Redaktionelt forord

Resumé

”Generelt gælder det om byerne, at de største blev større. De mindre købstæder havde næsten ingen vækst i denne periode – de var ramt af konkurrencen fra de nye stationsbyer. De større provinsbyer blev derimod forsyningscentre for stationsbyerne. Byernes problemer med den hastige vækst blev yderligere forstærket derigennem, at det var yngre i den produktive alder, der flyttede ind fra landet og for hovedstadens vedkommende tillige fra provinsbyerne.” (Dybdahl, 1982, s. 18)
Ovenstående citat stammer fra det bind i Dansk Socialhistorie, der dækker perioden 1871-1913, altså den danske industrialisering. Det virker overraskende velkendt. Vi lever nemlig midt i en tilsvarende omkalfatring af det danske samfund, hvor de store byer vokser, de mindre byer kæmper for at overleve, og landområderne generelt affolkes.
Dette temanummer af Samfundsøkonomen forsøger at kaste lys over den nuværende udvikling, men citatet minder os om, at byernes vækst ikke er et nyt fænomen. Og det ser heller ikke ud til at stoppe her. FN estimerede fx i 2018, at den andel af verdensbefolkningen, der bor i millionbyer, vil vokse fra 23 procent i 2018 til 28 procent allerede i 2030. Så byernes vækst er hverken en historisk undtagelse eller et lokalt, dansk fænomen.