Denne artikel har til formål at beskrive, hvordan handlinger på fodboldbanen er relateret til de forskellige landsholds og landes kulturelle forståelse af fodbold, og hvordan disse handlinger bliver til talte dialekter indenfor fodboldsproget. Med afsæt i

Abstract

Mange moralske og etiske værdier er tillagt sport fordi det er regelbaseret (e.g., Anderson & Crutchley, 1990). Som en konsekvens af dette bliver sport ofte set som en slags kropsliggørelse af etisk opførsel (McFee, 1998). Denne idealistiske tilskrivelse af moralsk mening til sport hedder sport ethos (Kuchler, 1969). Ofte bliver termerne ”moral” og ”etik” brugt som synonymer da de begge beskriver handling som tolkes som enten ”rigtig” eller ”forkert”. Moral betegner en persons principper og bliver derved fuldt af individet selv. Et individs moralske koder er oftest stabilt og konsistent på tværs af kontekster, men kan ændres hvis en person har en radikal ændring i personlige overbevisninger og/eller værdier. Etik er eksterne standarder, givet af institutioner, grupper eller en kultur som individet hører til. Etik er meget konsistent i en given kontekst, men kan variere meget fra kontekst til kontekst. I dag bruges etik ofte om systematisk undersøgelse af moral. I denne artikel vil vi diskutere moralsk udvikling i sport, relevansen af moralsk ræsonnement for anti-doping forbyggelse, og vi vil præsentere nye resultater fra et træningsprogram målrettet at øge unge atleters moralske ræsonnement for at forebygge doping.

Nøgleord: Etik, moral, etisk træning, træning af moral, doping