Haman, Mordokaj og magten over jøderne. Af en imitators bekendelser

Resumé

René Girards fundamental-antropologi, der fokuserer på begrebet “mimetisk begær”, anvendes i denne artikel på forholdet mellem skurken Haman og helten Mordokaj i den gammeltestamentlige Esters bog. Deres begær efter det fælles objekt, magten over Perserriget og dets konge, fører til mimetisk inspireret, gensidig vold. Haman får kongen til at udstede et dekret om en pogrom mod jøderne i Persien som hævn over en fornærmelse fra Mordokaj, men pogromen afværges af et moddekret, som Mordokaj (og Ester) får kongen til at udstede, da Haman er faldet i unåde. Ifølge dette må jøderne forsvare sig, hvilket medfører drab på 75.000 persere. I den sociale kontekst, den antikke jødedom, kan denne afsluttende vold mod syndebukke imidlertid føre til en moralsk krise, der opløser den kollektive respektabilitet. Det giver derfor god mening at skjule volden i den karnevaleske effervescens, som er til stede i Purim-festen, der netop fejrer sejren over perserne i Esterbogen.