efter det andet. Samtidige iagttagere beskriver ham som en sympatisk mand, der vandt folk for sig, hvor han kom frem i det ellers forholdsvis barske søfartsmiljø. Han var svoger til alle tiders største Aabenraa-matador, Jørgen Bruhn, som han livet igennem stod i et tæt forretningsmæssigt og personligt forhold til. I 1858 døde Jørgen Bruhn, og ved samme tid tog det kun Jacob Bendixen nogle få fejlslagne investeringer at sætte sit store rederi over styr med omfattende konsekvenser for hele familien til følge.</p> <p>&nbsp;</p> 2019-01-23T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112177 "Die nationale Pflicht für das Mutterland" 2019-03-19T08:49:05+01:00 Sidsel Maria von Qualen sidselvonqualen@gmail.com <p align="LEFT">Den 9. april 1940 klokken 04.15 overskred den tyske værnemagt den dansktyske grænse, og den tyske besættelse af Danmark var efter få timer en realitet. Dagen var for store dele af det tyske mindretal i Nordslesvig en glædens dag, da man stadig nærede et stærkt håb om en grænserevision og derfor regnede med, at besættelsen ville bringe en sådan med sig. Mindretallet strømmede ud på gader og stræder i Nordslesvig for med jubelråb og nazihilsen at byde de tyske tropper velkommen som befriere. For at ønsket om en grænserevision kunne opfyldes, måtte mindretallet dog yde sin tørn for moderlandets store kamp, og kimen til det tyske mindretals kollaboration under besættelsen var dermed lagt.</p> <p>&nbsp;</p> 2019-01-23T14:34:39+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112178 "Spadeslaget" i Haderslev den 8. december 1940 2019-03-19T08:49:06+01:00 Hans Schultz Hansen hsh@sa.dk <p align="LEFT">Den 8. december 1940 afholdt Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti et offentligt møde på Højskolehjemmet i Haderslev. Forud for mødet gik DNSAP’s sønderjyske Sports-Afdeling i uniform og med spader i demonstrationsmarch gennem byens gader. Derved overtrådte SA forbuddet mod politisk uniformering. Politiet var for fåtalligt til at hindre marchen, men efter at have hentet forstærkning omringede politiet Højskolehjemmet. SA’erne lod sig ikke frivilligt arrestere og brugte deres spader mod politiet, der til gengæld satte ind med tåregas og brandsprøjter. Sammenstødet fik siden betegnelsen Spadeslaget. Hans Schultz Hansen redegør her for Spadeslagets forløb.</p> <p>&nbsp;</p> 2016-01-01T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112179 Side om side i det kommende Europa 2019-03-19T08:49:06+01:00 Jesper Thestrup Henriksen mrn@dcbib.dk <p align="LEFT">Fremstillingen af Vesttysklands optagelse i NATO har i Danmark ofte været knyttet til en løsning af mindretalsspørgsmålet i Sydslesvig som et dansk krav til tyskerne, inden man ville godkende deres NATO-medlemskab. Og fokus har ofte været rettet mod den danske regerings og andre danske politikeres indsats i den anledning. I denne artikel argumenteres for, at der var fælles danskvesttyske sikkerhedspolitiske interesser i et tæt forsvarssamarbejde mellem de to lande, der gjorde det oplagt at løse mindretalsproblemerne nord og syd for grænsen samtidig med Vesttysklands optagelse i NATO. Interesser, der navnlig blev varetaget af konservative danske og tyske parlamentarikere i forberedende samtaler forud for det afgørende NATO-topmøde i Paris.</p> <p>&nbsp;</p> 2016-01-01T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112180 En sønderjysk skolestrejke 1951 2019-03-19T08:49:06+01:00 Erik Nørr erik.norr@mail.dk <p align="LEFT">I dagene fra den 15.-19. september 1951 holdt forældrene næsten samtlige skolebørn hjemme fra undervisningen i Terkelsbøl Skole, da de ønskede at beholde en lærerinde, som havde været vikar på skolen i halvandet år. Tønder Amts Skoledirektion og Undervisningsministeriet ville derimod ikke ansætte lærerinden på grund af hendes forhold under krigen. Konflikten belyser både de særlige forhold i det nationalt blandede skoledistrikt, forholdet mellem lokale og regionale myndigheder og vanskelighederne i tidens sønderjyske skolevæsen med at skaffe lærere.</p> <p>&nbsp;</p> 2016-01-01T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112181 Giftulykken i Simmersted 2019-03-19T08:49:06+01:00 Leif Hansen Nielsen lhn@sa.dk <p align="LEFT">Natten mellem den 20. og 21. januar 1972 klokken ca. 23.30 forulykkede en tankvogn i den lille landsby Simmersted ti km nordvest for Haderslev i Sønderjylland. Det var for så vidt et banalt uheld, men omstændighederne gjorde, at netop dette uheld fik afgørende betydning for miljøpolitikken i Danmark. Det var landets første større forureningsulykke. I denne artikel undersøges det, hvordan dette uheld kunne udvikle sig til en kæmpe forureningskatastrofe. Fokus er rettet mod det umiddelbare beredskab, men også på følgerne af forureningen samt de økonomiske og politiske konsekvenser.</p> <p>&nbsp;</p> 2016-01-01T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112182 Slesvigland 2019-03-19T08:49:06+01:00 Mogens Rostgaard Nissen mrn@dcbib.dk <p align="LEFT">I artiklen undersøges baggrunden for tidsskriftet Slesvigland, der blev udsendt gratis til alle husstande i Sydslesvig i perioden 1980-2010. Der gives en analyse af de interesser, der lå bag udgivelsen, og de besværligheder, der var forbundet med projektet. Rigmanden Traugott Møller stod bag projektet, og han ønskede at bruge Slesvigland til at oplyse den sydslesvigske befolkning om områdets danske fortid. Hans langsigtede mål var en adskillelse mellem Slesvig og Holsten, og Sydslesvigs gradvise orientering mod Danmark. Fra tysk side blev Slesvigland mødt med heftig kritik.</p> 2016-01-01T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112183 Anmeldelser 2019-03-19T08:49:06+01:00 Flere bidragydere ktp@dcbib.dk 2019-01-23T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112184 Forfatterliste 2019-03-19T08:49:06+01:00 Oversigt over forfattere og anmeldere ktp@dcbib.dk 2016-01-23T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112185 Arkiver, museer og forskningsinstitutioner 2015 2019-03-19T08:49:06+01:00 Flere bidragydere ktp@dcbib.dk 2016-01-23T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112186 Fra den lokalhistoriske arbejdsmark i Sønderjylland 2015 2019-03-19T08:49:06+01:00 Flere bidragydere ktp@dcbib.dk 2016-01-23T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112187 Oversigt over årsskrifter og periodica 2015/2016 2019-03-19T08:49:06+01:00 Flere bidragydere ktp@dcbib.dk 2016-01-23T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement## https://tidsskrift.dk/soenderjydskeaarboeger/article/view/112188 Historisk Samfund for Sønderjylland 2019-03-19T08:49:06+01:00 Flere bidragydere ktp@dcbib.dk 2016-01-23T00:00:00+01:00 ##submission.copyrightStatement##