Miljø-, energi- og klimapolitiske holdninger gennem 40 år

Resumé

Artiklen, der gennemgår data fra de sidste 40 år, viser, at de miljøpolitiske holdninger ikke entydigt er gået mod stærkere miljøbevidsthed, og at de svinger med bl.a. de økonomiske konjunkturer. I 2019 er opbakningen til prioritering af miljø- og klimahensyn høj – men ikke højere end tidligere. Opbakningen til miljø var lav i 2011, hvor Danmark var hårdt ramt af den økonomiske krise. Opbakningen var også lav i 2001, muligvis som følge af, at vælgerne da havde fået nok af miljøinvesteringer og grønne afgifter. I andre lande faldt opbakningen også omkring dette tidspunkt, formentlig mere som følge af højre-mobilisering rettet mod regulering generelt, herunder miljøregulering.
Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke i Danmark er store forskelle mellem arbejdere og funktionærer, eller mellem offentligt og privat ansatte. En plausibel forklaring er, at centrum-venstre-partierne var hurtige til at gribe miljødagsordenen og formulere den mere som et spørgsmål om bæredygtig vækst end et spørgsmål om nulvækst.
For 40 år siden var prioritering af miljøet især et krav fra unge. Nu – og i takt med at disse vælgere er blevet ældre – er generationsforskellene blevet ganske små. Men i 2019 er der genopstået nogle nye interessante generationsforskelle omkring klimaspørgsmålet. Unge er langt mere optimistiske omkring, at det betyder noget, at Danmark gør noget på klimaet, de afviser påstande om ”klimahysteri” og accepterer i højere grad f.eks. afgift på oksekød.