Tænkning som omsorg for eksistensen

Abstract

Tænkning, som den udøves i streng forstand, er næppe identisk med den tænkning, som forekommer i hverdagslige samtalesituationer, hvor common­sense synspunkter bliver luftet mellem mennesker, som f.eks. når man uprætentiøst tænker sig eller tror eller forestiller sig dette eller hint. I denne dagligdags "tænkning" kommunikerer man først og fremmest - og måske uden at sige meget; man udstiller ens små overbevisninger i en interaktion mellem andre, og man sætter kraft bag sine ord ved bl. a. at være den tilstedeværende talende krop, som ens udsigelse altid refererer tilbage til.