Qualitative Studies https://tidsskrift.dk/qual <p>QS is an interdisciplinary journal that focusses on qualitative methods and their application within the social sciences. We welcome experimental and unorthodox manuscripts pertaining to the thems of each issue of the journal.&nbsp;&nbsp;</p> Aalborg Universitet en-US Qualitative Studies 1903-7031 <p><span style="color: black;">Copyright belongs to the author and&nbsp;</span><span style="color: black;"><em>Qualitative Studies</em></span></p> Kvalitativ Psykologi https://tidsskrift.dk/qual/article/view/133062 Alfred Sköld Copyright (c) 2022 Qualitative Studies 2022-06-28 2022-06-28 7 1 1 6 10.7146/qs.v7i1.133062 Hvad handler kvalitativ psykologi om? https://tidsskrift.dk/qual/article/view/133063 <p>I artiklen spørger jeg, hvad kvalitativ psykologi handler om. Jeg tager udgangspunkt i en tese om, at en psykologisk videnskab må have et normativt udgangspunkt, idet dens genstand er normativt bestemt. Psykologien studerer nemlig ikke blot, hvad der sker i verden, men hvordan levende mennesker agerer og retter sig intentionelt mod verden gennem deres tanker, handlinger og følelser, hvilket kun kan forstås, hvis man erkender, at disse fænomener er normativt konstitueret. Jeg vil hævde, at det, der nu kaldes kvalitativ psykologi, har de bedste forudsætninger for at begribe psykologiens normativitet og intentionalitet. Jeg vil argumentere for, at distinktionen mellem kvalitative og kvantitative metoder er mindre fundamental end en distinktion mellem en deltager- og tilskuerpsykologi, som anden del af artiklen udfolder.</p> Svend Brinkmann Copyright (c) 2022 Qualitative Studies 2022-06-28 2022-06-28 7 1 7 23 10.7146/qs.v7i1.133063 Kvalitativ psykologi som tilfældets psykologi https://tidsskrift.dk/qual/article/view/133065 <p>Hensigten for denne artikel er at komme med et bud på, hvad der kendetegner en kvalitativ psykologi. Artiklen tager udgangspunkt i tilfældet, som et centralt erfaringsmæssigt omdrejningspunkt for en kvalitativ psykologi. Tilfældet eller oplevelsen af det tilfældige vil fungere som teoretisk prisme til at reflektere og sammenholde forskellige overvejelser over, hvad en kvalitativ psykologi er for en størrelse og hvilke kritiske potentialer denne tilgang kunne besidde, hvis den&nbsp; blev udviklet yderligere. Det tilfældige kan forstås på mindst tre måder: 1) At noget er en tilfældighed, hvilket vil sige, at det tilfældige betegner her det&nbsp; uforudsete og det uventede. 2) At noget er tilfældet. Her henviser det tilfældige til det konkret eksisterende og enkeltstående. 3) At noget er tilfældigt henviser til et mere grundlæggende organiserende princip for mennesker, handlinger og sociale samspil. Med tilfældet som udgangspunkt formulerer artiklen en kritik&nbsp; af mainstreampsykologiens forståelse af mennesket som et informationsbehandlingssystem, hvor der ikke er plads til den ”anden”, til meningsbegrebet eller til tilfældet. Artiklen diskuterer kort psykologiens replikationskrise som et udtryk for at mainstreampsykologien netop ikke kan undgå at forholde sig til&nbsp; tilfældet eller det tilfældige. Afslutningsvist diskuteres hvad en kvalitative psykologi som tilfældets psykologi kan bidrage med konstruktivt. Her ligger fokus på det social, det konkrete og meningsaspektet.&nbsp;</p> Klaus Nielsen Copyright (c) 2022 Qualitative Studies 2022-06-28 2022-06-28 7 1 24 44 10.7146/qs.v7i1.133065 Den kvalitative psykologiens kraft til å forstyrre fenomenene https://tidsskrift.dk/qual/article/view/133066 <p>Psykologisk forskning på mennesket tilbyr selvforståelser som kan fungere selvoppfyllende og dermed være med å (re)produsere de psykologiske&nbsp; fenomenene vi forsker på. Kunnskapsproduksjonen har helt reelle konsekvenser for individ og samfunn, og forskere har et etisk ansvar i å være kritiske i sin forskning og jobbe for å unngå at forskningen skader mennesker, samfunn, natur og miljø. Forfatter av denne artikkelen har tidligere vært opptatt av hvordan psykologisk forskning kan bidra til å reprodusere kunnskap om barns sorg som støtter praksiser som kan fungere ekskluderende for de yngste barna. Denne artikkelen argumenterer for at den kvalitative psykologien bærer i seg en kraft til å «forstyrre» de psykologiske fenomenene vi forsker på heller enn å&nbsp; reprodusere dem, og at denne kraften særlig ligger i analysen og med den i anvendelse av teori. I artikkelen søker forfatteren å demonstrere den forstyrrende kraften i kvalitativ psykologi ved å anvende to ulike teoretisk informerte lesninger av et empirisk eksempel om barns sorguttrykk fra intervjuer med barnehagelærere. De to forskjellige «analytikkene» utvikles fra to ulike teoretiske perspektiver fra utviklingspsykologi, Piagets konstruktivistiske teori om kognitiv utvikling og sosiokulturell utviklingsteori. Lesningene demonstrerer hvordan det teoretiske perspektivet har konsekvenser for hvordan vi avgrenser og lokaliserer psykologiske fenomen, hva vi antar intervjutranskript kan representere av fenomenet og for hva slags kunnskap vi ender opp med å produsere.