Fra helgenbillede i Kevelaer til kistebillede i Haderslev
DOI:
https://doi.org/10.7146/soenderjydskeaarboeger.v129i1.119732Abstract
I Haderslev findes to varianter af et religiøst billede fra slutningen af 1700-tallet af Jomfru Maria og Jesusbarnet. De befinder sig henholdsvis i den katolske Sankt Marie Kirke og i Museum Sønderjylland. Det kan påvises, at billedet stammer fra et andagtsbillede fra 1642 i den tyske valfartsby Kevelaer. I analysen og fortolkningen af billedet inddrages derfor elementer af den katolske
teologi om Jomfru Maria. Kevelaerbilledet må være blevet indført til Haderslev, men før det blev genudgivet her, har det undergået visse forandringer for ikke at komme i konflikt med den lutherske teologi. Der sammenlignes med eksempler på kirkelige tekster og kirkekunst, som har været igennem den samme procedure.
References
Asker, Randi: ”Danske tresnitt og kistebrev i Norge”, By og Bygd. Norsk Folkemuseums årbok 1947, s. 77-102.
Bäumer, Remigius og Leo Scheffczyk (udg.): Marienlexikon, St. Ottilien 1988-1994, 6 bd.
Christensen, Olav: Haderslev bys første bogtrykker: Hinrich Luckander 1759-1792. Med en fortegnelse over Luckander-tryk. Haderslev 1959.
Clausen, Helge: Sankt Marie Kirke i Haderslev 1908-2008. Jubilæumsskrift. København 2008.
Clausen, V.E.: ”De slesvigske kistebilleder”, Sønderjysk Maanedsskrift 1964, s. 225-230.
Clausen, V.E.: Det folkelige danske træsnit i etbladstryk 1650-1870. København 1961. – 2. rev. udg. Det folkelige danske træsnit i etbladstryk 1565-1884. København 1985.
Clausen, V.E.: Folkelig grafik i Skandinavien. København 1973.
Dal, Erik (red.): Danske Provinstryk 1482-1830. En bibliografi udarbejdet af Grethe Larsen, bd. IV. Sønderjylland. København 1998, s. 1-6, 44-46.
Frederiksen, Hans Jørgen: ”Da Maria fik skæg. Nogle efterreformatoriske eksempler på ændringer af danske middelalderlige altertavler”, Iconographisk Post nr. 2, 1983, s.17-29.
Friis-Jensen, Karsten: Vedels Saxo og den danske adel. København 1993. [Studier fra sprog- og oldtidsforskning, nr. 320, bd. 102, årg. 1992]
Heckens, Josef og Richard Schulte Staade (udg.): Consolatrix Afflictorum. Das Marienbild zu Kevelaer. Botschaft, Geschichte, Gegenwart, Kevelaer 1992.
Henningsen, Gustav: Historien om to kulturskatte: Clausens og Fønss’ samlinger af danske kistebilleder, Meddelelser til medlemmerne af Foreningen Danmarks Folkeminder nr. 1 1992, s. 9-11.
Horstbøll, Henrik: Menigmands medie. Det folkelige bogtryk i Danmark 1500-1840. En kulturhistorisk undersøgelse. København 1999. [Doktordisputats, Aarhus Universitet]
Karker, Allan: Anders Sørensen Vedel og den danske krønike. København 1955. [Studier fra sprog- og oldtidsforskning, nr. 228, 1955]
Lundén, Tryggve (red.): Den heliga Birgitta. Himmelske uppenbarelser. Malmø 1967.
Nielsen, Erik A.: H.A. Brorson: Pietisme, meditation, erotik. København 2013.
Nissen, Eduard A.: ”Den katolske menighed i Fredericia 1674-1962”. Særtryk af Vejle Amts Aarbog 1962.
Plötz, Robert: Gruß aus Kevelaer. Andachtsbilder aus vergangenen Zeiten. Kevelaer 2008(a).
Plötz, Robert: Maria ”Trösterin der Betrübten“. Zur Geschichte der Wallfahrt nach Kevelaer und ihres Bildes. Kevelaer 2008(b).
Schlee, Ernst: ”Schleswiger Bilderbogen des 18. Jahrhunderts“, Beiträge zur Schleswiger Stadtgeschichte 1963, s. 29-34.
Skovgaard-Petersen, Karen: ”Skal den katolske fortid komme til orde? Anders Sørensen Vedels dilemma ved udgivelsen af Adam af Bremen i 1579”, Fund og forskning i Det kongelige Biblioteks samlinger 2004, s. 53-86.
Tang Kristensen, Johannes Evald: ”Danske Kistebreve”, Sprog og Kultur 1941, s.115-140. – ”Et Supplement”, Sprog og Kultur 1948, s. 65-95.
Vollmer, Hans (udg.): Allgemeines Lexikon der bildende Künstler. Bd. 30, Leipzig 1936.
Downloads
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Forfatteren/forfatterne og Sønderjyske Årbøger har ophavsretten til de artikler og anmeldelser der bringes i tidsskriftet.
Artikler i Sønderjyske Årbøger må citeres, downloades og videresendes til ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider. Artiklerne må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og Sønderjyske Årbøger.
