Fra Hammurabis lov til strukturudvalget for domstolene

foreløbige tanker om kunstig intelligens og specialdomstole

Forfattere

  • Hanne Marie Motzfeldt
  • Frederik Waage

Resumé

Denne artikel belyser spørgsmålet om regulering af kunstig intelligens og andre avancerede teknologier ud fra princippet om ansvarsplacering for skadevoldende adfærd. Artiklen sporer dette princip tilbage til Hammurabis ældgamle lovsamling og viser, hvorfor det kan være svært at opretholde i dag, hvor både avancerede teknologier og komplekse organisationsformer står i vejen for rent juridiske vurderinger og kalder på emnemæssig ekspertise. Det rejser spørgsmålet, om ikke der er behov for en specialdomstol for kunstig intelligens, og artiklen peger på, at der med strukturudvalget for domstolenes igangværende arbejde er en gylden mulighed for at overveje netop det spørgsmål. På den baggrund kalder forfatterne på tværfaglig debat om, hvordan vi bedst ruster domstolene til at kunne placere ansvar for både kunstig intelligens’ og andre teknologiers fejltrin.

Forfatterbiografier

Hanne Marie Motzfeldt

Ph.d., professor i Retsvidenskab, afdelingsleder for Jura, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet),

Frederik Waage

Dr.jur., professor i forfatningsret, Det Juridiske Fakultet, Syddansk Universitet,

Downloads

Publiceret

2026-03-02

Citation/Eksport

Motzfeldt, H. M. og Waage, F. (2026) “Fra Hammurabis lov til strukturudvalget for domstolene: foreløbige tanker om kunstig intelligens og specialdomstole ”, Samfundsøkonomen, 2026(1), s. 51–60. Tilgængelig hos: https://tidsskrift.dk/samfundsokonomen/article/view/166339 (Set: 3 marts 2026).