"Veritativ væren" - en Heideggersk unode hos E. Tugendhat
DOI:
https://doi.org/10.7146/sl.v0i26.103825Resumé
Et af den analytiske filosofis yndlingseksempler, når det gælder begrebsforplumring, er Heidegger. Ikke kun for logiske positivister som Carnap, men også for senere analytiske filosoffer med et mere nuanceret syn på sproget står Heidegger som skræmmebilledet på, hvor galt det kan gå, hvis man hengiver sig til etymologi og sprogmagi i stedet for begrebsanalyse. Hvis det sker, at angelsaksiske filosoffer tager Heidegger til sig, kan man være temmelig sikker på, at de samme filosoffer tager afsked med analytisk filosofi. Et repræsentativt eksempel kunne være Richard Rorty.
Downloads
Publiceret
2018-02-04
Citation/Eksport
Andersen, S. (2018). "Veritativ væren" - en Heideggersk unode hos E. Tugendhat. Slagmark - Tidsskrift for idéhistorie, (26), 15–22. https://doi.org/10.7146/sl.v0i26.103825
Nummer
Sektion
Tema
Licens
Ophavsretten til artiklerne i Slagmark deles mellem forfatter og Forlaget Slagmark.
Artikler og tekstmateriale publiceret i Slagmark må citeres, downloades og videresendes for ikke-kommerciel brug, under forudsætning af normal akademisk reference til forfatter(e) samt tidsskrift, årgang, nummer og sider.
Brug og distribution af tekstmateriale både i form af papirkopier og elektroniske kopier, til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern brug er tilladt efter aftale med Copydan Tekst & Node. Brugen skal ske inden for aftalens rammer.
Artikler og tekster må kun genudgives med eksplicit tilladelse fra forfatter(e) og tidsskriftet med en anerkendelse af værkets første publicering i nærværende tidsskrift.
