Mændene har ordet! En analyse af kvinders og mænds deltagelse i Folketingets lovgivningsdebatter
DOI:
https://doi.org/10.7146/politica.v57i4.160489Keywords:
Folketinget, lovgivningsdebatter, køn, repræsentationAbstract
Folketingsmedlemmer har stærke incitamenter til at deltage aktivt i lovgivningsdebatterne i folketingssalen. Alligevel deltager kvindelige folketingsmedlemmer markant mindre heri end deres mandlige kolleger. Denne forskel bidrager til en i forvejen ulige kønsrepræsentation i Folketinget. På trods af en rig forskningslitteratur omkring parlamentarisk kønsrepræsentation har vi fortsat begrænset viden om, hvorfor kvindelige folketingsmedlemmer taler mindre end de mandlige. På baggrund af data om samtlige lovgivningsdebatter i Folketinget i perioden 2009-2022 finder vi, at kønsforskellen i, hvorvidt kvindelige og mandlige folketingsmedlemmer deltager aktivt i lovgivningsdebatter, falder med 32 pct., når der kontrolleres for folketingsmedlemmernes ordførerskaber. Mandlige folketingsmedlemmer er oftere ordførere inden for politikområder med høj lovgivningsaktivitet sammenlignet med kvindelige, hvorfor de oftere har anledning til at tale i salen.
References
Austen-Smith, David (1990). Information transmission in debate. American Journal of Political Science 34 (1): 124-152.
Baumann, Markus, Hanna Bäck og Royce Carroll (2021). Sweden: Biased debate participation with nearly equal gender representation, pp. 713-733 i Hanna Bäck, Marc Debus og Jorge M. Fernandes (red.), The politics of legislative debates. Oxford University Press.
Brescoll, Victoria L. (2011). Who takes the floor and why: Gender, power, and volubility in organizations. Administrative Science Quarterly 56 (4): 622-641.
Bächtiger, Andre (2014). Debate and deliberation in legislatures, pp.145-166 i Shane Martin, Thomas Saalfeld og Kaare W. Strøm (red.), The Oxford handbook of legislative studies. Oxford University Press.
Bäck, Hanna, Markus Baumann, Marc Debus og Jochen Müller (2019). The unequal distribution of speaking time in parliamentary-party groups. Legislative Studies Quarterly 44 (1): 163-193.
Bäck, Hanna og Marc Debus (2019). When do women speak? A comparative analysis of the role of gender in legislative debates. Political Studies 67 (3): 576-596.
Bäck, Hanna, Marc Debus og Jorge M. Fernandes (2021). The politics of legislative debates: An introduction, pp. 1-20 i Hanna Bäck, Marc Debus og Jorge M. Fernandes (red.), The politics of legislative debates. Oxford University Press.
Bäck, Hanna, Marc Debus og Jochen Müller (2014). Who takes the parliamentary floor? The role of gender in speech-making in the Swedish Riksdag. Political Research Quarterly 67 (3): 504-518.
Baekgaard, Martin og Ulrik Kjaer (2012). The gendered division of labor in assignments to political committees: Discrimination or self-selection in Danish local politics? Politics & Gender 8: 465-482.
Eagly, Alice H. og Steven J. Karau (2002). Role congruity theory of prejudice toward female leaders. Psychological Review 109 (3): 573-598.
Folke, Olle og Johanna Rickne (2016). The glass ceiling in politics: Formalization and empirical tests. Comparative Political Studies 49 (5): 567-599.
Folketinget (2023). Forretningsorden for Folketinget. Bekendtgørelse nr. 9578 af 4. juli 2023. (12. september, 2024).
Folketingets Åbne Data (2024). Åbne data. Folketinget. (12. september, 2024).
Hansen, Dorte Haltrup, Lene Offersgaard og Costanza Navarretta (2018). A pilot gender study of the Danish parliament corpus. Proceedings of the ParlaClarin workshop at the Eleventh International Conference on Language Resources and Evaluation (LREC 2018). Paris: European Language Resources Association.
Karpowitz, Christopher F. og Tali Mendelberg (2014). The silent sex: Gender, deliberation, and institutions. Princeton University Press.
Kathlene, Lyn (1994). Power and influence in state legislative policymaking: The interaction of gender and position in committee hearing debates. The American Political Science Review 88 (3): 560-576.
Krook, Mona Lena og Diana Z. O’Brien (2012). All the President’s men? The appointment of female cabinet ministers worldwide. Journal of Politics 74 (3): 840-855.
Maltzman, Forrest og Lee Sigelman (1996). The politics of talk: Unconstrained floor time in the U.S. House of Representatives. The Journal of Politics 58 (3): 819-830.
Mickler, Tim, Simon Otjes og David M. Willumsen (2025). Who gets to speak for the party? How parliamentary party groups select spokespersons. Legislative Studies Quarterly.
Miller, Michael G. og Joseph L. Sutherland (2023). The effect of gender on interruptions at congressional hearings. American Political Science Review 117 (1): 103-121.
Slapin, Jonathan B. og Sven-Oliver Proksch (2014). The politics of parliamentary debate: Parties, rebels and representation. Cambridge University Press.
Statsministeriet (1948) Lov om Færøernes Hjemmestyre (* 1). Lov nr. 137 af 23. marts 1948. (12. september 2024).
Statsministeriet (2009). Lov om Grønlands Selvstyre. Lov nr. 473 af 12. juni 2009. (12. september 2024).
Søyland, Martin G. og Bjørn Høyland (2021). Norway: Committee-membership matters, party loyalty decides, pp. 633-650 i Hanna Bäck, Marc Debus og Jorge M. Fernandes (red.), The politics of legislative debates. Oxford University Press.
Ward, Michael D. og John S. Ahlquist (2018). Strategies for analyzing count data, pp. 190-216 i Michael D. Ward og John S. Ahlquists (red.), Maximum likelihood for social science: Strategies for analysis, analytic methods for social research. Cambridge University Press.
Willumsen, David M. (2021). Denmark: Open-list PR and parliamentary speech, pp. 235-259 i Hanna Bäck, Marc Debus og Jorge M. Fernandes (red.), The politics of legislative debates. Oxford University Press.