Ceremoni eller strategi?

Abstract

I den eksisterende litteratur om brugen af moderne reformkoncepter i den offentlige sektor fokuseres på, at reformkoncepter enten anvendes instrumentelt eller ceremonielt. Interessen samler sig derfor i altovervejende grad om, hvorvidt koncepternes formål opfyldes. Artiklen argumenterer for, at den legitimitet og forandringsvillighed, som et reformkoncept kan give anledning til, også kan og ind imellem bliver udnyttet til at skabe accept af andre og mere jordnære sideformål. Dette leder til en sondring mellem loyale reformer, ceremonielle reformer, strategiske reformer og kombinationsreformer. De to sidstnævnte er nye. I den strategiske reform er konceptformålet reelt blot et skalkeskjul for
at foretage helt andre ændringer, som ikke var mulige at foretage, uden at reformen blev koblet op på konceptformålet. I kombinationsreformen forfølges reformkonceptets formål loyalt, men samtidig anvendes lejligheden til også at
forfølge andre formål. Pointen om sideformåls betydning illustreres med en analyse af direktionsmodellens indførelse i Morsø Kommune, i hvad der bedst kan beskrives som en kombinationsreform.