Demenssygdomme – sygdomsmekanismer, symptomer, diagnostik, forebyggelse og behandling

Resumé

Demens dækker over et syndrom bestående af en erhvervet kognitiv svækkelse, der medfører en påvirkning af dagligdags funktioner. Den kognitive svækkelse kan spænde fra hukommelsessvækkelse, nedsat overblik, opmærksomhed, nedsat problemløsningsevner og styringsfunktioner. Den hyppigste demenssygdom er Alzheimers sygdom, hvor især hukommelsen svækkes i begyndelsen. For demenssygdommene gælder det, at sygdomsudviklingen er langsom over år, ofte forudgået at et asymptomatisk stadie, hvor de patologiske forandringer i hjernen kan være til stede i årevis uden ag give anledning til symptomer. Der er udviklet diagnostiske værktøjer, der muliggør relativ præcis og tidligere diagnostik end før, men på trods af dette er der formentligt stadig en betydelig underdiagnostik. Sygdommene er forbundet med betydeligt tab af livskvalitet, som dog til dels kan afhjælpes med den rette behandling og pleje. Der findes medicinsk behandling til Alzheimers sygdom og visse andre demenssygdomme, men en lige så vigtig del af behandlingen er information om sygdommen, støtte og pleje til patienten og pårørende. Der er aktuelt godkendt ny behandling for Alzheimers sygdom i visse dele af verden, der kan ændre den underliggende sygdomsbiologi og forhale sygdomsudviklingen. Derudover pågår der forskning i udvikling af nye diagnosemetoder, forebyggelse og behandlinger.