Fantasi, eliminativisme og bevidsthedens forhistorie
DOI:
https://doi.org/10.7146/sl.v0i46.141Nøgleord:
Fantasi,Resumé
Nigel J. T. Thomas undrer sig i artiklen over, hvorfor vi mon skal helt frem til det 17. århundrede, før der på engelsk, men også på de andre europæiske sprog, kan konstateres en brug af begrebet ’bevidsthed’. Hvad har antikkens grækere eller middelalderens skolemestre stillet op uden dette begreb, der for os er så centralt og hverdagsagtigt, at det næsten synes trivielt at nævne det. Det kan selvfølgelig også være, at vi siden det 17. århundrede har levet i en vildfarelse; måske findes bevidstheden slet ikke – det er fx, hvad vor tids såkaldte eliminativister hævder – og N. Thomas siger, fristet af tesen: og dermed er sjæl-legeme problemet jo løst. Men han hopper ikke med på en så intellektuelt raffineret limpind; i stedet søger N. Thomas tilbage til kilderne selv fra Aristoteles til Descartes. Allerede i bevidsthedens forhistorie viser det sig, at fantasibegrebet har været med til at danne det begreb, som vi i dag kender som bevidsthed.
Downloads
Citation/Eksport
Thomas, N. J. T. (2006). Fantasi, eliminativisme og bevidsthedens forhistorie. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (46), 15–32. https://doi.org/10.7146/sl.v0i46.141
Nummer
Sektion
Tema
Licens
Ophavsretten til artiklerne i Slagmark deles mellem forfatter og Forlaget Slagmark.
Artikler og tekstmateriale publiceret i Slagmark må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider.
Brug og distribution af tekstmateriale både i form af papirkopier og elektroniske kopier, til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Brugen skal ske inden for aftalens rammer.
Artikler og tekster må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
