Indsendelser

Du skal Login eller Registrér for at kunne foretage en indsendelse.

Tjekliste til forberedelse af indsendelse

Som en del af indsendelsesprocessen skal forfattere afkrydse, at deres indsendelse overholder alle følgende elementer, og manuskripter kan returneres til forfattere, der ikke overholder disse retningslinjer.
  • Manuskriptet er ikke tidligere blevet publiceret, og det er heller ikke sendt til et andet tidsskrift med henblik på at komme i betragtning til at blive publiceret (eller der er angivet en forklaring under kommentarfeltet 'Kommentarer til redaktøren').
  • Manuskriptfilen er i et OpenOffice, Microsoft Word-, RTF- eller WordPerfect-dokumentfilformat.
  • Der er angivet URL-adresser til referencerne, hvor de er tilgængelige.
  • Teksten er skrevet med halvanden linjeafstand, benytter en 12-punktsskrifttype og anvender kursiv i stedet for understregning (med undtagelse af URL-adresser), og alle illustrationer, figurer og tabeller er placeret i teksten på passende steder i stedet for til sidst.
  • Teksten opfylder de stilistiske og bibliografiske krav, der er beskrevet under Retningslinjer for forfattere , som findes under Om tidsskriftet.
  • Hvis du fremsender et dokument til en sektion af tidsskriftet, der har undergået peer review, er instruktionerne under Sikring af en blindbedømmelse blevet fulgt.

Retningslinjer for forfattere

Krav til artikler i Sønderjyske Årbøger

Udformning af manuskripter
Manuskripter til Sønderjyske Årbøger indsendes i elektronisk form, helst i Microsoft Word og med skrifttypen Times New Roman, punktstørrelse 12 og halvanden linjeafstand.

Manuskriptet skal bestå af følgende dele:
• Overskrift, skrives i 18 punkt og med fed
• Evt. underoverskrift skrives i 14 punkt og med fed
• Forfatternavn indledes med ”AF” og skrives i 12 punkt med versaler
• Manchet på max. 700 typeenheder inkl. mellemrum. Skrives med enkelt linjeafstand
• Hovedteksten, som normalt ikke må overstige 48.000 typeenheder inkl. mellemrum. Større manuskripter kun efter forudgående forhandling med redaktionen. Hovedteksten inddeles i et passende antal underafsnit, som ikke nummereres. Yderligere opdeling af underafsnit undgås.
• Selvstændige kilde- og litteraturoversigter, som placeres før noterne. Kildeoversigten benævnes KILDER og deles i utrykte og trykte kilder; førstnævnte ordnes efter arkivinstitution og arkivfond, sidstnævnte alfabetisk efter titel (aviser o.l.) eller udgivernavn (trykte kildeudgivelser), jfr. næste punkt.
• I litteraturoversigten, der benævnes LITTERATUR, angives forfatternavn med efternavn først og med almindelig skrift, mens bogtitler og navne på tidsskrifter angives med kursiv, og titler på artikler sættes i anførselstegn (f.eks.: Fink, Troels: Båndene bandt. Forbindelsen over Kongeåen 1864-1914 I-II, Aabenraa 1999; Adriansen, Inge: ”Dybbøl – et dansk og et tysk nationalt symbol”, Sønderjyske Årbøger 1992, s. 249-290).
• Notehenvisninger til kilder og litteratur, der benævnes NOTER, skrives som slutnoter. I noterne anvendes arabertal (1, 2, 3…). Henvisningsmåden i noterne kan enten være en forkortelse af værkets titel eller forfatterens navn efterfulgt af værkets udgivelsesår.
• En tysk Zusammenfassung på ca. 1.200 typeenheder inkl. mellemrum. Kan indleveres på dansk, idet redaktionen så sørger for oversættelse. 
• Kort forfatterbiografi med navn, stilling, evt. akademisk grad, ansættelsessted, adresse (arbejde eller privat), telefonnr., e-mail.
• Illustrationer af enhver art, dvs. tabeller, figurer, kort og billeder. De indleveres på særskilte ark og eventuelt i digital form (min. 300 dpi). De må altså ikke indlejres i manuskriptet. De tilhørende billedtekster skal medfølge som særskilt fil. Forslag til placering af illustrationer kan markeres på den indleverede papirkopi af manuskriptet. Der ønskes normalt forslag til 4-6 illustrationer pr. artikel. 


Redaktionens supplerende regler
• Nuværende tyske købstæder skrives på dansk (Flensborg, Slesvig…). Ligeledes større øer (Sild, Før…) og landskaber (Angel, Ejdersted…). Andre geografiske steder skrives på tysk (Harrislee... ).
• Titel på malerier, udstillinger og konferencer skrives med kursiv. Anførselstegn ved navne på konkurrencer og foredragsrækker.
• Citater i anførselstegn (ej i kursiv). Udeladelser i citat: ”Sønderborg Slot […] var bygget”. Citater oversættes til dansk, medmindre der er en sproglig ”finesse”, der herved går tabt. Citater, der udgør hele sætninger, skrives således med notehenvisning: ”Han talte dansk og vedblev at tale dansk.”1 Citater, der kun består af et par ord, skrives således med notehenvisning: Det var i 1842, at Peter Hiort Lorenzen ”vedblev at tale dansk”. 1
• Der anvendes moderne retskrivning i citater (navneord med småt, å i stedet for aa).
• Historiske begivenheder (jf. retskrivningsordbogen), navne på bands/musikgrupper/kor og skibs-navne med stort (ej i anførselstegn).
• Stillingsbetegnelser med lille.
• Forkortelser begrænses (alternativt skrives de fuldt ud). Vi kan leve med kl., etc., ca., pr., evt., kr., f.eks., men ikke fx.
• Tal til og med ti skrives med bogstaver.
• Datering skrives således: 1. januar 2003. I noter dog forkortet: 1.1.2003.
• Redaktionel forklaring sættes i skarp parentes: fornede [frønnede].
• Christian X (ikke Chr. d. 10.).
• Johan Adolf (1590-1616).
• Personnavne skrives ikke nødvendigvis ud, men retter sig efter gængs tale – f.eks. H.C. Andersen.
• Forbindende adverbier og præpositioner med styrelse skrives i to ord, uden styrelse i ét ord, f.eks.: Karl Otto Meyer stod stærkt inden for SSW’s egne rækker, men: Mht. regeringsdannelse foretrak Karl Otto Meyer, at SSW stod udenfor.

Erklæring om beskyttelse af personlige oplysninger

De navne og adresser, der angives på dette tidsskrifts websted, vil udelukkende blive anvendt til tidsskriftets angivne formål og vil ikke blive gjort tilgængelige til andre formål eller for andre parter.