Alexander Gottlieb Baumgarten - Phantasia, facultas fingendi og phantasmata/fictiones

Resumé

I artiklen stiller Dagmar Mirbach skarpt på sin problemstilling, så både den filosofisk såvel som den filologisk interesserede læser ikke skal lade noget tilbage at ønske. Mirbach – der netop har afsluttet den fuldkomne oversættelse af Baumgartens Aestetica (1750/58) fra latin til tysk – springer små tyve år tilbage i Baumgartens værkudgivelser, nemlig til hans Metaphysica, der udkom første gang i 1739. I samspil med dette værks indledende afsnit om empirisk psykologi lykkes det Dagmar Mirbach at indgrænse dels skellet mellem øvre og nedre erkendelsesevner hos Baumgarten, og dels – og væsentligst – den indbyrdes differentiering af de nedre erkendelsesevner, således at begreberne phantasia og sensus til sidst står isoleret tilbage, idet de, som de eneste, på den ene side er uden for korrespondance med de øvre erkendelsesevner; men det er på den anden side netop det, der gør dem interessante set med Mirbachs (og Baumgartens) øjne. For som nedre erkendelsesevner befinder de sig per definition tættest ved ’sjælsgrunden’ (fundus animae), som er ’fundamentet for fremstillingen af alle forestillinger’. Vi føres af den grund til en formodning om, at der tilkommer disse – i øvrigt nært forbundne evner sensus og phantasia – en egen, grundlæggende betydning. Det er med baggrund i dette grundige forarbejde og videre præciseringer, at Mirbach nu afslutningsvist sigter mod at bestemme phantasia-begrebets rolle i Baumgartens Aestetica, der banede afgørende nye veje for den moderne æstetikforståelse.