Kvalitativ psykologi som tilfældets psykologi

Authors

DOI:

https://doi.org/10.7146/qs.v7i1.133065

Keywords:

Kvalitativ psykologi, tilfældet, tilfældigheden, replikationskrise, mening

Abstract

Hensigten for denne artikel er at komme med et bud på, hvad der kendetegner en kvalitativ psykologi. Artiklen tager udgangspunkt i tilfældet, som et centralt erfaringsmæssigt omdrejningspunkt for en kvalitativ psykologi. Tilfældet eller oplevelsen af det tilfældige vil fungere som teoretisk prisme til at reflektere og sammenholde forskellige overvejelser over, hvad en kvalitativ psykologi er for en størrelse og hvilke kritiske potentialer denne tilgang kunne besidde, hvis den  blev udviklet yderligere. Det tilfældige kan forstås på mindst tre måder: 1) At noget er en tilfældighed, hvilket vil sige, at det tilfældige betegner her det  uforudsete og det uventede. 2) At noget er tilfældet. Her henviser det tilfældige til det konkret eksisterende og enkeltstående. 3) At noget er tilfældigt henviser til et mere grundlæggende organiserende princip for mennesker, handlinger og sociale samspil. Med tilfældet som udgangspunkt formulerer artiklen en kritik  af mainstreampsykologiens forståelse af mennesket som et informationsbehandlingssystem, hvor der ikke er plads til den ”anden”, til meningsbegrebet eller til tilfældet. Artiklen diskuterer kort psykologiens replikationskrise som et udtryk for at mainstreampsykologien netop ikke kan undgå at forholde sig til  tilfældet eller det tilfældige. Afslutningsvist diskuteres hvad en kvalitative psykologi som tilfældets psykologi kan bidrage med konstruktivt. Her ligger fokus på det social, det konkrete og meningsaspektet. 

References

Bloom, A. (1987) The closing of the American mind. New York: Simon and Schuster Biswas-Diener, R. & Diener, E. (2020) Fundamentals of Social Psychology. Noba Textbook Series: Psychology. Champaign, IL: DEF Publishers.

Buber, M. (2013) I and Thou. London: Bloomsbury Publishing Plc.

Festinger, L. (1957) A theory of cognitive dissonance. Stanford University Press.

Giorgi, A. (1970) Psychology as a human science. A phenomenologically approach. Harper & Row: New York.

Hacking, I. (1990) The Taming of Chance. Cambridge: Cambridge University Press.

Honneth, A. (1996). Struggle for recognition: The moral grammar of social conflicts. Cambridge: Cambridge University Press.

Kahneman, D. (2011). Thinking fast and slow. New York, NY: Farrar, Straus & Giroux.

Kvale, S. (1977). Dialectics of remembering. In N. Datan & H.W. Reese (Eds.), Life-span developmental psychology: Dialectical perspectives on experimental research. New York, NY: Academic Press.

Kvale, S. (1992) Psychology and postmodernism. London: Sage.

Kvale, S. (2003) The Psychoanalytical interview as inspiration for qualitative research. I: P.M: Camic, J.E. Rhodes & Yardly (red.), Qualitative research in Psychology. Expanding Perspectives in Methodology and Design. Washington: American Psychological Association.

Lyotard, J-F. (1996) Viden og det postmoderne samfund. Århus: Sjakalen.

Mzarx, K. (1993) Grundrisse. Foundations of the Critique of Political Economy. London: Penguin Books.

Merleau-Ponty, M. (1981). Phenomenology of perception. London, England: Routledge & Kegan Paul.

Machiavelli, N. (2016) Fyrsten. København: Gyldendal.

Nielsen, K. (1999). Musical Apprenticeship: Learning at the Academy of Music as Socially Situated. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet.

Nielsen, K. (2018). Kierkegaard and the modern search for self. Theory & Psychology, 28(1), 65-83. https://doi.org/10.1177/0959354317742741

Parker, I. (2005) Qualitative Psychology: Introducing Radical Research. Maidenshead: Open University Press.

Piketty, T (2014) Capital in the twenty-first century. Cambridge Massachusetts: The Belknap Press of Harvard University Press.

Pippin, R.B. (2000) "What is the Question for which Hegel's Theory of Recognition is the Answer?" The European Journal of Philosophy, vol. 8, no. 2.

Reinertsen, A. (2020). Barnehagepedagogikk og politikk som det å vise nomadisk venting, Nordic Studies of Education. Vol. 40, No. 3, pp. 286–304

Sköld, A. B. (2021) Where is Tyche? Bringing the ‘hap’ back into Happiness. International Review of Theoretical Psychologies, vol 1, no. 2, pp. 152-163.

Sköld, A. B. & Roald, T. (2021). An Existential Structure of Love. The Humanistic Psychologist, 49(3), 369-380. https://doi.org/10.1037/hum0000165.

Simon, H. (1957) Models of man: social and rational: mathematical essays on rational human behavior in a social setting. New York: John Wiley.

Simon, H. (1947) Administrative behavior: a study of decision-making processes in administrative organization. New York: Macmillan.

Wiggins, B.J. & Christopherson, C.D (2019). The Replication Crisis in Psychology: An Overview for Theoretical and Philosophical Psychology. Journal of Theoretical and Philosophical Psychology, 2019, Vol. 39, No. 4, 202–217, http://dx.doi.org/10.1037/teo0000137.

Wittgenstein, L. (1969) On certainty. Ed. by G. E. M. Anscombe and G. H. von Wright. Oxford: Basil Blackwell.

Wundt, W. (1862) Beiträge zur Theorie der Sinneswahrnehmung, Berlin.

Published

2022-06-28

How to Cite

Nielsen, K. (2022). Kvalitativ psykologi som tilfældets psykologi. Qualitative Studies, 7(1), 24–44. https://doi.org/10.7146/qs.v7i1.133065

Issue

Section

Articles in Scandinavian languages