Call for Papers Slagmark #93: Et andet demokrati

Det liberale repræsentative demokrati anfægtes i dag fra flere sider. Der er dem, der ønsker det afskaffet til fordel for mere autoritære styreformer, og så er der dem, der vil supplere eller erstatte det med et andet demokrati.

»This is what democracy looks like« har lydt som et tilbagevendende kampråb, når folk er gået på gaden i det 21. århundrede. De fleste folkelige opstande har kritiseret det eksisterende demokrati i demokratiets navn, og i de mange borgerforsamlinger, aktivistiske initiativer og pladsbesættelser, der er udsprunget af protesterne, eksperimenteres der med nye og mere eller mindre institutionaliserede former for demokrati. Ikke kun aktivister, men også økonomer, forskere, kunstnere, politikere m.fl. gør sig indimellem til talspersoner for et andet demokrati.

Historikeren Jeppe Nevers har i Fra skældsord til slagord beskrevet, hvordan demokratibegrebet i tiden omkring første verdenskrig gik fra at være særdeles omstridt og associeret med revolutionære bevægelser til at blive en selvbetegnelse og et ideal for USA og en række europæiske lande. Demokratibegrebet blev ifølge Nevers »tæmmet og knyttet til en eksisterende virkelighed«, en virkelighed som siden anden verdenskrig først og fremmest har været det liberale repræsentative demokrati.

Når det eksisterende demokrati i dag kritiseres i demokratiets navn, står det imidlertid klart, at demokrati ikke kun er navnet på det eksisterende styre, men (stadig) også er navnet på alt muligt andet. Det er folkets styre, men spørgsmålet om, hvad folket er, hvordan det skal styre og hvad det skal styre, er blevet besvaret vidt forskelligt gennem tiden. Demokrati er »en styreform i konstant bevægelse«, som Mikkel Thorup senest har bemærket i Ustyrligt demokrati.

Dette temanummer tager demokratiets fundamentale uafklarethed som udgangspunkt for en idéhistorisk undersøgelse af, hvordan demokrati også har set ud. Ambitionen med nummeret er at udforske og udfolde alternativer til, eller alternative former af, det liberale repræsentative demokrati. Vi ønsker oversete, glemte, fortrængte eller afviste former for demokrati gravet frem, hvad enten de har været realiseret eller er forblevet i tanken.

Temanummeret er ikke begrænset til bestemte perioder eller verdensdele. Vi er både interesserede i bidrag, der historiserer demokratibegrebet, og bidrag, der undersøger aktører eller miljøer, som ikke benyttede sig af begrebet, men hvis idéer eller praksisser muligvis kan karakteriseres som demokratiske. Mere konkret kan bidrag behandle, men er ikke begrænsede til, følgende tematikker:

• Demokrati uden for den euro-amerikanske zone, eksempelvis i postkoloniale kontekster og i det globale syd.

• Demokrati i andre rum end det nationalstatslige, eksempelvis skoler, lejre, kollektiver, arbejdspladser, boligområder og kommuner eller transnationale og globale rum.

• Demokratiske subjekter, herunder idéer om suverænitet og repræsentation.

• Teknologi-, videnskabs-, eller markedsdrevne demokrativisioner.

• Revolutionært eller konstituerende demokrati i forhold til konstitueret eller institutionaliseret demokrati.

• Demokrati uden valg og partier, herunder andre former for demokratisk handling end stemmeafgivning og partivirksomhed.

• Demokratiets forhold til fortidige og fremtidige generationer, naturen og det mere-end-menneskelige.

• Demokratisering af demokratier, herunder hvordan demokratier har indoptaget eller forandret sig til andre former for demokrati.

Artiklernes omfang er maksimum 36.000 tegn alt inklusive. Artikler accepteres på dansk, svensk og norsk. Skrivevejledningen findes på www.slagmark.dk. Vejledningen skal følges for, at artikler kan blive godkendt til peer-review. Eventuelle spørgsmål kan sendes til temaredaktørerne: Jonas Lykke Larsen (jll@cas.au.dk) og Anton Sylvest Lilleør (anton.sylvest.lilleoer@hum.ku.dk). Abstracts og artikler sendes til slagmark@cas.au.dk. Slagmark modtager også anmeldelsesessays uden for temaet.

Længden på abstracts må ikke overstige en normalside (2.400 tegn inkl. mellemrum)

Deadline for indsendelse af abstracts er 15. februar 2026, deadline for indsendelse af artikler er 1. juli 2026.