</p> Ingrid Johnsen Hogstad Copyright (c) 2022 Qualitative Studies 2022-06-28 2022-06-28 7 1 45 63 10.7146/qs.v7i1.133066 Fænomenologi som dvælen ved erfaringens merhed https://tidsskrift.dk/qual/article/view/133067 <p>Mennesker med psykiske lidelser tenderer til at sprogliggøre deres smertefulde oplevelse som terapeutiske problemer, hvilket overskygger et andet perspektiv på erfaringen som passivt gennemlevet. Lidelsen bliver tematiseret som lidelse og derved tabes den lidelsesfulde verden af syne. Med udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt i socialangstens fænomenologi viser jeg i denne artikel hvordan dette udgør et problem for fænomenologisk&nbsp; interviewforskning samt foreslår måder at overkomme problemet på. Først illustrerer jeg med interviewuddrag hvordan håndteringen af angsten samt dens oplevede fremmedhed indtager en fremtrædende plads i informanternes beskrivelser af angsterfaringen. Dernæst argumenterer jeg for nødvendigheden af en aktivt styrende interviewerindstilling hvor intervieweren kontinuerligt dvæler ved sprogliggørelsen af erfaringen med informanten. Jeg viser med uddrag fra to interviews hvordan informantens beskrivelse lader sig åbne af en fastholdelse og derpå fælles dvælen ved 1) konkrete detaljer i indholdet af beskrivelsen og 2) ved den personlige betydning af erfaringen. Idet jeg med disse greb bringer to forskellige metodologiske traditioner, i spil, henholdsvist&nbsp; mikrofænomenologien og eksistentialfænomenologien, inviterer jeg med dette bidrag til pragmatisk debat mellem metodologiske skoler der har til fælles at de søger at afdække livsverdener.</p> Martin Vestergaard Kristiansen Copyright (c) 2022 Qualitative Studies 2022-06-28 2022-06-28 7 1 64 85 10.7146/qs.v7i1.133067 Kvalitativ forskning om situeret ulighed i skolen https://tidsskrift.dk/qual/article/view/133068 <p>Denne artikel diskuterer modsætninger og muligheder i kvalitativ forskning med forskning om ulighed i skolen som eksempel. På baggrund af en begrebsmæssig diskussion af hverdagslivets historiske dimensioner udforskes skolen som en social praksis hvor mange deltagere i situeret samspil med hinanden lever hverdagsliv og udgør betingelser for hinandens livsførelse. Artiklen vil pege på muligheden for gennem kvalitativ udforskning af skolens sociale situationer at fremanalysere sammenhænge mellem politiske konflikter i og om skolen, personlige konflikter i hverdagslivet og ulige betingelser for at deltage i skolelivet – det er netop sådanne sammenhænge kvalitativ metode kan bidrage til at forstå. Herigennem vil artiklen diskutere metodologiske udfordringer for kvalitativ psykologi særlig forholdet mellem forskere, og dem de forsker med - og både i relation til begrebsudvikling, situeret generalisering og mere praktiske guidelines for forskningssamarbejde og feltarbejde. Formålet er at bidrage til udviklingen af sprog, begreber og metodologi for kvalitativ psykologi.</p> Charlotte Højholt Copyright (c) 2022 Qualitative Studies 2022-06-28 2022-06-28 7 1 86 111 10.7146/qs.v7i1.133068 Abduktive bevægelser mellem ’Mysteries’ og ’My-Stories’ https://tidsskrift.dk/qual/article/view/133069 <p>Denne artikel retter blikket mod kvalitativ forskning som abduktive bevægelser af levede og levende erfaringer i interaktioner med konkrete situationer. Med afsæt i to centrale pragmatiske begreber, brud og kontinuitet, relateret til forståelsen af erfaringer, betegnes dette som bevægelser mellem ’mysteries’ (brud) og ’my-stories’ (kontinuitet). Artiklen trækker på forfatterens erfaringer, som er gjort i et&nbsp; længerevarende eksperimentelt og kollaborativt studie af læring i ældreplejen og på en social- og sundhedsskole. Begreberne ’levende resonanskasse’ og ’levet database’ anvendes til at beskrive aspekter af forskerens mystory, som bringes i samspil med det, som sker i konkrete situationer. Artiklen reflekterer over, hvordan forskerens fortælling og identitet kommer i tilblivelse gennem forskningens tilblivelse, og hvordan dette bidrager til vidensudvikling. Dette er således, at forskerens my-stories tager form i takt med, at forskningen skaber viden om feltet. Artiklen bidrager dermed med et perspektiv på, hvordan forskeren kan gå kvalitativt til verden på en nytænkende måde, der kan bidrage til gensidig erfaringsdannelse og fælles vidensudvikling.