Hannah Arendts teori om offentlighed og dømmekraft
DOI:
https://doi.org/10.7146/sl.v0i37.387Nøgleord:
Hannah Arendt, Dømmekraft, Seyla Benhabib, Aristoteles, KantResumé
Artiklen gør op med en tolkning af Arendts teori om dømmekraft som bestående af to forskellige teorier; en om dømmekraft som umiddelbar skelneevne, og en dømmekraft som diskursiv fornuft. Denne tvedeling kan genfindes hos flere nulevende filosoffer, som Albrecth Wellmer, Jürgen Habermas, Richard Bernstein, Seyla Benhabib, hvoraf sidstnævnte ydermere associerer dem med de to filosofihistoriske dømmekraftbegreber, nemlig Aristoteles’ phronesisbegreb og Kants begreb om den refleksive dømmekraft. I sin rekonstruktion søger artiklen at komme bag om denne opdeling ved at spore gennemgående træk i Arendts værk, som går på tværs af forholdet mellem handling og tænkning.Downloads
Citation/Eksport
Nummer
Sektion
Licens
Ophavsretten til artiklerne i Slagmark deles mellem forfatter og Forlaget Slagmark.
Artikler og tekstmateriale publiceret i Slagmark må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider.
Brug og distribution af tekstmateriale både i form af papirkopier og elektroniske kopier, til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Brugen skal ske inden for aftalens rammer.
Artikler og tekster må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.