Kvalitativ forskning om situeret ulighed i skolen
DOI:
https://doi.org/10.7146/qs.v7i1.133068Keywords:
Forskningssamarbejde, ulighed, feltarbejde, deltagelse, social praksisAbstract
Denne artikel diskuterer modsætninger og muligheder i kvalitativ forskning med forskning om ulighed i skolen som eksempel. På baggrund af en begrebsmæssig diskussion af hverdagslivets historiske dimensioner udforskes skolen som en social praksis hvor mange deltagere i situeret samspil med hinanden lever hverdagsliv og udgør betingelser for hinandens livsførelse. Artiklen vil pege på muligheden for gennem kvalitativ udforskning af skolens sociale situationer at fremanalysere sammenhænge mellem politiske konflikter i og om skolen, personlige konflikter i hverdagslivet og ulige betingelser for at deltage i skolelivet – det er netop sådanne sammenhænge kvalitativ metode kan bidrage til at forstå. Herigennem vil artiklen diskutere metodologiske udfordringer for kvalitativ psykologi særlig forholdet mellem forskere, og dem de forsker med - og både i relation til begrebsudvikling, situeret generalisering og mere praktiske guidelines for forskningssamarbejde og feltarbejde. Formålet er at bidrage til udviklingen af sprog, begreber og metodologi for kvalitativ psykologi.
References
Axel, E. (2011). Conflictual cooperation. Nordic Psychology, 63(4), 56–78. doi: 10.1027/1901–2276/a000045
Axel, E. (2020). Distributing resources in a construction project: Conflictual co-operation about a common cause and its theoretical implications. Theory and Psychology, 30(3), 329-348. https://doi.org/10.1177/0959354320919501
Axel, E., & Højholt, C. (2019). Subjectivity, Conflictuality and Generalization in Social Praxis. I C. Højholt, & E. Schraube (red.), Subjectivity and knowledge: Generalization in the psychological study of everyday life (s. 23-40). Springer. Theory and history in the human and social sciences https://doi.org/10.1007/978-3-030-29977-4_2
Barnes, M., Brown, V., Parsons, S., Ross, A. , Schoon , I. & Vignoles , A. ( 2012 ). Intergenerational transmission of worklessness: Evidence from the Millennium Cohort and the Longitudinal Study of Young People in England. London: Department for Education (DFE), Centre for Analysis of Youth Transitions, Institute of Education, National Centre for Social Research, corp creators. Retrieved from http://dera.ioe.ac.uk/15563.
Bird, K. (2007). The intergenerational transmission of poverty: An overview (ODI Working Paper 286, CPRC Working Paper 99). London: Overseas Development Institute and Chronic Poverty Research Center.
Brinkmann, S. (2013). Kvalitativ udforskning af hverdagslivet. Hans Reitzels Forlag.
Brinkmann, S. (2016). Psychology as a normative science. I J. Valsiner, G. Marsico, N. Chaudhary, T. Sato, & V. Dazzani (red.), Psychology as a Science of Human Being: The Yokohama Manifesto (s. 3-16). Springer. Annals of Theoretical Psychology Nr. 13
Dewalt, K & Dewalt, B, (2011). Participant observation: a guide for field workers, Rowman Altamira, Walnut Creek, CA.
Dreier, O. (2007). Det almene og det særlige i viden. Nordiske Udkast 34, 2, 15-24.
Dreier, O. 2011. Personality and the conduct of everyday life. Nordic Psychology, 63(2), 4-23.
Ejrnæs, N. M. (2017). Hvad skal lærere og pædagoger vide om livet uden for skolen? Paideia: tidsskrift for professionel pædagogisk praksis, (14), 38-50. [4].
Ejrnæs, M., Gabrielsen, G., & Nørrung, P. (2007). Social opdrift - social arv. (2 udg.) Akademisk Forlag.
Forchhammer, H., (2001). Interviewet som handlesammenhæng, I Nordiske Udkast, tidsskrift for kritisk samfundsforskning, Dansk psykologisk Forlag.
Haraway, D. J. (1991). Situated knowledges: The science question in feminism and the privilege of partial perspectives. In D. J. Haraway. Simians, cyborgs, and women: The reinvention of nature (pp.183-201). New York: Routledge. Hodgetts, D., Rua, M., King, P., & Whetu, T. T. (2016). The Ordinary in The Extraordinary. Everyday Living Textured by Homelessness. In E. Schraube & C. Højholt (Eds.), Psychology and the conduct of Everyday Life (pp. 124-144). London: Routledge.
Holzkamp , K. ( 2013 ). Psychology: Social self-understanding on the reasons for action in the conduct of everyday life. In E. Schraube & U. Osterkamp (Eds.), Psychology from the standpoint of the subject: Selected writings of Klaus Holzkamp (pp. 233 – 341). Basingstoke: Palgrave Macmillan.
Højholt, C. (1993). Brugerperspektiver - forældres, læreres og psykologers erfaringer med psykosocialt arbejde, Dansk Psykologisk Forlag. København.
Højholt, C. (2016). Situated Inequality and the Conflictuality of Children’s Conduct of Life. I E. Schraube, & C. Højholt (red.), Psychology and the conduct of everyday life (s. 145-163). Routledge.
Højholt, C., & Kousholt, D. (red.) (2018). Konflikter om børns skoleliv. Dansk Psykologisk Forlag.
