Styringsparadigmer i den offentlige brug af kunstig intelligens

En udforskning af behovet for polycentrisk koordination og integration

Resumé

Udviklingen af kunstig intelligens (AI) lover en række transformative gevinster for den offentlige sektor. Især løfter om øget effektivisering, service og personaliseret adgang til offentlig velfærd har skabt overskrifter i den danske teknologidebat. Men med nye kraftfulde teknologier følger samtidig et behov for ansvarlig regulering og implementering. Ansvarlig brug af kunstig intelligens handler ikke kun om at udvikle og tilpasse lovgivning eller styre omkostninger ved nye produkter. Det handler i lige så høj grad om at etablere et styringsparadigme, som gennem bred inddragelse og ekspertise bidrager til at skabe tillid og mindske risici og usikkerheder. Hvordan dette styringsparadigme bør se ud, hvad der kendetegner dets nuværende form, samt hvilke positioner og argumenter der tegner dets udvikling og fremtid, er nogle af de spørgsmål, denne artikel undersøger. I litteraturen om styring af AI beskrives ofte et skisma mellem statens regulering af AI og virksomhedernes selvregulering. Artiklen ser nærmere på fordele og ulemper ved begge paradigmer, og konkluderer, at et ansvarligt styringsparadigme i praksis kræver en kombination af styringsredskaber på tværs af institutioner. Analysen bidrager til at belyse AI-styring ud fra et polycentrisk økosystem af beslutningstagende aktører, der skal sikre bred koordination og integration gennem tværgående inddragelse i policy-processen.