</p> Britta Møller Copyright (c) 2022 Qualitative Studies 2022-06-28 2022-06-28 7 1 112 131 10.7146/qs.v7i1.133069 At udføre kvalitativ forskning med personer med kognitive funktionsnedsættelser https://tidsskrift.dk/qual/article/view/133070 <p>I takt med et øget fokus på det psykosociale bidrag til rehabiliteringen efter erhvervet hjerneskade og andre sygdomme som leder til kognitive funktionsnedsættelser, er behovet for at kunne foretage kvalitativ forskning af høj kvalitet med denne gruppe steget. Derfor er formålet med denne artikel at belyse og diskutere nogle af de metodiske udfordringer samt styrker vi har mødt i det forskningsdrevne møde med<br>personer med erhvervet hjerneskade (EH). Dermed bidrager denne artikel til en metodisk diskussion som i høj grad er anerkendt som vigtig, men kun i begrænset omfang diskuteres (Glintborg, 2019; Paterson &amp; Scott-Findlay, 2002). Gennem artiklen diskuteres det, hvordan tilpasningen af metodiske tilgange til interviewet, kan lade sig inspirere af den allerede veldokumenterede viden om tilpasningen af terapeutiske samtaler med personer med EH (f.eks. Gallagher et al., 2019). Der arbejdes ud fra fem overordnede grupper af kognitive vanskeligheder og hvordan interviewet som metode bedst muligt tilpasses disse, samtidig med at berettigelse af de kvalitative metoder diskuteres indenfor forskningsområdet.</p> Cecilie Marie Schmidt Thøgersen Chalotte Glintborg Copyright (c) 2022 Qualitative Studies 2022-06-28 2022-06-28 7 1 132 152 10.7146/qs.v7i1.133070 Fokus på det relationelle møde med personer med demens i demensrehabiliteringsindsatsen https://tidsskrift.dk/qual/article/view/133071 <p>I artiklen gives et bud på, hvordan kvalitativ-psykologisk forskning kan udmønte sig i praksis indenfor demensrehabilitering samt på den betydning, det kan have at fokusere på relationen som indgangsport til at skulle udføre vanskelige pleje- og omsorgsopgaver hos personer med demens i sundhedsvæsenet. Aktuelt findes der ikke medicin, der kan helbrede demens, hvorfor der er et udtalt behov for, at vi i demensrehabiliteringsindsatsen udvikler psykosociale metoder og interventionsformer, der kan medvirke til, at personer med demens får et tåleligt og værdigt liv til trods for sygdommens uundgåelige udvikling. Artiklen sætter fokus på, hvordan værdighed og respektfuldhed kan understøttes i det relationelle møde med personer med demens gennem en personorienteret tilgang og gennem brugen af sang, musik og musiske elementer. Med baggrund heri bliver der, igennem en tematisk analyse, illustreret følgende fire betydningsdannende tematikker: 1) Udgangspunkt i personens livshistorie og musikbiografi. 2) Mødet og musikalsk nærvær. 3) Nuets betydning og musikalske nu-øjeblikke i relationen. 4) Nuværende&nbsp; øjeblikke og vitalitetsformers betydning for det relationelle mødes kvalitet.</p> Aase Marie Ottesen Copyright (c) 2022 Qualitative Studies 2022-06-28 2022-06-28 7 1 153 174 10.7146/qs.v7i1.133071 Impostor-fænomen blandt fremspirende voksne https://tidsskrift.dk/qual/article/view/133072 <p>Til trods for stigende opmærksomhed på impostor-fænomenet (herefter IF) de seneste år, er mængden af kvalitativ forskning inden for området særdeles sparsom. Formålet med denne artikel er derfor at udføre en kvalitativ undersøgelse for at få indsigt i følelser, tanker og adfærd associeret med oplevelsen af IF blandt unge voksne. Livsperioden, som unge voksne befinder sig i, anskues inden for en teoretisk rammeforståelse om fremspirende voksenliv (eng. emerging adulthood). Analysen udføres på baggrund af interviewdata fra ni unge voksne. Fundene indikerer, at unge voksne oplever og håndterer IF på særdeles komplekse måder, som ofte kompliceres af udviklingsmæssige udfordringer i deres uddannelses- og arbejdsmæssige kontekster. Baseret på analysens resultater og den efterfølgende diskussion, konkluderes det, at selvom eksisterende teori og fund om IF omfatter fællestræk ved oplevelsen af IF, kan dette ikke fyldestgørende indfange de unge voksnes nuancerede, personlige oplevelser. Dette studie illustrer således, hvordan den kvalitative tilgang kan berige forståelsen af IF.</p> Marie Gamborg Laursen Katja Sandberg Copyright (c) 2022 Qualitative Studies 2022-06-28 2022-06-28 7 1 175 200 10.7146/qs.v7i1.133072