Redaktionelt forord

Resumé

»Money makes the world go round«, men »lykken er ikke gods eller guld«. Modsætningen mellem disse to udsagn er en af de fundamentale konfl ikter, der gang på gang viser sig i samfundsdebatten. På den ene side er samfundene og vareudvekslingen blevet
mere og mere monetariseret og markedsorienteret; man er gået fra at havde en høj grad af naturaløkonomi med produktion til eget forbrug tilbage i 1700-tallet til vore dages økonomier, hvor næsten hele den private produktion omsættes på markeder for penge.
På den anden side har økonomerne hele tiden udvidet velstandsbegrebet. Merkantilisterne i 1600- og 1700-tallet betragtede guld og sølv (dvs. penge) som det egentlige mål for en nations eller persons velstand. Allerede klassikerne forlod omkring år 1800 guld, sølv og penge som velstandsmål og betragtede i stedet størrelsen af den fysiske vareproduktion som målet for velstand. Vareproduktion var produktivt arbejde. Den holdning var Karl Marx’s arbejdsværdilære det sidste udtryk for. Der findes selvfølgelig stadig debattører, der skelner mellem produktivt og uproduktivt arbejde. Administration, handel og service producerer ligesom ikke rigtig noget. »Man kan ikke leve af at klippe hinanden«, siger de. Men det er ikke et synspunkt, der er noget seriøst fagligt belæg for.