Højholt, C., & Kousholt, D. (2019). Developing knowledge through participation and collaboration: Research as mutual learning processes. Annual Review of Critical Psychology (Online), 16(special issue), 575-604. https://thediscourseunit.files.wordpress.com/2019/12/0575.pdf
Højholt, C., & Kousholt, D. (2020). Contradictions and conflicts: Researching school as conflictual social practice. Theory & Psychology, 30(1), 36-55. https://doi.org/10.1177/0959354319884129
Højholt, C., & Poulsen C. H. (2022) Konflikter og situeret ulighed i skolens læringsfællesskaber,
In: E Skibsted & O Løw (Eds.), Pædagogisk psykologi i læreruddannelsen, Akademisk Forlag.
Højholt, C., & Røn Larsen, M. (2021). Fællesskaber og situeret ulighed – om børns betingelser
for indflydelse og udvikling af livsførelse. Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 58(2).
Højholt, C., & Røn Larsen, M. (2021). Conflicts, situated inequality and politics of everyday life. Culture & Psychology, First published online. https://doi.org/10.1177/1354067X21989950
Højholt, C., & Schraube, E. (2016). Toward a psychology of everyday living. I E. Schraube, & C. Højholt (red.), Psychology and the conduct of everyday life (s. 1-14). Routledge.
Højholt, C., & Schwartz, I. (2018). Elevsamspil, konflikter og udsathed i skolens fællesskaber. In C. Højholt, & D. Kousholt (Eds.), Konflikter om børns skoleliv (pp. 58-91). Copenhagen, Denmark: Dansk Psykologisk Forlag.
Ingold, T. (2014) Hau: That's enough about ethnography. Journal of Ethnographic Theory, vol. 4, no. 1, pp. 383-395. DOI: https://doi.org/10.14318/hau4.1.021
Jensen, U. J. (1999). Categories in activity theory: Marx's philosophy just-in-time. In S. Chaiklin, M. Hedegaard, & U. J. Jensen (Eds.), Activity Theory and Social Practice (pp. 79-99). Århus: Aarhus University Press.
Jensen, U. J. (2001). Mellem social praksis og skolastisk fornuft. In J. Myrup (Ed.), Temaer i nyere fransk filosofi (pp. 195-218). Århus: Philosophia.
Jensen, U. J. (2015). Den fortrængte vitalitet og det humanes genkomst: En human vending i biologi og samfund. In M. Gudmand-Høyer, S. Raffnsøe, & M. Raffnsøe-Møller (Eds.), Den humane vending: En antologi (pp. 135-158). Aarhus Universitetsforlag.
Kvale, S. (1996). Interviews: an introduction to qualitative research interviewing. Thousand Oaks, Calif.: Sage.
Lareau, A. (2002). Invisible inequality: Social class and childrearing in black families and white families. American Sociological Review, 67(5), 747–776. doi:10.2307/3088916
Lave, J. 2019. Learning and Everyday Life. Cambridge University Press.
Mardahl-Hansen, T. (2018). At skabe betingelser for børn og unges læring. Bidrag til en diskussion om lærerfaglighed og undervisning. I C. Højholt, & D. Kousholt (red.), Konflikter om børns skoleliv (pp. 90-124). Dansk Psykologisk Forlag.
Mardahl-Hansen, T. (2019). Udvikling af børns og unges deltagelsesbetingelser i folkeskolen: et spørgsmål om læreres relationskompetencer eller betingelser for samarbejde? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 56(2), 54-68.
McDermott, R.P., (1993) The Acquisition of a Child by a Learning Disability. In Chaiklin and Lave (Eds.), Understanding Practice (pp. pp. 269–305). Cambridge University Press. New York
McDermott, R., & Vossoughi, S. (2020). Beyond the culture of poverty, again. Diaspora, Indigenous, and Minority Education, 14(2), 60–69.
Mehan, H. (1992) Understanding Inequality in Schools: The Contribution of Interpretive Studies. Sociology of Education Vol. 65(1), 1-20.
Møller, J. E. (2015). Kvalitative tendenser og kvantitative aflejringer. I J. E. Møller, S. S. Bengtsen, & K. P. Munk (red.), Metodefetichisme – Kvalitativ metode på afveje? (pp. 23 - 40) Aarhus Universitetsforlag.
Nielsen, K. (2007). The Qualitative Research Interview and Issues of Knowledge, Nordic Psychology, 59-3, 210-222, DOI: 10.1027/1901-2276.59.3.210
Røn Larsen, M. (2019). Interdisciplinary collaboration and conflict concerning children in difficulties: conditions, procedures and politics of everyday life in school. Annual Review of Critical Psychology (Online), 16, 832-848. https://thediscourseunit.files.wordpress.com/2019/12/0832.pdf
Serbin, L. & Karp, J. (2003). Intergenerational studies of parenting and the transfer of risk from parent to child. Current Directions in Psychological Science, 12 (4), 138 – 142.
Schraube, E., & Højholt, C. (2019). Subjectivity and knowledge: The formation of situated generalization in psychological research. I C. Højholt, & E. Schraube (red.), Subjectivity and knowledge: Generalization in the psychological study of everyday life (s. 1-19). Springer. Theory and history in the human and social sciences https://doi.org/10.1007/978-3-030-29977-4_1
Schraube, E. (2015). Why theory matters: Analytical strategies of critical psychology. Estudos de Psicologia, 32(3), 533-545. https://doi.org/10.1590/0103-166X2015000300018
Vangkilde, K. T., & Sausdal, D. B. (2016). Overponderabilia: Overcoming Overthinking When Studying "Ourselves". Forum Qualitative Sozialforschung, 17(2), [28]. http://www.qualitative-research.net/index.php/fqs/article/view/2497
Published
How to Cite
Issue
Section
License
Copyright belongs to the author and Qualitative Studies
