Dansk økonomisk politik efter OPEC I (1973) og II (1979)

Resumé

Efter de verdensomspændende olieprisstigninger i 1970’erne fulgte næsten tre lange årtier med til tider høj arbejdsløshed og store betalingsbalanceunderskud, inden dansk økonomi igen blev bragt i nogenlunde balance omkring år 2000. I forhold til andre europæiske lande var der også tale om et meget langstrakt forløb. Årsagen hertil skal især søges i en mislykket kombination af konkurrenceevne- og finanspolitik udtænkt for store, men kun delvis åbne økonomier. Således blev konkurrenceevnepolitikken søgt anvendt til især at reducere betalingsbalanceunderskuddet, mens ekspansiv finanspolitik som oftest sigtede mod en reduktion af arbejdsløsheden. I modsætning hertil kræver en stabil og sikker udvikling mod ligevægt for både betalingsbalance og beskæftigelse i en lille, åben økonomi som den danske, at sammenkædningen af midler og mål er den omvendte af den længe anvendte. Den rigtigt fordelte sammenkædning blev etableret i 1986-87 især med en stramning af finanspolitikken. Denne stramning blev efter etableringen af overskud på betalingsbalancen i 1990 imidlertid fastholdt for længe, hvilket væsentligt forøgede arbejdsløsheden i de følgende år. Fra midten af 1990’erne blev finanspolitikken derfor lempet af hensyn til beskæftigelsen, men det skete med respekt for betalingsbalancen, hvorved dobbelt ligevægt blev etableret.